Sig det med ædelstene

HHHHII Hvis man vil se smukke russiske juvelér-genstande, viser Koldinghus lige nu det russiske firma Fabergés fabelagtige genstande fra den danske kongefamilies gemmer. Det er utroligt smukt, men Koldinghus har gjort det lidt for nemt for sig selv.

Lille æske fra 1890erne af guld med rubiner, safirer og diamanter. Mesteren for den udsøgte lille æske var værkmester A. Holmström. Fold sammen
Læs mere

Navnet Fabergé har en særlig klang, fordi det russiske juvelérfirma lavede usædvanligt fine smykker og genstande fra dets begyndelse i 1800-tallet, indtil firmaet formelt blev opløst med den russiske revolution. Særlig kendt blev Fabergé for sine kunstnerisk ambitiøse, diamantbesatte påskeæg, som man fremstillede til zarfamilien fra 1885 til 1917.

Nu viser Koldinghus en særudstilling med titlen »Fabergé – Zarens hofjuvelér og forbindelsen til den danske kongefamilie«. Museet har til udstillingen for første gang samlet de Fabergé-genstande, som i dag tilhører det danske kongehus.

Forbindelsen var den, at den danskfødte kejserinde Dagmar og hendes slægt var blandt Fabergé-firmaets kunder, og da Dagmar måtte flygte fra Rusland til Danmark, bragte hun en del genstande med sig. Men allerede inden revolutionen blev Fabergé-genstande brugt som gaver mellem kongehusenes familiemedlemmer.

I alt kan udstillingen fremvise 100 genstande, og her er både smykkeæg, champagnekølere, smykker og andet, der viser den fantastiske fine kunstindustri, som Fabergé havde udviklet.

Udstillingen er inddelt i tre afsnit. I første afdeling vises Fabergés juvelérkunst, hvor man ser både brugs- og kunstgenstande som f.eks. cigaretetuier, stokkehåndtag, bonbonnièrer og segl. I anden afdeling fokuseres på de store officielle værker, der blev skabt til kongehuset i forbindelse med kroninger, jubilæer og bryllupper. Her vises bl.a. en gigantisk champagneafkøler, som var en bryllupsgave til Christian IX og Dronning Louises bryllup i 1892.

Armbånd, 1866. Guld med brillianter, dimanter og rubiner. I midten to ovale kapsler med fotografier af storfyrst Alexander Alexandrovitj og storfyrstinde Maria Fjodorovna (Dagmar). Armbåndet var lavet i forbindelse med brylluppet mellem de to. Fold sammen
Læs mere

Afkøleren blev faktisk brugt 100 år senere ved det nuværende regentpars sølvbryllup.

I tredje afdeling vises de private gaver, som rammer og smykker, der blev et led i at styrke og bekræfte familierelationerne mellem kongehusenes medlemmer.

En række af genstandene er formgivet så kreativt, at de overskrider grænsen mellem kunstindustri og kunst. En lille bonbonnère er lavet i kvarts, guld og sølv med rubiner og diamanter. Den er ikke større end 5,2 cm men elegant formet som en citronskive. Dette lille pragtstykke viser firmaets bestræbelse på at give materialet egenskaber, som det ikke havde fra naturens hånd og give det en illusion om noget helt andet. Denne bestræbelse blev kaldt objets de fantaisie. Citronskiven ejes idag af prinsesse Benedikte.

Ramme med fotografi af kronpinsesse Margaretha ?af Sverige fra 1896. ?Rammen blev købt ?af kejserinde Dagmar. Fold sammen
Læs mere

Det er håndværk på højeste niveau, og man forstår, hvorfor Fabergé-navnet havde en særlig klang, selv om det ikke var det eneste firma, der leverede varer til zarfamilien og andre kongehuse.

Manden bag firmaets succes var Carl Fabergé, der blev født i 1846 i St. Petersborg, hvor hans far havde en guldsmedeforretning. Carl tog på uddannelsestur til Europa og overtog i 1872 sin fars forretning. I 1885 blev firmaet udnævnt til hofleverandør til den russiske zar, og samtidig begyndte produktionen af de populære Fabergé-æg. Ægget var egentlig en påskegave fra zar Alexander III til hans hustru kejserinde Dagmar, og inspirationen havde Fabergé hentet fra Danmark, hvor der i kongehusets ejendele var et æg af guld og emalje, som Fabergé genfortolkede.

Ramme fra 1901 med fotografi af dronning Alexandrine af Danmark. Rammen blev købt af kejserinde Dagmark for 100 rubler i 1901. Fold sammen
Læs mere

Fabergé var omkring 1900 et stort firma med 500 specialister og afdelinger i Sankt Petersborg, Moskva, London, Odessa og Kiev. Carl Fabergé brystede sig af, at hans firma ikke lagde vægt på dyre sten og guld, men på det kunstneriske indhold: »Dyre ting interesserer mig ikke, hvis værdien kun ligger i antallet af diamanter eller perler.« Udstillingen viser til fulde, at Fabergé tryllede med materialerne.

Bonbonniére fra 1890erne af kvarts og guld med diamanter og rubiner. Den er formet som en citronskive. Fold sammen
Læs mere

I det medfølgende katalog beskrives det tætte forhold mellem Carl Fabergé og zarfamilien, der gerne blandede sig i udformningen af genstandene. I en artikel i kataloget redegør den russiske forsker Tatiana Muntian for russisk kunstindustri i perioden og hævder, at Moskvas juvelérfirmaer, ikke kun Fabergé, var vestlige firmaer overlegne i en række materialer, ikke mindst emalje.

Fabergé succes byggede faktisk på en kunstindustriel tradition, der var startet tilbage i 1700-tallets slutning. Men desværre blev mange af de fine russiske varer under revolutionstiden ødelagt, og diamanter og ædelmetaller genanvendt.

Bonbonniére fra 1890erne af kvarts og guld med diamanter og rubiner. Den er formet som en citronskive. Fold sammen
Læs mere

Også Fabergés ting led overlast med revolutionens komme. Carl Fabergé selv måtte tage flugten og endte i Schweiz, hvor han døde allerede i 1920.

Udstillingen er en nydelse, og genstandene lever fuldt ud op til forventningen om at se smukke genstande. Men udstillerne har også gjort livet let for sig selv. Ved at koncentrere sig om genstandene fra den danske kongefamilie får publikum kun et snævert udvalg af Fabergé-genstande at se, og man ønsker sig en større udstilling. Desuden hører vi intet om firmaets dramatiske historie, dets medarbejdere og firmaets særlige stilmæssige placering og betydning i en bredere europæisk sammenhæng. Museet forspilder chancen til at fortælle en bredere kulturhistorisk historie.

Bordur fra 1903. Givet som gave af zar Alexander og kejserinde Dagmar til dronning Louise. Fold sammen
Læs mere