Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Årets ord blev fredag blevet udvalgt af en jury i P1-programmet »Klog på sprog«, der sammen med Dansk Sprognævn står for kåringen.
Ordet blev Kyiv, det vil sige navnet på den ukrainske hovedstad, stavet med en mere ukrainsk transskription af de kyrilliske bogstaver end den tidligere mere russisklignende Kijev eller Kiev.
Juryen i programmet talte sig frem til årets ord, som de valgte fra en liste på 12 ord. De 12 ord var udvalgt fra en længere liste på flere hundrede ord, som danskerne havde indsendt til Dansk Sprognævn.
Juryen bestod af værten Adrian Lloyd Hughes, assisterende redaktør Andrea Alberte Steengaard fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, journalist og forfatter Amalie Langballe, debattør og radiovært Anne Kirstine Cramon samt Dansk Sprognævns direktør, Thomas Hestbæk Andersen.
Det knap så mundrette »-skam«, altså skam som endelse, var længe med blandt finalisterne, men efter en brandtale fra værten Adrian Lloyd Hughes blev ordet efterladet på perronen. Han mente, at det ville kræve for meget forklaring, at ordet begyndte med en bindestreg.
De tre sidste ord, der kæmpede om at blive årets ord, var elskam, energikrise og Kyiv. Siden blev energikrise fravalgt, og slutteligt stod altså kampen mellem elskam og Kyiv.
Thomas Hestbæk Andersen argumenterede i programmet for, at Kyiv drejede sig om netop dét.
»Det, der skete i slutningen af februar, var så markant, og grunden til, at vi nu har en energikrise og føler elskam, er jo netop den krig,« sagde Thomas Hestbæk Andersen i programmet.
Sidste års ord var coronapas. Et ord, der heldigvis siden er faldet noget ud af ordforrådet igen. I 2020 var det samfundssind, og i 2019 var det klimatosser.
Årets ord i Norge var et helt andet
Danskerne har kunnet nominere ord, og Dansk Sprognævn har modtaget hundredvis af forslag, fortalte Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn til Berlingske, lige inden han gik ind i studiet i DR Byen.
»Der er intet, der i år stikker lige så klart ud, som det gjorde med samfundssind, klimatosser og coronapas. Men jeg vil dog sige, at Putins invasion af Ukraine 24. februar har skabt ringe i vandet som få andre ting i år. Derfor er min egen favorit nok Kyiv,« sagde Thomas Hestbæk Andersen, som altså endte med at få ret.
Dansk Sprognævn blev ifølge direktøren i sin tid bombarderet med spørgsmål og forslag til, at man ændrede den officielle danske stavemåde på den ukrainske hovedstad fra Kiev eller Kijev til Kyiv.
Allerede 25. februar udsendte Dansk Sprognævn en vejledning om transskription af ukrainsk til dansk. I den stod der, at man på dansk egentlig burde skrive Kyjiv, men »at Kyiv er mere udbredt internationalt og har derfor formentlig fremtiden for sig«.
Kort efter ændrede flere medier og Udenrigsministeriet stavemåde til Kyiv.
I Norge har man også netop valgt årets ord, og deroppe faldt valget på krympflasjon, eller krympflation på dansk. Det er en sammenskrivning af krympe og inflation.
Ordet blev valgt af Språkrådet – Norges svar på Dansk Sprognævn.
»Ordet krympflation bliver brugt, når indholdet i eller størrelsen på en vare bliver mindre, mens prisen står stille eller øges. Det er en måde at camouflere prisstigningen på, således at den virker mindre, end den faktisk er,« forklarer Språkrådet det nye ords betydning.
DR og Dansk Sprognævn har fundet årets ord siden 2008, og årets ord er ikke nødvendigvis et nyt ord. Det kan også være et gammelt ord, som har fået fornyet aktualitet eller en ny betydning i det forgangne år, skriver DR.