Serie-fråseri er det nye sort

»Binge-viewing«, hvor man ser TV-serier i op til seksten timer ad gangen, er blevet den nye stuerene måde at konsumere kultur på.

»Breaking Bad«, der handler om en kemilærer, der bliver narkohandler i stor stil, blev først et internationalt TV-fænomen, da Netflix lagde de to første sæsoner af serien ud på sin hjemmeside. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter tre dage med 48 timers telefonarbejde, hvor hun rekrutterede personer til fokusgrupper, var 46-årige Stine Munk så træt, at hun havde synsforstyrrelser og kunne mærke gråden stikke i halsen.

Heldigvis kendte hun en kur for sin tilstand. Hun ringede til sin chef og bad om fri i tre dage og slukkede så for telefonen. Så sendte hun sin voksne søn over til hans far og kravlede udmattet i seng med sin computer.

Med PCen hvilende på dynen streamede hun det meste af en sæson af TV-serien »Dexter« – 12 episoder med den smilende seriemorder, som hun har været fan af fra seriens start. Derefter slugte hun så en sæson af HBOs fantasyserie »Game of Thrones« og rundede maratonseancen af med så mange episoder af »Breaking Bad«, som hendes mørbankede hoved kunne klare, inden hun faldt i en dødlignende søvn. Da havde hun set TV-serier i 16 timer i træk.

»Jeg drikker ikke og tager ikke stoffer – TV-serier er mit dope,« siger Stine Munk.

»Binge-viewing« er den amerikanske betegnelse for det at se flere episoder af en bestemt TV-serie ad gangen – »seriefrås« kunne være en dansk betegnelse.

Stine Munks 16 timer lange seance er langtfra et særtilfælde. Lyt til frokostsamtalen i en dansk kantine! Ofte erkender folk gladeligt, at de har brugt det meste af deres weekend på at se »Breaking Bad« eller »Mad Men«. I modsætning til »binge-eating« (overspisning) er det i dag stuerent at se meget TV ad gangen, og TV-stationer i såvel USA som Danmark er begyndt at drage fordel af fænomenet.

Den første bølge af binge-viewing begyndte i 00erne, da DVD-bokse med kultdyrkede kabel-TV-serier som »Mad Men« og »The Sopranos« kom i handlen. Nu var TV-serier ikke længere noget, man fulgte med et enkelt afsnit om ugen. I stedet ryddede man en aften eller en hel dag, typisk i weekenden, og så »åd« man en hel sæson af en serie ad gangen.

Forstærket med streaming

Denne tendens blev forstærket yderligere, da såkaldte streaming-stationer som Netflix og HBO kom på nettet. Nu kunne folk finde hele sæsoner, der var frit tilgængelige for seriefråsere.

»At binge er noget, der giver mest mening med de nye episke TV-serier. At se dem brudt op i episoder med en uges mellemrum er jo faktisk en unaturlig måde at se dem på i forhold til vores behov for fortløbende fortællinger. Man kan sammenligne det med Dumas’ og Dickens’ romaner, som oprindelig blev offentliggjort i små føljetonbidder. I dag læser man dem jo som hele romaner,« siger lektor i filmvidenskab på Københavns Universitet Peter Schepelern.

Ikke desto mindre er det at se fiktion på film i mange timer ad gangen et ret usædvanligt fænomen i filmhistorien, hvor spillefilm typisk varer og har varet mellem halvanden til to timer.

Peter Schepelern husker fra sin studietid i Los Angeles, at der her fandtes særlige maratonvisninger for filmnørder, hvor der blev vist film uafbrudt i 30 timer. Så kunne publikummerne i biografen komme og gå, spise og måske sove mellem visningerne af film som »Diligencen« og »Psycho«.

Men at se en moderne TV-serie ti timer i træk er noget andet end at se en række film.

»TV-serien har utroligt meget tid i forhold til filmen. En gennemsnitlig sæson af en TV-serie er ti gange så lang som en film, men har ikke ti gange så mange karakterer. Det betyder, at en serie har utrolig god tid til at fortælle om sine karakterer,« siger Peter Schepelern.

Seere i alle aldre ser hele bokse ad gangen

Udenlandske studier viser, at binge-viewing forekommer i alle aldersgrupper, selv om de yngre har en lidt større forkærlighed for at kaste sig ud i mange timers TV-serier. En amerikansk undersøgelse viste, at to tredjedele af alle fjernsynsseere i aldersgruppen 13-49 år havde binget i hvert fald én gang.

Så markant en seervane er naturligvis af største interesse for TV-selskaberne, der også herhjemme er begyndt at indrette deres programflader, så de kan tilfredsstille de seriøse bingere. Det tydeligste danske eksempel på en binge-venlig flade er TV 2 Zulu, der hver lørdag og søndag afsætter en hel dag til en bestemt TV-serie. Det format, som stationen – med et kærligt nik til dengang serier blev nydt i DVD-bokse – kalder »Zulu-boksen«.

