Der var en dag i mine teenageår, hvor jeg tabte kæben.
Jeg er vokset op i skyggen af realityfjernsyn og Sidney Lees velmagtsdage, da man nærmest ikke kunne tænde fjernsynet uden at se den iøjnefaldende mand. Jeg drak cultshakers på mangt et gadehjørne på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor han højlydt proklamerede, at det altså hedder en »son of a bitch«.
Del: