Se mig, hør mig, læs mig!

Pulitzer-vinderen Jennifer Egans gennembrudsroman fra 2001 vidner om en talentfuld forfatter, som endnu ikke helt har lært at mestre sine virkemidler.

»Se på mig« af Jennifer Egan Fold sammen
Læs mere

Charlotte Swenson er jetset-fotomodel i sin karrieres efterår. Efter en alvorlig bilulykke er hendes ødelagte ansigt blevet kirurgisk rekonstrueret, og da bandagerne bliver fjernet, opdager Charlotte, at hun ikke blot er blevet ukendelig.

Fra at have været usædvanlig, er hun blevet, gys, almindelig!

Charlottes jagt på alternativt levebrød fører hende i armene på et firma, som vil relancere hende som en såkaldt Xtraordinary Person på det endnu spæde internets (vi er i slutningen af 1990erne) første forsøg med sociale medier.

Sideløbende følger romanens andet spor barndomsveninden Ellen hjemme i Illinois. Hun har sit at se til med en søn, som lige er kommet sig oven på en kræftsygdom, en introvert datter (som også hedder Charlotte) og sin bror Moose, som engang var byens flotte fyr, men som nu er blevet en sær og isoleret forsker.

I Jennifer Egans »Se på mig« fra 2001 er livet ikke nådigt. Skønhed er til låns og for de få udvalgte, og når den falmer eller er fraværende, er det ubønhørligt:

»Charlotte åbnede øjnene på klem, fik et glimt af sin mor ved siden af sig i spejlet og gik hurtigt væk. Billedet af hende selv og hendes mor sammen – i et spejl, et vindue, et fotografi – jordede hende med en stump håbløshed, en fornemmelse af, at hun lige så godt kunne være død. Hendes mor var smuk, og det var Charlotte ikke…«

Og senere om onkel Mooses forskning i glassets historie:

»... spejle, briller, vinduer – lys overalt så pludseligt, at det afslørede snavset og støvet og smudset, der havde været ubemærket i århundreder. Men den mest chokerende åbenbaring måtte bestemt have været folks egen fysiognomi, deres ydre, der blinkede sært tilbage til dem fra spejle – det er sådan, jeg ser ud; det er det her, andre folk ser, når de ser på mig.«

Filmisk frem for litterær

Udover de parallelle Charlotte/Ellen-spor garnerer Egan hele herligheden med en desillusioneret privatdetektiv, en idealistisk kulturforsker og en islamisk terrorist in spe, der mislykkes i sit forsøg på at infiltrere den vestlige verdens dekadence.

Kun en begavet forfatter kan ramme så præcist i sit forsøg på at indkredse de sociale mediers ego-dyrkelse næsten et årti for tidligt. Og der skal indsigt til at beskrive tidsånden omkring og efter 11. september 2001 – lang tid inden (»Se på mig« udkom i januar 2001) terrorangrebene overhovedet fandt sted.

Men Egan må ty til lige lovlig meget konstruktion for at få sine mange spor til at mødes og få historien til at gå op til sidst. Og desværre bliver hendes virkemidler mere filmiske end litterære, når hun krydsklipper sig frem til en bombastisk og effektfuld slutning.

Mens »Tæskeholdet banker på«, som fortjent modtog Pulitzer-prisen i 2012, fint balancerede mellem postmodernistisk formeksperiment og rørende fortælling, er »Se på mig« fra 2001 et højtråbende overflødighedshorn af en se-mig-roman, som vil det hele i dobbelt tempo – hvilket måske i virkeligheden er romanens larmende pointe.

Titel: Se på mig. Forfatter: Jennifer Egan. Oversætter: Steffen Rayburn-Maarup. Forlag: Klim. Sider: 414. Pris: 299 kroner.