Skakkens svar på Justin Bieber

22-årige Magnus Carlsen er verdens bedste skakspiller. Allerede som 13-årig spillede nordmanden lige op med den russiske stormester Kasparov. Nu gælder det VM-finalen.

Sikre træk - 1
Foto: Aas, Erlend

Magnus Carlsen ligner en helt almindelig dreng fra en helt almindelig forstad i Oslo. Men han er noget så ualmindeligt som verdens bedste skakspiller. Den blot 22-årige nordmand bliver med sin drengede charme og pjuskede hår beskrevet som en slags skakkens svar på poppens Justin Bieber.

Det norske skakfænomen har siden sit gennembrud ryddet skakbrættet for hæder og ære. Han kan i de kommende dage sætte den foreløbige krone på værket i forbindelse med den igangværende VM-match mod 43-årige, indiske Vishwanathan Anand, der bliver spillet som bedst af 12 partier i Indien.

Carlsen er et fænomen, og han er fænomenal. Han er stormester, han er verdens bedste, og han mangler kun at vinde VM for at kunne sætte sig tungt på tronen som skakkens konge. Han har ifølge eksperter potentialet til at blive alle tiders største skakspiller.

Normanden kan noget, andre spillere ikke kan. Han er hurtig og intuitiv, og han er en fighter. Han går ikke efter at spille remis. Han forsøger at holde spillet i gang, og han er kendt for at vise antydningen af et smil, når han ved, at han er på vej til sætte sin modstander skakmat.

Normandens dyst mod Anand – eller bare Vishy – er en af de mest hypede i skakkens historie. Helt oppe i nærheden af amerikanske Bobby Fischers koldkrigsduel af en VM-finale mod russiske Boris Spassky i sommeren 1972 i islandske Reykjavik. Duellen i Nordatlanten blev udlagt som en kamp mellem stormagterne USA og Sovjetunionen. 29-årige Fischer vandt. Og Garry Kasparovs sværdslag med Anatolij Karpov i 1980erne og 1990erne.

Kampen i Indien bekræfter også, at russerne ikke længere er skakkens ubestridte konger. Norske Carlsen er nummer ét på verdensranglisten, indiske Vishy er femdobbelt verdensmester siden 2007, og Carlsen har allerede overgået Kasparov med det største såkaldte ratingtal inden for skak nogensinde.

Sigende for Carlsens styrke er også, at der fra Sovjetunionens fødsel i 1922 og frem til 2010 altid var en sovjetisk spiller i en VM-finale. Bortset fra Fischers sejr over Spassky i 1972 og hollandske Max Euwes titel midt i 1930erne var alle verdensmestre fra 1930erne og frem til 2007 fra Sovjetunionen eller Rusland.

Iagttagere har ikke været sene til at se de senere års åbenbaring af spillere som Anand og Carlsen og et skakboom af en slags i lande som Indien og Kina som et billede på en ny verdensorden, hvor gamle stormagter som »den russiske bjørn« bliver udfordret af bl.a. de indiske og kinesiske væksttigre.

»På en eller anden måde burde det ikke kunne lade sig gøre. Han er ikke vokset op i en skakkultur,« lyder det fra den danske stormester og skaktræner Peter Heine Nielsen, der træner den unge nordmand.

Verden fik for alvor øjnene op for Carslen i 2004, da han spillede lige op med selveste Kasparov, en af skakspillets allerstørste navne nogensinde og nummer ét på verdensranglisten gennem 18 år. Carlsens familie havde viet et år af deres liv til at rejse verden rundt med deres talentfulde søn og hans tre søstre. Deres rejse bragte dem til Reykjavik, hvor Carlsen som blot nummer 746 på skakkens verdensrangliste skulle møde Kasparov.

Der sad de, den russiske stormester og den lille dreng på 13 år i hættetrøje, ansigt til ansigt over de 32 brikker. Kasparov var kommet en halv time for sent, Carlsen havde fordrevet ventetiden med at drikke cola og at se på de andre kampe i turneringen i Reykjavik.

Carlsen pressede Kasparov til det yderste, forlod på et tidspunkt bordet, mens Kasparov tænkte over sit næste træk, for at vende tilbage og hurtigt foretage sit træk. Kampen endte i remis. En stjerne var født. En stjerne, der forberedte sig ved at læse Anders And-blade.

Senere har Kasparov til norsk TV sagt om kampen, at den »var hård« og at det »var et mirakel«, han overlevede.

En måned efter blev Magnus Carlsen den næstyngste stormester nogensinde, og året efter kvalificerede han sig som den yngste nogensinde – med Peter Heine som træner – til den såkaldte kandidatturnering, hvis vinder får lov til at møde verdensmesteren.

