Sej og sexet ildfugl

»Stravinskijs Ildfuglen« med Dansk Danseteater og Copenhagen Phil live på Republique er et yderst glædeligt samarbejdsprojekt.

Tyranen (Allesandro Sousa Pereira) sammen med den unge pige (Lucia Pasquini) i forestillingen »Stravinskijs Ildfuglen« med Copenhagen Phil i baggrunden. Foto: Repuplique/Per Morten Abrahamsen Fold sammen
Læs mere

Det er et flot, modigt og storstilet samarbejdsprojekt Dansk Danseteater, Copenhagen Phil og teatret Republique har lavet med den nye forestilling »Stravinskijs Ildfuglen«.

En moderne fortolkning af eventyrballetten »Ildfuglen«, hvor ni dansere fra Dansk Danseteater folder sig ud i helt nye trin af Tim Rushton skabt til Stravinskijs fortryllende balletmusik fra 1910, der spilles live af Copenhagen Phils 70 musikere bagest på Republiques store scene under ledelse af dirigenten Stefan Asbury.

Ligesom da Dansk Danseteater og Copenhagen Phil for tre år siden samarbejdede om »Le Sacre du Printemps«, inkluderer »Stravinskijs Ildfuglen« en optakt, inden dansen rigtigt går i gang. I denne 30 minutter lange første del møder vi Stravinskij, der i skuespilleren Jens Jørn Spottags glimrende gestaltning både sjovt og informativt sætter »Ildfuglen« i historisk perspektiv, dog med rigelig vægt på »Le Sacre du Printemps«.

Instruktøren Martin Tulinius har skrevet teksten med gode citater af ballethistorikeren Erik Aschengreen og Stravinskij selv. Men i videoindslagene, der viser den tid, Stravinskij levede i, savner man billeder af Les Ballets Russes, impresarioen Diaghilev samt den oprindelige version af »Ildfuglen« og »Le Sacre du Printemps«, hvorfra Spottag imiterer karakteristiske bevægelser.

Kærligheden sejrer

Til gengæld er det smukt, når Martin Tulinius’ og Mikal Bings videoprojektioner lader noder regne ned over komponisten, og super flot er selve eventyrets video-design med trælandskaber og flammende ild projiceret på Johan Kølkjærs mobile vægge.

Det er her på toppen af en væg, at den seje og sexede Ildfugl, alias Elena Martinez Ibar, dukker op som en slags Fugl Føniks klædt i moderne sort outfit med nittebælte. Ligesom det undertrykte folk i Tyranens rige kan hun akrobatisk og smidigt hænge og sno sig om pinde, der stikker ud fra væggene, og meget fin er duoen i det sensuelle møde mellem Ildfuglen og den hvidklædte unge mand, Joe George.

Allesandro Sousa Pereira træder stærkt i karakter som Tyranen med de store og magtfulde bevægelser. Og Lucia Pasquini er smuk og ekspressiv som den unge forelskede pige med det flammerøde hår, der ligesom de andre undertrykte befries fra Tyranen. For i denne moderne version er det lidt overraskende kærligheden, friheden og det gode, der sejrer ligesom i eventyret, mens Tyranens rige til slut går til grunde.

Tim Rushton har langt hen ad vejen formået at skabe en velfungerende koreografi til det mesterlige og udfordrende partitur. Og selv om det ikke er optimalt for symfoniorkestret at sidde bagest på scenen, klinger Stravinskijs farverige musik faktisk overraskende godt i Republiques teatersal.

Dramaturgisk fremstår forestillingens to dele lidt for separate, og første del er rigelig lang. Men som helhed er »Stravinskijs Ildfuglen« et vellykket tværkunstnerisk samarbejde, og det er en sjælden glæde at se moderne dans folde sig ud til levende orkestermusik.

Hvad: Stravinskijs Ildfuglen

Hvem: Koreografi: Tim Rushton. Musik: Stravinskij. Dansk Danseteater, Copenhagen Phil, dirigent Stefan Asbury.

Hvor: Republique, sidste dag 23. januar.