Så har man binget øl til sent lørdag nat, kan man passende binge fem timers »True Blood«, når man vågner. Det lyder, som noget nogle teenagedrenge har fundet på, og det er det næsten også. Ideen bygger nemlig på unge TV-seeres fjernsynsvaner, som TV 2 Zulu har studeret i en fokusgruppe, men det handler ikke kun om at give tømmermændsplagede unge lidt adspredelse, siger leder af TV 2 Zulu Maiken Vexø.

»Vi havde vanskeligt ved at få nogle af vores ugentlige serier til at trække seere, selv om det var serier af høj kvalitet. Så begyndte vi at lave dobbeltafsnit, og det gav flere kunder i butikken. Og da vi så introducerede maratonvisningerne med »Zulu-boksen«, fik vi endnu flere seere.«

TV 2s største binge-hits har været serierne »Desperate Housewives«, »Lie to Me« og »Blue Bloods«, og ifølge Gallups undersøgelse forbedrede heldagsvisningerne af serierne stationens seertal med 52 procent. Det svarer til op til 74.000 seere, der følger en serie en hel dag.

Højere seertal

Også på SBS Discovery har man opdaget binge-fænomenet. Her har man blandt andet brugt det til at forbedre seertallene på tværs af koncernens kanaler, der i Danmark tæller Kanal 4, Kanal 5, 7eren og 6eren.

»At lave binge-dage er mest oplagt med serier, der er en anelse komplicerede i deres fortællestruktur, såsom serierne fra den nye TV-serie-guldalder »Mad Men« og »Breaking Bad«, der typisk er skrevet til et kræsent amerikansk kabel-TV-publikum. Der er ikke meget fidus i at lave binge-dage med traditionelle komedieserier med afsluttede episoder,« siger programplanchef på SBS Discovery Jesper Haahr.

På 6eren, ofte kaldet »mandekanalen«, afsatte man for nylig en hel dag til den dramadokumentariske Discovery-serie »Gold Rush« for at få de danske seere gjort opmærksomme på, at en ny sæson af serien var begyndt. Det fik Discoverys danske seertal på serien til at stige væsentligt, fortæller Jesper Haahr.

Nye streamingtjenester som Netflix og HBO har forøget binge-fænomenet væsentligt, da det på tjenesternes hjemmesider er muligt at finde allerede sendte sæsoner af de populære serier. Det har i sig selv givet anledning til et fænomen, der fik stor opmærksomhed i den amerikanske TV-branche: Kabel-TV-stationen AMC havde kun moderat succes med TV-serien »Breaking Bad« (der handler om en kemilærer, der bliver narkohandler i stor stil), da den blev sendt med ét afsnit om ugen. Først da Netflix lagde seriens to første sæsoner frem på sin hjemmeside, fik den ugentlige visning af den tredje sæson den seeropmærksomhed der med ét forvandlede den fra kultserie til et internationalt TV-fænomen.

Lange titelsekvenser er blevet fjernet

Pudsigt nok har fænomenet binge i sig selv påvirket udformningen af de serier, der bliver voldkigget. Alle, der har binget i timevis med en TV-serie, ved, hvor enerverende det er at spole gennem en lang titelsekvens. Af samme grund er titelsekvensen i en serie som »Breaking Bad« kun få sekunder lang, så man kan flyde hen i lænestolen med så få afbrydelser som muligt. I »Breaking Bad« fortsætter handlingen nærmest, som om der ingen episodeafbrydelse er, så man efter rulleteksterne er tilbage på det samme sted i New Mexicos ørken som i den foregående episode.

Samtidig er handlingerne blevet betydeligt mere komplicerede end i 70erne, TV-serier med en fortløbende handling fik den nedladende betegnelse »sæbeopera«. Filmredaktør på Information Christian Monggaard nævner komedieserien »Community« som et tidstypisk eksempel, idet serien er vanskelig at trænge ind i for en »udenforstående«.

»Jeg har en teori om, at især de moderne amerikanske TV-serier kræver, at man fordyber sig og ser i hvert fald en fire-fem-seks afsnit, før man kan vurdere, om det er noget for én eller ej,« siger Christian Monggaard.

Men at binge-fænomenet er måske også et symptom på en større bevægelse i kulturen, der handler om at vi har vænnet os til at have adgang til alting på én gang.

»Man vil ikke vente på noget i dag,« siger Maiken Vexø.

»Tidligere, når man var på planteskole, kunne man købe småbitte træer, og man kunne så vente tyve år på, at de blev store. I dag kan du købe fuldvoksne træer. Det samme gælder film og TV-serier. Hvorfor vente på noget, du kan få nu og her? Der er noget grådigt over den måde, som folk begraver sig i TV-serier på. Men fordi alle har det på samme måde, er det blevet fuldt acceptabelt.«