»Turneringen blev afviklet i Sibirien. Jeg havde bestilt en flybillet hjem fire-seks dage senere, fordi jeg troede, han ville ryge ud i anden runde. Men han blev ved, og jeg endte med at være der i over tre uger,« fortæller Peter Heine:

»Jeg vidste, at han var god, men han forbløffede mig alligevel. Jeg vidste godt, at han var et supertalent, men hvis man dengang havde spurgt mig, om Carlsen som 20-årig ville være nummer ét i verden og som 22-årig måske verdensmester, ville jeg nok have svaret, lad os nu lige se tiden an. I dag betragter mange ham som favorit til at slå Anand. Men målestokken for Carlsen er ikke, om han vinder nu. Han skal nok nå at blive verdensmester. Målestokken er, om han bliver det fem gange. Så god er han.«

Selv om Carlsen ikke er helt så hurtig som Anand til at regne mange træk frem, er han hurtig nok, og blandt de bedste i verden til det.

»At kalde Carlsen langsom til at regne, ville være som at kalde Ronaldo dårligere end Messi, fordi han ikke dribler så godt,« siger Peter Heine.

Selv siger Carlsen til BBC, at han »bare prøver at lave de bedste træk«.

»... og jeg plejer at nå derhen, hvor jeg gerne vil,« lyder det fra skakkens Justin Bieber.

Oppe i Norge elsker de Carlsen. NRK transmitterer 100 timer live fra Carlsen VM-kamp i Indien, og de norske medier blogger fra Indien. Carlsen er blevet kåret til årets sportsmand, ja, årets nordmand, kun overgået af Anders Bering Breiviks forsvarer, Geir Lippestad. Carlsen har gjort skak til et hit i Norge. Akkurat som Bent Larsen i sin tid gjorde det herhjemme og Fischer i USA.

Carlsen virker altid afslappet, lidt tilbagelænet, hvilket også bidrager til hans succes uden for skakbrættet. Det skader formentlig heller ikke, at hans manager – sådan én har han nemlig – bidrager til fortællingen om en cool Carlsen, og i dag, efter at have hængt ud med Liv Tyler, musikstjernen Jay Z og andre kendisser, er han blevet et brand og en historie, der sælger og fortæller sig selv. Dertil kommer, at hans far har gjort meget ud af, at familien har haft dét, der bliver kaldt en skandinavisk tilgang, til den unge Carlsens sport.

Carlsen har ikke pligtterpet de samme øvelser igen og igen som andre vidunderbørn som Carolina Wozniacki eller Tiger Woods. Men vaks var han, den lille Magnus, han kunne allerede i en tidlig alder huske hovedstæder, memorere og bygge lego for store børn, og det var ham selv, der fandt vej til skakbrættet. Angiveligt for at dyste med sine søstre.

»Da jeg begyndte at træne ham, fik jeg at vide af hans far, at jeg endelig ikke måtte være for ambitiøs. Når vi var til turneringer, måtte jeg ikke tvinge ham til at forberede sig. Så hellere et slag bordtennis og den slags,« fortæller Peter Heine.

Da han på et tidspunkt blev trænet af Kasparov, blev samarbejdet afbrudt, fordi den russiske troldmand ville give sin lærling lektier for. Det orkede Magnus ikke. Han var drevet af lysten til at vinde, lysten til at spille hurtigt og intuitivt, lysten til at slå alle de andre og dem, der er bedre end ham selv.

Carlsen er stædig. Så stædig, at han nægter at læse på universitetet. Formel uddannelse har ikke hans store interesse, og i skolen kedede han sig. Men tag ikke fejl. Han har spillet masser af lynskak på nettet, øver flere timer dagligt og har læst stort set alt, der er at læse om sporten.

»Nu er det selvfølgelig blevet mere alvorligt, men hans tilgang til sporten er stadig meget lystbetonet,« siger Carlsens danske træner.

Nordmanden er meget bevidst om at holde sig i fysisk form. Når han er på træningslejr, vil han f.eks. lige så gerne spille tennis som skak.

»Jeg har arbejdet med Anand, og når han er på træningslejr, er det ti timers skak og måske halvanden times fysisk træning. Carlsen træner måske fem-seks timers skak og dyrker i hvert fald tre timers fysisk sport,« fortæller Peter Heine.

Den unge nordmand tjener omkring ti millioner kroner eller mere om året på sit talent, han stiller gerne op i talkshow, optræder i moderigtigt, slimfit habit til turneringer og er allerede en af Norges største sønner. Han har kastet stjernestøv og glamour over en sport, der for mange mest er kendt som et spil for nørder domineret af gammeldags sovjetmænd med buskede øjenbryn.

Han kan prale af at være blevet kåret til en af verdens 100 mest sexede mænd i 2013 af modebladet Cosmopolitan, der ledsagede hans billede med ordene »check this hottie out«. Han har sammen med Hollywood-stjernen Liv Tyler reklameret for tøjmærket G-Star, der er en af hans personlige sponsorer.

G-Stars brandmanager, Shubhankar Ray, fortæller til BBC, hvordan han i Carlsen ser »et billede af en bokser fra 1950erne«.

»Han repræsenterer et råt talent... en blanding mellem en bokser og en gangster,« lyder det fra Shubhankar Ray.

Carlsen og er dog også en helt almindelig ung mand. Han spiller seriefodbold hjemme i Norge, han er glad for basketball, og de mange portrætter af ham rundt omkring i alverdens medier tegner et billede en et skakgeni, der er imødekommende og indtil videre synes nærmest upåvirket af sin succes.

»Han er en sympatisk, ung mand,« lyder det fra Peter Heine.