Selv de smarteste modeord skal ikke blive for kålhøgne

Det danske sprog udvikler sig over tid. Mens industrisamfundet har sendt ord som »plejl« og »agestol« i glemmebogen, har det politiskkorrekte sprog sendt ordene »muhamedaner« og »neger« i skamme-krogen, og langsomt sniger nye engelske gloser sig ind i sproget.

Hvornår tog ordene »kålhøgen«, »vakker« eller »gæstearbejder« sidst form i din mund? Eller hvad med »brødflov«, »VHS-bånd« eller »datamat«?

Ordene er eksempler på, at det danske sprog forandrer sig, og at betegnelserne ikke har været tilpas mundrette. Sprogforskere og andre ordkløvere giver her forklaringen på, hvorfor ord dør, svækkes eller ryger i baggrunden.

Den hyppigste årsag, til at ord forsvinder, knyttes sammen med udvikling over tid. Vores virkelighed forandrer sig, og det gør kulissen, som vi lever i, også. Mormor vandrer rundt i »spinlonkjole« og beundrer sine »juleplatter«, hos barnebarnet svinges »espressokanden« over et spil »backgammon«.

Nye redskaber erstatter gamle, hvis navne vi ikke bruger længere, forklarer Anita Ågerup Jervelund, fra Dansk Sprognævn.

»Ordene og de fænomener, de beskriver, er ganske enkelt ikke tidssvarende længere. Tag eksempelvis »VHS-bånd« og landbrugsredskabet »plejl«. Begge ord falder for den teknologiske udvikling, og derfor forsvinder de også ud af vores aktive ordforråd. Vi kender dog stadig ordene og deres betydning, men vi bruger dem bare ikke aktivt,« siger Anita Ågerup Jervelund.

Det omsorgsfulde sprog
Andre ord ofres i bestræbelsen på at tale et politisk korrekt sprog, hvor man ikke vil vække anstød i omtalen af særlige persongrupper. Ordene »åndssvag« og »neger« optræder ofte i sammenhænge, hvor man udpeger en befolkningsgruppe, der skiller sig ud i forhold til flertallet. Med en almen anerkendelse af, at man ikke må undertrykke eller tale nedsættende om andre mennesker, bliver sådanne ord hurtigt slidte og får derfor en kort levetid, påpeger Kjeld Kristensen, redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

»Da jeg var ung i 1950erne, var der slet ikke noget galt i at sige »muhamedaner« eller »neger«. I dag opfattes disse ord som stærkt nedsættende. På grund af den følsomme kontekst bliver ordene opfattet som et skældsord, uden at det var hensigten fra begyndelsen. Derfor må man på jagt efter nye ord, som kan erstatte det gamle,« forklarer Kjeld Kristensen og fortæller videre, at den offentlige forsigtighed og angsten for at virke diskriminerende fører sproget ud i kringlede betegnelser.

»I det politisk korrekte dansk bruger vi betegnelser som »dansker af anden etnisk herkomst« eller »vertikalt udfordret« om lave mennesker,« siger Kjeld Kristensen.

Kraftudtryk blegner
Engang var det rigtig slemt, hvis noget var »pokkers«. I dag er ordet et nydeligt bandeord, noget pæne piger og fromme fruer tager i deres mund. Der går inflation i udtrykkene, og så går kraftudtrykkene uvægerligt på pension, forklarer Martin Lund, som sidder i redaktionen for Kommunikationsforum.

»Kraftudtryk skal vække opsigt og tilføre vægt til sproget, men når man bruger ordet hyppigt blegner effekten, og derfor må man finde på et nyt ord, som kan tilføre sproget kraft,« fortæller Martin Lund. Han mener også, at ordet »sgu« nærmer sig betydningen »da« eller »jo«, og at det engelske udtryk »fuck« efterhånden betyder »øv«, »ups« eller »for fanden altså«.

Slangudtryk er også en forgængelig størrelse, påpeger Martin Lund. Han mener, at slang signalerer sproglig modebevidsthed, og da moden pr. definition er omskiftelig, så må modesproget også være det. Forstærker-adjektiverne »kodyl«, »herre« og »kanon« er alle bedagede, ligesom »knæhøj karse« og »den er mægtig«.

Kjeld Kristensen giver følgende forklaring på modeudtrykkenes korte levetid.

