Seebach: Indholdet er altid vigtigere end rimet

Hjerte behøver ikke altid rime på smerte. Rasmus Seebach hitter. Hans sanges melankoli stammer fra egne erfaringer med kærlighed og en berømt far.

Den igangsatte turné landet rundt bringer i den kommende uge den populære sanger til bl.a. Vega i København. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han kan ikke løbe fra det. Han prøver heller ikke. Rasmus Seebach er og bliver søn af Tommy Seebach. Indtil for nylig var der dog ikke mange, der gik op i dét. Men så ramte sangen »Engel« de danske radiobølger og blev sidste års monsterhit.

WEB-TV: Interview med Rasmus Seebach

Knap et år og 95.000 solgte plader senere har Rasmus Seebach taget englen under armen og indledt sin turné Danmark rundt. Hans musikalske karriere er gået fra nul til hundrede på rekordfart. Og så alligevel ikke. For selv om der ikke er mange, der har hørt Rasmus Seebachs stemme før englesangen, er det langt fra hans første hit. Sammen med broderen Nicolai har Rasmus Seebach skrevet og produceret hits for en række andre kunstnere fra Børnemelodi Grand Prix-vindere over japanske boybands til den afdøde rapper Natasja.

LÆS OGSÅ: Seebach blev den store TV2 Zulu-vinder

»Jeg har leget med tanken om selv at synge mine egne sange i mange år. Men det var først nu, jeg tænkte, at jeg havde noget at skrive om. I en alder af 29 år har jeg været igennem nogle ting og har noget livserfaring, der gør, at de sange, jeg skriver, handler om noget, alle kan relatere til,« siger han.

Debutalbummets numre runger i et melankolsk univers og kredser om følelserne i forliste parforhold, tabet af faderen og drømme om et andet liv.

Og der er virkeligt sket lidt af hvert, siden Rasmus Seebach for ti år siden sendte sin første skive på markedet. Dengang kaldte han sig G Bach, og stilen var en anden end de følsomme sange om kærlighed, han hitter med nu. G Bach kastede håndtegn og rappede om bad ass-attitude, sprut og damer.

»Det var noget andet, der rykkede dengang. Jeg er måske blevet ældre, men mest af alt er jeg bare vendt tilbage til der, hvor jeg var, da jeg var 14 år. Dengang jeg lyttede til Kim Larsen, Anne Linnet og Thomas Helmig. Det var hiphopkulturen, der var fed. Det var ikke musikken, der trak i mig,« siger Rasmus Seebach.

Forventningsfulde fans skal dog lede længe efter G Bach-albummet. CDen er for længst udgået af produktion, og Københavns eneste tilgængelige eksemplar er lige nu udlånt fra biblioteket på Jagtvej.

Mens han før slyngede rim af sted, går Rasmus Seebach ikke længere så meget op i den slags. Som for eksempel rimene »engel-længe« eller »knokler-blomster«.

»Rimene kommer lidt pist og pist. Sådan tæt på, men ikke rigtig. Men jeg synes, det er meget fedt, at det ikke altid er hus-mus. Og indholdet er altid vigtigere end rimet. For eksempel i »Glad igen«. Der er en linje, hvor jeg synger, "jeg skylder dig at være ærlig". Det var vigtigt at sige. Vigtigere end en eller anden konstruktion, der skal passe,« siger han.

Det siger i virkeligheden meget om ham. Sangene kommer fra hjertet. Og gør de ikke det, kan man lige så godt lade være, mener han. De fleste gange er det alligevel det simple, der tænder en gnist hos lytterne.

»Jeg har altid været meget glad for linjen 'når jeg nu savner dig, hvordan kan du så undvære mig'. Det er meget banalt, at Thomas Helmig synger sådan, men samtidig så rammer det også noget centralt. Den slags rør mig. Hvis man pakker det ind i noget mere poetisk, mister det det jordnære og det, der gør, at man kan relatere til det med det samme.«

DEBUTPLADEN var Danmarks næstmest solgte sidste år, og den mest solgte indtil videre i år. Den første single »Engel« var sidste års monsterhit, hvilket sikrede Rasmus Seebach P3s eftertragtede lytterpris, og i den forgangne uge var han kongen af Zulu Awards med tre priser. Men Rasmus Seebach faldt også i hitgryden som spæd. Som søn af Danmarks krølhårede disco-inferno, Tommy Seebach, har musikken fyldt meget fra barnsben. Det var ikke sådan, at faderen hele tiden snakkede musik med børnene. Men der var altid en melodi i luften eller en sang på læben.

