Sex og død følges ad langs Asiens smittevej

Grænsen mellem Kina og Myanmar (Burma) er så flydende, at flere tusinde mennesker, stoffer og varer hver dag krydser grænsen illegalt og helt åbenlyst. Den kinesiske grænseby Ruili er fyldt med bordeller og endnu værre AIDS-epidemien fra Myanmar følger grænsehandlen og spreder sig med en ny motorvej ud over hele Kina.

De lever livet farligt på bordellet i Ruili. Midt i billedet den 15-årige Aye Aye, som ankom fra den burmesiske hovedstad Rangoon til bordellet i den kinesiske grænseby for seks måneder siden. Foto: Sharron Lovell Fold sammen
Læs mere

Klokken præcis 19.45 bliver den røde lampe tændt. Sådan. Så er bordellet åbent. Pigerne har længe været i gang med på skift at sminke sig og sætte hår foran det store spejl, og de er ved at være klar til aftenens arbejde.

»Come, come,« siger en af dem pludselig og vinker journalisten og fotografen helt hen til den lange lave sofa, hvor hun sidder.

Hendes læber er malet pink, og hendes øjne er markeret med kraftige sorte streger. Hun går straks i gang med at smøre vores kinder ind i den typiske, burmesiske Thanakha creme, som er lavet af urter, bak og lime. Det er den lysegule creme, som de fleste burmesere bruger i ansigtet, fordi den virker nedkølende og beskytter mod solens stråler.

Bordellet er blot et af de mange i Jiegao, som ligger i udkanten af Ruili i Sydvestkina, på grænsen til Myanmar (Burma). Nogle af kvinderne er kun piger. For eksempel den blot 15-årige Aye Aye, som angiveligt på grund af fattigdom blev sendt fra den burmesiske hovedstad Rangoon til bordellet i den kinesiske grænseby Ruili for seks måneder siden.

Den lille, spinkle pige er endnu ikke klædt om, men kun iført et badehåndklæde, som hun bruger som sarong. Hun er en af de få, som ikke har helt røde og sorte tænder af at tygge betelnød et euforiserende stof, som er meget brugt i området. Men hun virker alligevel høj og sorgløs.

Udenfor på fortovet finder vi måske forklaringen. Brugte nåle, kanyler og plastichylstre vidner om stofmisbrug.

Både prostitution og stofmisbrug er ulovligt i Kina, men der bliver absolut intet gjort for at skjule, hvilke ydelser der bliver solgt i Jiegao/Ruili. Byens mange villige massører og prostituerede servicerer de ca. 10.500 lastbilchauffører, forretningsmænd og arbejdere, som hver dag krydser de tre checkpoints, der tilsammen udgør den vigtigste grænse mellem Kina og Myanmar.

Ruili er ikke bare kendt for billig burmesisk jade og prostitution, men også for de enorme mængder heroin, som vælter ind over grænsen fra Myanmar og udgør roden til den AIDS-epidemi, som nu hærger Kina med 200 nye HIV-smittede hver dag. Det var her, et af de første AIDS-tilfælde i Kina blev opdaget i slutningen af 1980erne.

Verdenssundhedsorganisationen WHO og FNs AIDS-program fandt sidste år i en fælles undersøgelse frem til, at HIV-smitten i øjeblikket breder sig fra højrisikogrupper som stofmisbrugere (der deler kanyler), lastbilschauffører, prostituerede og homoseksuelle mænd til den almindelige befolkning, ikke mindst gravide kvinder og koner til mænd, der besøger prostituerede.

Det gør AIDS-epidemien i Kina langt mere alvorlig og langt sværere at kontrollere, end eksperterne først troede. For eksempel er 50.000 ud af de knap 130.000 indbyggere i Ruili migrant-arbejdere, som kommer fra forskellige steder i Kina for at arbejde. Størstedelen uden papirer, hvilket forværrer risikoen for HIV-smitte, fordi de som illegale hverken har adgang til formelle jobs eller til sundhedsvæsen, men typisk er væk fra deres koner i lange perioder og derfor bliver fristet af prostituerede.

Ifølge den kinesiske regering er der i dag 650.000 HIV-smittede i Kina, men WHO estimerer, at der kan være helt op til 1,5 mio. HIV-positive i Kina, og nogle eksperter frygter, at tallet vil vokse til 10 mio. tilfælde i 2010.

Alene i Ruili var 1.000 ud af 100.000 indbyggere for syv år siden HIV-smittede, og de fleste blev smittet ved at dele nåle med andre heroinmisbrugere. I dag er det lykkedes myndighederne at stoppe den uheldige udvikling ved hjælp af metadonprogrammer og andre tiltag.

Men migrant-arbejderne er i sagens natur meget svære at nå ud til. Det er den nye, næsten færdige Baolong-motorvej et eksempel på. Den tosporede motorvej går hele vejen fra Myanmar og til Kunming, som er provinshovedstaden i Yunnan, og den ventes at sætte yderligere turbo på spredningen at AIDS, når den er helt færdig til næste år.

