Seebach jubler - pladebranchen styrtbløder

2010 var et rekordår for dansk musik. Især Rasmus Seebach havde et forrygende år. Alligevel dalede pladebranchens samlede omsætning med hele 13 procent.

04-06-2011 / Rasmus Seebach / Skive Festival 2011 / Foto: Ali Shahrokhtash Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Shahrokhtash
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den gode nyhed er, at det går godt for dansk musik, som tegnede sig for rekordhøje 51,3 procent af den samlede omsætning af musik i Danmark sidste år. Den dårlige er, at musikindustrien bløder. Således viser dugfriske tal fra brancheorganisationen IFPI, at omsætningen af musik udsendt på CD, LP og digitale formater i Danmark dalede med 13 procent i 2010 i forhold til året før.

I alt blev der solgt singler og hele albums for 467 mill. kr. i Danmark, af dem står fysiske produkter som CD’en for 328 mill. kr. Bag tallet gemmer sig en godt og vel halvering siden 2006. I samme periode er det digitale salg på den anden side femdoblet fra 30 til 139 mill. kr. Stigningen opvejer dog ikke tilnærmelsesvis den stærkt bekymrende udvikling på CD-markedet. Lige så er vækstraten for det digitale salg i Danmark ”kun” på 13 procent, hvilket er markant mindre end det europæiske gennemsnit, der ligger på 21,6 procent.

I IFPI-rapporten tegner man billedet af udviklingen op således:
- For hver krone man i løbet af de sidste fem år har tjent på de digitale gynger, har man tabt tre kroner på de fysiske karruseller, der drejer langsommere og langsommere rundt.

I Sverige kan man fremvise en stigning i den digitale omsætning på imponerende 83 procent. Det skyldes ikke mindst svenskernes adgang til de såkaldte streamingtjenester, hvor musikforbrugerne kan abonnere på atter millioner af musiknumre for et fast og ganske beskedent beløb. Man klikker sig ind og lytter til alle hele musikhistorien, nyt som gammelt, og behøver end ikke at reservere plads til musikken på harddisken.

Streaming rimer på onlineadgang hvor som helst når som helst – via smartphone, Pads, bærbare. Og netop den forventede udbredelse af streaming skaber positive forventninger i branchen, hedder det i rapporten.
- Nye streamingtjenesters tilbud om ubegrænset adgang til musik, udviklingen af hastige mobile bredbåndsforbindelser og en eksplosion i udbredelsen af smartphones og tabletcomputere bringer imidlertid håb til markedet. Et marked hvor den digitale andel af omsætningen med stor sandsynlighed vil tage kvantespring de kommende år og forhåbentlig bidrage til at knække den generelt negative omsætningsudvikling.

Dansk musik i 2010 vækstede med 5,5 procent, men ifølge IFPI var det ikke nok til at afbøde et omsætningsfald på 2,5 procent for dansk musik fra 2009 til 2010. Men kikker man derimod på udenlandsk musik, var faldet der markant større, faktisk hele 20 procent større i perioden.

Blandt de 20 bedstsælgende albums var 12 danske med Rasmus Seebach klart i front. Seebachs salg på plus 180.000 eksemplarer var i en liga for sig. Lægger man dertil over 100.000 solgte enkeltnumre signeret Seebach, tegner hans debutalbum sig i kr. og ører for syv procent af det samlede salg eller hele 15 procent af det danske pladesalg. Undervejs nåede Seebach at ligge øverst på albumlisten i ca. seks måneder.

Omkring enkeltnumre var der hele fem danske blandt de ti øverstplacerede med Medinas ”Vi To” som listens duks.
Fordelingen mellem albums og enkeltnumre på det digitale marked ligger på henholdsvis 45,6 procent og 54,4 procent.

Kilde: IFPI's årsskrift "Musikselskaber 2010 - tal og perspektiver" (.pdf)

INFOshop: Her er løbemusikken, der passer netop ti ldig