»Jeg tror altid, han har vidst, at jeg ville ende som musiker, Måske kunne han mærke, at jeg havde samme kærlighed til musikken som ham selv. Og derfor var han nok klar over, at det ville jeg ikke kunne løbe fra. Man kan ikke undertrykke sin kærlighed til musikken den vil ud på et eller andet tidspunkt,« siger Rasmus Seebach.

Som barn kunne Rasmus Seebach ligge i sin seng og høre de dybe toner gennem de lydisolerede vægge, når faderen sad og komponerede efter sengetid. Fra slutningen af halvfjerdserne og op gennem firserne var Tommy Seebach kongen af Dansk Melodi Grand Prix med hits som »Disco Tango« og »Krøller eller ej«.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Rasmus Seebachs turnéstart i Kolding

»Min far spillede for alle, der ville høre hans sange. Det har jeg meget respekt for. Han var aldrig for fin til at spille for pøblen. Og han forsøgte aldrig at gøre det mere finkulturelt, end det var. Han skrev sine sange og elskede at spille, og så måtte folk forholde sig til det,« siger Rasmus Seebach.

Det er en indstilling, han håber at kunne videreføre. Dér hvor folk efterspørger hans musik, er dér hvor han vil være.

Men Tommy Seebachs succes blev skyllet ned med alt for mange øl og sjusser. Efter sin tredje Melodi Grand Prix-sejr tog han i 1993 til Irland for at spille »Under stjernerne på himlen« i det internationale Melodi Grand Prix.

Grand Prixet blev imidlertid en katastrofe. Danmark sluttede på en skuffende 22. plads og måtte sidde over ved det efterfølgende års konkurrence.

For Tommy Seebach var det slut med hits. Scenerne blev mindre og mindre, og to år senere gik han og konen fra hinanden.

»Det påvirkede familien, at det pludselig gik ned ad bakke. Min far havde et heftigt alkoholmisbrug, der selvfølgelig også gjorde, at familien blev mærket af det. Men det er ikke musikkens skyld, at min far kunne lide at drikke for mange øl. Det havde han nok gjort alligevel,« siger Rasmus Seebach.

Efter et hjertestop i 2001 forsøgte faderen at lægge bajere og smøger på hylden, men uden synderligt held. Fra at have været hele Danmarks Grand Prix-konge endte Tommy Seebach sin musikalske karriere som suppe-steg-og-is-musikant på Bakken. Indtil en forårsdag i 2003, da hjertet gav op for anden gang.

»Når økonomien strammede, og der skulle betales husleje, og den eneste mulighed var at spille på et værtshus, så måtte han gøre det. Så tog han ud og sang de sange, folk kendte. Men jeg vil aldrig spille på den måde. Og det er ikke fordi, jeg er stolt. Jeg synes bare, det er en større musikalsk oplevelse at spille på en stor scene med et band. Ellers vil jeg hellere lave noget andet,« siger Rasmus Seebach.

I NUMMERET »Den jeg er« synger Rasmus Seebach til sin afdøde far, at han ikke skal sige undskyld. Og netop det med at bruge egne følelser og erfaringer, er noget han gør en dyd ud af.

»Jeg tror, jeg godt kan lide melankoli. Noget der er lidt sørgeligt. Når jeg sætter mig ved klaveret, så er det som regel det, mine pølsefingre ender med at spille. Så selv når jeg prøver at skrive en glad sang, så har den stadig en melankolsk undertone. Jeg er vild med de sange, der gør lidt ondt, og hvor man ikke ved, om man skal græde eller grine,« siger han.

Nu hvor han storhitter og skal til at påbegynde en danmarksturné, er der et håb, der fylder meget hos Rasmus Seebach:

»Jeg håber, han sidder deroppe i himlen og synes, det lyder fedt. Jeg håber virkelig, han er stolt. Det tror jeg, han er, fordi det ikke er så langt fra hans ånd. Det har selvfølgelig sin egen stil, men det er stadig en sang fra hjertet. Og det kunne min far godt lide.«