Selv en optimist venter det værste

Thomas Conradsen, redaktør på B Sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Berlingskes Maise Njor har besøgt Hans Bølling. Den snart 85-årige, charmerende designer, der for årtier tilbage skabte de ikoniske træfigurer Optimist og Pessimist.

Jeg har altid set mig som den glade, lyshårede og tilbagelænede af Bøllings to berømte træfigurer. Har altid haft en stædig tro på, at problemerne løser sig, at alt står mere klart i morgen. Men af og til kæmper jeg med at bevare optimismen i en verden, hvor alt det negative bliver fremhævet på mediernes forsider.

En verden, hvor nye terrorangreb rammer ugentligt et sted på kloden. Hvor EU vakler. Hvor Donald Trump er præsidentkanditat. Hvor Mads Holger ikke ønsker at fortsætte. Hvor regnen vælter ned, selv om det er juli. Hvor to af mine bedste venner døde af kræft i starten af deres 30ere. Hvor mine forældre også døjer med sygdommen. Hvor min elskede, halte, indavlede skovkats kindtænder flækker, og truslen om aflivning lurer.

Hvor Portugal - inklusiv ulidelige Ronaldo og Pepe - har en stor chance for at blive europamestre. Hvor al mælken i køleskabet på redaktionen er for gammelt, fordi de, der har tjek på tilværelsen, allerede er taget på ferie. Hvor jeg har glemt at træne i ugevis, og vægten vokser, mens skjorterne krymper. Hvor jeg ofte føler, jeg ikke har tid og energi nok til at læse. Og til at lege.

Men mærker jeg efter, hygger jeg mig. Helt ind i knoglemarven. Jeg føler mig nærmest lykkelig, nærmest hele tiden. På trods af de største og de mindste udfordringer både på verdensplan og i mit eget lille liv. Jeg nyder, at høre sommerregnen på ruden, mens jeg skriver disse ord. Jeg har nydt at genlæse de bedste interviews med Mads Holger. Og hans suveræne blogs.

Jeg bladrer dagligt gennem både de rigtige billeder og de mentale minder af mine to døde, elskede venner. Jeg har fundet ud af, at pulvermælken i kaffeautomaten er drikkelig, og at Trump sikkert taber. Lægerne har styr over mine forældres situation. Jeg har fuld tiltro til, at værterne fra Frankrig/verdensmestrene fra Tyskland ondulerer Portugal i finalen. Min dyrelæge er dyr men dygtig. Hun fikser den mis. EU vokser sig stærker efter modgangen. Terroren. Den er så frygtelig, at det gør ondt i min mave at tænke på, at den fortsætter.

Men min hjerne er - som din formentlig - skabt til at holde verdenens værste ondskab på lang nok afstand til, at jeg ikke bliver sindssyg af at tænke på det. Jeg er et positivt menneske, og jeg sætter pris på det liv, jeg har opbygget. På de valg, jeg har truffet.

Jeg er stolt af at være den blåøjede, den omgængelige, den måske naive af Hans Bøllings to figurer. Og jeg har tid til at læse. Jeg gjorde det jo lige i aftes. Og jeg husker at lege.