Alene opførelsen af motorvejen har øget risikoen for HIV-spredning, fordi tusindvis af bygningsarbejdere i lange perioder har levet adskilt fra deres koner, men tæt på de mange midlertidige bordeller langs motorvejen.

Ligesom i Afrika og Indien er det nøgletrafikårer som Baolong-motorvejen, der har ført HIV-smitten ud til millioner af mennesker. Handelsruten mellem Myanmar og Kina har haft mange forskellige navne gennem tiden. Lige fra te-ruten og Burma-vejen til Rute 320. I dag er dens skræmmende øgenavn AIDS-motorvejen.

Efter en halv times tid på sofaen i det usle bordel kommer den første kunde. En meget beruset kinesisk forretningsmand, som vil »have noget sjov«.

Desværre er han blevet tiltrukket af den blonde, britiske fotograf og tilbyder hende straks 1.000 RMB for at gå med ham ovenpå.

Da han endelig forstår, at hun ikke er prostitueret, men fotograf, spørger han i stedet undertegnede om det samme, mens han stikker sin tunge ud ad munden og svinger den fra side til side.

Vi har lyst til at gå, men bliver. Nu ved vi lidt mere om, hvilke sjofelheder de unge burmesiske piger hver eneste dag bliver udsat for, og vi bombarderer ham i stedet med spørgsmål:

Hvor ofte går du til prostituerede? Er du gift? Bruger du kondom?

Han fortæller, at han har en kæreste, og at han altid bruger kondom, når han har sex med fremmede. I aften vil han gerne prøve noget udenlandsk. Han har tidligere prøvet en russer oppe i Nordøstkina.

»Men jeg bryder mig ikke om burmesere, for deres land er så fattigt, og der er mange, der har AIDS,« siger han opgivende og går videre til det næste bordel.

Der går ikke fem minutter, før han beslutter sig for en ung kinesisk pige på 20 år, som pr. refleks tager et kondom i den store æske på sminkebordet, før hun tager ham med ovenpå. Han stikker bordelmutter 50 RMB, og så er der betalt.

Pigerne bliver ifølge chefen HIV-testet på et nærliggende hospital hver tredje måned, og de bruger alle sammen kondom.

»Hver gang,« understreger hun.

Hvis det er rigtigt, så repræsenterer netop disse burmesiske kvinder desværre mere undtagelsen end reglen. I 2003 offentliggjorde den kinesiske regering en undersøgelse, der viste, at kinesiske mænd i gennemsnit køber tre kondomer om året, og at 30-40 pct. af dem er defekte. Lægger man det sammen med det faktum, at op mod ti procent af alle kinesiske mænd går til prostituerede, så er det en farlig cocktail.

Desuden er seksualundervisning så godt som ikke-eksisterende i kinesiske (og burmesiske) skoler, og derfor tror mange, at de kan nøjes med at vaske sig med den særlige type desinficerende sæbe, som står på badeværelset på de fleste billige hoteller i Kina. På nogle af etiketterne står der endda, at sæben kan vaske AIDS og kønssygdomme væk.

Få meter fra den lange række af bordeller går grænsen, som er overraskende flydende og meget ringe kontrolleret. Så flydende, at vi kommer til at krydse den ved et uheld, da vi går en tur i området. Det er blevet mørkt, og vi følger en sti langs en boligblok tæt på grænsen. Pludselig er vi i Myanmar.

»Stop! Stop! Hvor kom I fra,« råber den forvirrede grænsebetjent, som åbenbart tror, at vi er kommet fra den anden side.

Vi skynder os at lade som om, at vi ikke forstår kinesisk og iler videre.

Vi fanger udelukkende vagternes opmærksomhed, fordi vi ser anderledes ud, men de tusindvis af burmesere, som hver dag krydser grænsen ved at kravle over et tre-fire meter højt pigtrådshegn, har ingen problemer. Et par unge mænd griner bare, da de får øje på os, mens de kravler op og hopper ned på den anden side, hvor der er formet en hel sti fra hegnet og op til den nærmeste vej.

Lovløsheden hersker i Ruili. Myndighederne har sågar vendt det blinde øje til byens kasino, hvilket ligesom prostitution er ulovligt i Kina. Kasinoet ligger ganske vist på den burmesiske side, men indgangen via en restaurant i Jiegao er endnu et tegn på den flydende grænse.

Hvis det er ulovligt at spille i Kina, så gør man det i Myanmar, og hvis det er ulovligt at dyrke opium i Kina, så køber man det blot på den anden side af grænsen, hvor regeringen støtter den illegale heroinproduktion.

AIDS-epidemien i Myanmar florerer ifølge eksperter næsten uhindret, fordi den - med militærstyrets accept - bliver gødet med overflod af stoffer, og det er meget almindeligt at dele kanyler. Desuden fortier den burmesiske regering AIDS-epidemien i det fattige land, og derfor er oplysningsniveauet om den dødelige sygdom meget ringe.

Kinas kamp mod AIDS-epidemien er op ad bakke, og den nye motorvej fra Myanmar har ikke gjort udfordringen mindre.