Concertgebouw-orkestret med pianisten Yefim Bronfman og dirigenten Dima Slobodeniouk. DR Koncerthuset, tirsdag.
Et jævnt orkester og et hold stjerner? Hvordan hører man egentlig forskellen?
Det handler hverken om fart eller lydstyrke – for jævne orkestre kan spille lige så hurtigt og kraftigt som alle andre.
Forskellen er alene et spørgsmål om »limen« fra tone til tone:
Jordiske orkestre spiller hver lyd pænt og rent som bogstaverne i en ABC. Overjordiske orkestre lader det ene bogstav glide over i det næste og forvandler musikken til en slags sætning.
Arrangementet med Concertgebouw-orkestret i DR Koncerthusets koncertsal tirsdag aften var i den forstand sætninger fra første til sidste takt og bød på stående ovationer indtil flere gange fra den jublende sal.
Tænd for optagelsen i P2 tirsdag 20. november kl. 19.20 og hør musikere spille musik på den musikalske måde. Hør de blødeste overgange i mands minde, og bliv selv blød om hjertet!
Orkestret fra Amsterdams skønne Concertgebouw er på turné med selveste Yefim Bronfman som solist på klaver. »Bronfman the brontosaur«, som romanforfatteren Philip Roth kaldte ham. En kæmpe på 60 år inden for klassisk musik.
Den russiskfødte virtuos har indspillet alle Ludwig van Beethovens stykker for klaver og orkester og spiller lige så vidunderligt i virkeligheden:
Hør de blødeste overgange i mands minde og bliv selv blød om hjertet!
At høre ham i mesterens klaverkoncert nummer fire er indbegrebet af både mening og melankoli. Så gennemført smagfuldt. Så klassisk dannet. Man kan ikke tænke sig et blødere klaverspil – eller en mere “fortællende” udgave af Chopins såkaldte revolutionsetude som ekstranummer.
Og de op mod 100 musikere på egen hånd er lige så uforglemmelige.
»Eine Lustspiel-Ouverture« fra 1895 af Alexander von Zemlinksy har aldrig før været spillet på dansk jord. Når det hollandske hold kaster sig over sådan noget, lyder musikken med ét som den bedste i verden. Som en ny klassiker.
Og den monumentale »Tod und Verklärung« fra 1889 af Richard Strauss om en kunstners sidste minutter og efterfølgende møde med evigheden kan pludselig ikke leve op til sit rygte som lettere kedsommeligt.
Concertgebouw-orkestret havde planlagt koncerten med Daniele Gatti som dirigent, men skilte sig af med italieneren i august efter rygter om chikane af kvindelige medarbejdere.
Afløseren i form af Dima Slobodeniouk vil være et ukendt navn for mange tilhørere herhjemme.
Han er ikke desto mindre en sympatisk type i sweater og fuldskæg og kan altså lede et af klodens herligste orkestre gennem et program med masser af mening og ikke så lidt magi.
Lad os få besøg af ham igen og høre ham med vores egne orkestre! For enhver pris!
Note: Concertgebouw-orkestrets indledende samarbejde med strygere fra Det Danske Ungdomsorkester og blæsere fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium anmeldes ikke – men da de unge talenter sad side om side med berømthederne, kunne man knap nok høre forskel!