»Jo mere udbredt et modeudtryk er, jo tættere bevæger ordet sig på gravens rand. Man bliver træt af at høre ord som »sejt« og »herrefedt« igen og igen, og derfor skruer man ned for brugen i sit ordvalg. Det bliver kedeligt at være en efterplaprer,« konkluderer Kjeld Kristensen.

Firkantede afløsningsord
Vores modersmål har altid optaget låneord fra andre sprog i Europa. Tidligere var tysk den største inspirationskilde, den position har engelsk overtaget siden hen. Selv om Dansk Sprognævn ofte lancerer et dansk alternativ til det sproglige fremmedlegeme, viser det udenlandske ord sig mere kampdygtigt end det danske alternativ. »E-post« slog aldrig rigtigt igennem, i stedet bruger vi det mere mundrette »mail«. Blandt andre nydannelser peger Kjeld Kristensen på, at »dækslip« skulle erstatte »aquaplaning« og »happy slapping« blev til det mere spage udtryk »voldsleg«.

»Disse afløsningsord virker for hjemmelavede i danskernes ører. Det er rigtig svært at sige, hvilke danske ord der viser sig at være stærkere end den engelske søster. »Hjemmeside« er eksempelvis mere farbart end det engelske »homepage« herhjemme. Måske snobber man for det engelske sprog og finder dansk for klumpet,« siger Kjeld Kristensen.

Martin Lund mener, at der er for meget unødvendigt engelsk i det danske, men han peger på, at forsøgene på at fordanske lånegloser ofte er for naive.

I Dansk Sprognævn lancerede man både ordet »datamat« og »elektronhjerne« som det danske svar på »computer«, men ordene vandt ikke genklang blandt danskerne.

»Jeg mener, at hvis et ord skal slå igennem, er det vigtigt, at ordet er økonomisk, altså kort, og så skal det betegne noget, der er centralt i menneskers hverdag. Men vigtigst af alt: Man kan ikke tvinge det ind i sproget, for man vækker ikke begejstring for noget ved at pådutte det,« pointerer Martin Lund.

Varm luft
Globaliseringen og informationssamfundet afkodes direkte i det danske sprog. Eksempelvis blev erhvervslivet midt 1990erne ramt, da engelske stillingsbetegnelser angreb de danske jobannoncer og efterlod mange undrende over, hvor vidt stillingsbetegnelsen »key-account manager« mon var et synonym for låsesmed.

Martin Lund kalder dette indtog fra industrien for »newspeak«, hvor man manipulerer med modtageren ved at pynte på det, man beskriver. Det nye ord overtager det gamle ords identitet, forklarer han.

»Man pakker tingene ind, så det kedelige lyder smartere eller ikke vækker opmærksomhed. Eksempelvis lyder »manager« ret fint. Men i dag kan man mig bekendt være manager for stort set hvad som helst,« siger Martin Lund. Dog mener han, at denne nye retorik ikke har lang levetid, for folk bliver hurtigt immune overfor smart-i-en-fart udtryk.

»Der vil opstå en modtrøm på et tidspunkt, for disse sminkende betegnelser er lidt som »Kejserens nye klæder«, og man vil spørge sig selv: Hvad er det egentlig, det dækker over?,« siger Martin Lund og grunder over, hvorfor Udlændingestyrelsen blev døbt om til Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration.

Det forkromede spørgsmål er så, hvad der skal til, for at det danske sprog overlever - og om man kan vække døde ord til live igen. Både Kjeld Kristensen og Martin Lund peger på, at man skal bruge sproget og gå på opdagelse i bøger af ældre dato for at finde inspiration.

»Ud og se« har i deres mindeord for afdøde DSB-direktør Keld Sengeløv, taget ordet »kere« op og har eksplicit præsenteret det som et gammelt dansk udtryk, som det gav god mening at beskrive Keld Sengeløv ud fra. Det er den rigtige måde at gøre det på. At tage de sjældne og glemte ord op, når det passer i sammenhængen. Nu har jeg fået lyst til at slå ordet op og måske inddrage det i mit eget sprog,« pointerer Martin Lund.

Og Kjeld Kristensen giver ham ret: Hvorfor ikke gå om bord i vores nuancerede ordforråd. Ordene venter bare på at blive brugt. Hvad med yndig eller nænsom eller nederdrægtig eller afmægtighed eller ...