Simon Wilmont kastede sig mod jorden da maskingeværet gik af. Børnene klatrede videre i træet

Det ene øjeblik går han rundt i sin lejlighed på Nørrebro. Det næste går han med skudsikker vest i Ukraine. Det, der begyndte som et kunstnerisk projekt for Simon Wilmont, er endt som et liv, hvor han føler ansvar for en stadig større del af krigens ofre. Fra på mandag bliver to af hans film vist på DR.

Dokumentarfilminstruktør Simon Wilmont har lavet flere film, der handler om børn under særlige omstændigheder. Hans seneste to film foregår i Ukraine, mest fordi krigen var nem at navigere i. Til gengæld har den været svær at slippe. Søren Bidstrup

Klokken var 17 om eftermiddagen, men Simon Wilmont havde allerede haft sin smoking på i flere timer, da en chauffør kørte op foran Mondrian Hotel i Los Angeles.

Få timer senere skulle måneders arbejde kulminere på scenen i The Kodak Theatre foran verdens mest kendte filmstjerner.