Det står snart på sidste omgang på den legendariske bodega med beliggenhed på Frederiksberg.
Alhambra Pub er nemlig sat til salg.
Det fremgår af Hotel- og Restaurantmægleren Mægleranpartsselskab.
Ifølge FrederiksbergLIV har der været bodega på adressen siden 1973.
På mæglerhjemmesiden beskrives den som værende »en elsket og skøn, velholdt og dejlig forretning«.
På Google har Alhambra Pub 4,1 ud af fem stjerner, og seneste anmeldelse siger:
»Hyggeligt værtshus, skøn stemning, klart et besøg værd,« skriver en besøgende i sin vurdering for fire måneder siden.
Bodegaen ligger på Godthåbsvej og lige op ad metrostoppet Aksel Møllers Have.
Den er sat til salg for 3.949.000 og er 112 kvadratmeter samt har plads til 50-60 gæster.
Mediet FrederiksbergLIV har forsøgt at få en kommentar fra ejeren, men han er ikke vendt tilbage.
Det er derfor ved at være sidste udkald for en øl på den velkendte bodega, som den er nu. Snart er den måske solgt.




