Selv klassiske stjerner kan have dårlig smag

Joshua Bell og Academy of St Martin in the Fields var helt igennem varme og nærværende i Tivoli mandag aften - men da poppen begyndte, sluttede festen.

Bell2
Joshua Bell købte violinen med den turbulente historie for knap fire millioner dollar. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Han er både sød og sjov og tilpas selvironisk.

Joshua Bell hører ganske enkelt til de mest sympatiske stjerner i klassisk musikliv.

Tivolis pænt fyldte koncertsal fik i hvert fald masser af varme fra både berømtheden selv og orkestret Academy of St Martin in the Fields mandag aften.

Stjernen ejer for resten også en vaskeægte Stradivarius med masser af dramatik i bagagen:

Instrumentet blev stjålet i 1936 og vendte aldrig tilbage til sin rette ejer - heller ikke selv om tyven havde samvittighedskvaler og fik et dårligt liv.

Og ja, violinens nuværende ejermand kan spille noget så medrivende på den.

Man bad ham for nogle år siden stille sig i Washingtons metro og teste sin kendthed. Ville de travle mennesker høre forskel på en af verdens højest betalte musikere og en simpel gademusikant?

Alt for få stoppede op, endnu færre smed en ærlig mønt - men de få heldige med ørerne i orden fik en snak og en oplevelse for livet.

Godt begyndt

Og arrangementet i mandags? Godt begyndt er halvt fuldendt, som man siger.

Man kan spille Johann Sebastian Bachs første violinkoncert på mange måder. Joshua Bell og hans britiske orkester gør det lige tilpas traditionelt og helt utrolig underholdende.

Ikke noget med griller og sære stemninger og lidt for mange eksperimenter - bare helt regulær barokmusik som i gamle dage.

Og den tre kvarter lange kvartet med tilnavnet »Døden og pigen« af Franz Schubert lyder decideret gribende i deres hænder. Musikken blev for længe siden arbejdet om til fuldt strygeorkester af selveste Gustav Mahler og virker stadig lige tidløs og stadig lige inderlig.

Joshua Bell gør et stort arbejde for udbredelsen af god musik - her med National YoungArts Foundation at Union Station i Washington for et par år siden. Foto: AFP PHOTO/Nicholas KAMM. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM.

Academy of St Martin in the Fields mistede grundlæggeren Sir Neville Marriner for tre år siden og havde allerede hentet Joshua Bell ind som chef i stedet for. Samarbejdet har om muligt vokset sig smukkere og mere musikalsk med tiden. Folk kigger knap nok på hinanden længere!

At lægge Samuel Barbers berømte »Adagio« efter pausen kan også gå an. Især fordi det dygtige hold på scenen kneb sig uden om musikkens mere sentimentale sider.

Mere pop

Men argentineren Astor Piazzollas fem årtier gamle »Four Seasons of Buenos Aires« forbliver spild af tid.

Ikke så få i salen virkede rigtignok tændt af tangoerne den mandag. Den musik vil bare ikke, kan heller ikke og skulle også meget nødigt flytte verden nogen steder hen.

Når den lyder bedst, lyder musikken fuldstændig som Vivaldis årstider - resten lægger sig mellem ligegyldighed og dårlig smag.

Og ekstranummeret? Ærgerlig nok endnu mere pop. Denne gang pop af mexicansk herkomst. Men heldigvis præsenteret med en vittighed om Donald Trump og derfor tilgivelig.

Smag er som bekendt forskellig. Kvalitet er til gengæld den samme altid. Hvorfor kan verdens største inden for klassisk musik ikke bare nøjes med den sidste?

Joshua Bell og Academy of St Martin in the Fields

Tivolis koncertsal, mandag aften