I Paul Thomas Anderson-filmen »One Battle After Another« spiller Leonardo DiCaprio en desillusioneret tidligere revolutionær, der må tage ungdommens væbnede kamp mod et fascistoidt system op for at redde sin datter.

I Rachel Kushners spionroman »Creation Lake« infiltrerer en hemmelig agent et fransk hippiekollektiv, der er mistænkt for at huse økoterrorister. »Star Wars« spinoff-tv-serien »Andor« handler om en politisk oprørsbevægelse, der kalder til kamp mod et fascistisk, undertrykkende styre.