Seebach: »Det tænder mig, når en melodi er fuldstændig ren og klar«

Efter sit andet album blev Rasmus Seebach udråbt som den hurtigst sælgende danske kunstner nogensinde. Selv har han svært ved at forklare, hvorfor hans skriverier og melodier fanger. I dag udkommer hans nye album.

Sanger Rasmus Seebach har på få år udviklet sig til Danmarks suverænt mest populære mandlige popsanger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Med landeplagen »Engel« erobrede Rasmus Seebach i 2009 hitlisterne og folkets syngende læber. Siden da har sangskriverens katalog af hits kun vokset sig større. Nu er Rasmus Seebach klar med sit fjerde album, »Verden ka’ vente«.

»Det nye album er mere råt og soulet, hvor det sidste var mere sprælsk. Jeg forsøger hele tiden at skubbe mig selv nye steder hen. Jeg ville aldrig kunne lave et album, hvis jeg fra start følte, at det kunne det samme som det forrige,« siger han.

Sidst Rasmus Seebach udgav et album var i 2013 med »Ingen kan love dig i morgen«. Sangene fra det nye album portrætterer kunstnerens liv siden da.

»Derfor er der både glade og sørgelige sange. Jeg er ikke konstant glad i to år, og jeg er heller ikke ked af det i to år. Jeg forsøger at få det hele med, for jeg vil gerne skrive sange om min egen virkelighed,« siger Rasmus Seebach.

En af de sange, som Rasmus Seebach allerede har løftet sløret for, er førstesinglen »Uanset«, der blev frigivet i september.

»Jeg har altid syntes, at det var sjovt at tage med drengene i byen og feste. I »Uanset« fortæller jeg min kæreste, at selv om jeg er med drengene i byen, hvor det vrimler med smukke kvinder, så skal hun ikke være bekymret. Hun er den smukkeste af dem alle, og det er hende, jeg gerne vil have. Det er en kærlighedserklæring.«

Melodien kom først

Hvordan sangene bliver til, er meget forskelligt, siger Rasmus Seebach. Ved »Uanset« var det melodien og stemningen, som kom først til ham.

»Musikken opstod en dag, hvor jeg sad og legede i mit studie i kælderen. Jeg fandt en lyd på keyboardet, som havde en underspillet dyster stemning. Jeg valgte et par fede akkorder og puttede nogle elektroniske 808-lyde på, som er meget moderne og har været det gennem mange år. Pludselig havde jeg lavet beatet. Først tænkte jeg egentlig, at det var for smart til mig. Det lød, som om Drake ville komme og rappe,« siger han og ler.

Rasmus Seebach havde tænkt sig at give musikken til en anden kunstner. Men da han præsenterede beatet for Ankerstjerne og storebror Nicolai Seebach, som har været med til at lave albummet, var der ingen vej udenom. De to syntes ikke, at det var for smart til at være en Seebach-sang.

I »Uanset« har Rasmus Seebach eksperimenteret på mere end én måde. Sangen sparkes i gang med et knust glas. En effekt, som Rasmus Seebach har elsket at lege med.

»Jeg har et keyboard med alle mulige underlige lyde - der er garanteret også en elefant. Så sad jeg der, og jeg tror egentlig, at jeg ledte efter nogle trommelyde. Lige pludselig sagde det: Klirk. Med det samme synes jeg bare, at det lød rigtigt til »Uanset«,« siger han.

»Glasset giver en fed start på en old school måde. Det kunne lige så godt have været Michael Jackson, der havde startet sin sang sådan. Min far sagde altid i gamle dage, at det er fedt, når man ikke er i tvivl om, at en sang er startet.«

Med hjerte og sjæl

»Uanset« er allerede blevet godt modtaget, med over 1,3 millioner visninger på YouTube og en plads på listen over de mest købte numre i iTunes Store. Rasmus Seebach er en hitmager, men hvad er hans hemmelighed?

»De melodier, som giver mig gåsehud, er også dem, der er catchy. Det tænder mig, når en melodi er fuldstændig klar og ren. Som om sangen altid har været der, og man ikke selv har skrevet den. Det er en skidesjov leg at ramme de melodier, der er så rigtige. Jeg kan mærke med det samme, om det er sådan en sang,« siger han.

Selvom Rasmus Seebach har næse for at opspore hits, blev han alligevel overrasket over den pludselige succes med debutsinglen »Engel«.

»Da jeg lavede »Engel« i 2009, havde jeg en forestilling om, at mennesker mellem 20-30 år ville synes, at den var ret fed. Men pludselig syntes små børn og en del ældre mennesker også, at det var en dejlig sang. Det kom bag på mig.«

De fleste danskere kan synge en Seebach-sang. Uanset om de er fem eller 70 år. Selvom Rasmus Seebach kan undre sig over, at hans musik fanger så bred en målgruppe, tror han på, at musik ingen alder har.

»Min egen musiksmag har ikke ændret sig helt vildt, siden jeg var fem år. Da jeg var lille, hørte jeg meget Sebastian. Er du klar over, hvor fed »Hodja fra Pjort« er? Jeg tænker ikke, at den sang kun er for børn. Jeg synes, at musik er et sprog, vi alle kan tale, uanset hvor gamle vi er,« siger han.

Hvorfor tror du, at din musik rammer så bredt?

»Jeg ved det virkelig ikke, men det kan en musikekspert sikkert forklare. Jeg ved bare, at jeg lægger hele mit hjerte og hele min sjæl i musikken. Det er det eneste, jeg kan gøre. Jeg tror ikke, man kan regne den ud. Det duer slet ikke, det skal helst bare komme naturligt.«