Se listen: Her er de største arkæologiske fund i Danmark i 2019

10. Solskive af rav

Et par gamle bronzeurner fra 900-700 f.kr., der blev gravet op i 2008 ved Løgstrup i Jylland, har ligget hengemt i ti år. I 2019 fik man endelig CT-scannet urnerne, og i den ene gjorde man et opsigtsvækkende fund. Den ene urne indeholdt udover knoglerester fra en teenager også en lille ravskive på tre centimeter i diameter. Rav var meget værdifuldt i Norden i bronzealderen som handelsvare og religiøst symbol på solens kraft. Ravskiven er enestående i dansk arkæologi, og den nærmeste parallel er en oldsag, som Nationalmuseet byttede sig til i 1875. Man mener at ravskiven er blevet lagt i urnen for at markere den afdødes position i livet, eller som en bøn til at den dødes sjæl skulle følge solen på himlen.

9. Vikingelandsby ved Kolding

I Sdr. Bjert syd for Kolding, er man i en udgravning blevet klogere på, hvordan landsbyer og gårde har udviklet sig fra vikingetiden og frem til 1800-tallet. Området har været bebygget i mere end 800 år. Man har forsøgt at finde ud af, hvornår man gik fra at bygge huse med nedgravede stolper, til at bygge på stenfundamenter, som man ser det i middelalderen. Ved at benytte dendrokronologi (årringsdatering af træ) har arkæologerne kunne datere flere af de nedgravede træstolper til år 1475. Derfra har arkæologerne kunne konkludere, at anvendelsen af syldsten blev eneherskende i løbet af 1500-tallet.

8. Kælder i Roskilde

I Roskilde har man fundet resterne af en middelalderlig teglstenskælder, som man mener efter al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1. Fundet er opsigtsvækkende, da det blev fundet i en del af byen, hvor de velhavende ellers ikke boede. Årsagen til placeringen kan være, at den ligger tæt ved Vor Frue Kirke, der i middelalderen var klosterkirke i et nonnekloster. Margrete 1. ønskede angiveligt at bo nær nonnerne, når hun var i byen. I kælderen fandt man teglsten, der indikerer, at der nok har stået et fuldt teglbygget hus oven på kælderen. Keramik og stentøj tyder på, at kælderen har været i brug omkring år 1400, og at den formentlig er blevet revet ned omkring år 1600.

7. Gade ved volden i København

I København fik man i år ny viden om byens middelalderlige befæstning og dens opførelse. På indersiden, der er opbygget af jord og tørv, har der løbet en gade, der har givet adgang til hele befæstningen. Voldgaden var velbevaret, og man kan fortsat se tydelige hjulspor. Konstruktionsdetaljerne har kunnet påvise og datere forskellige byggefaser. Den ældste del af volden er lavet af jord, og blev skabt i 1200-tallet, da man lavede en voldgrav om byen. Særlig interessant har det været at opdage, at man ca. i midten af 1300-tallet har udført arbejde på forsvarsanlægget i forbindelse med opførelsen af en egentlig bymur på volden.

6. Tøjproduktion i Ry

Ved Firgårde nær Ry ved Skanderborg, har arkæologer afdækket en organiseret produktion af tøj, der fandt sted i jernalderen. Udgravningerne danner et billede af et landsbyfællesskab, hvor man har kreeret klæder af plantefibre. Sporene strækker sig over en periode på cirka 600 år (ca. 100 f.Kr. – 500 e.Kr.). Arkæologerne fandt et stort stenbygget bassin, en fletværksbrønd og to ovnanlæg. Det store bassin har indeholdt hørstængler, og man mener derfor, at bønderne i landsbyen både har plantet og bearbejdet hør, og at anlæggene har været brugt til at forarbejde plantefibre til tøjproduktion.

5. Borglandskab på Lolland

Arkæologer har kortlagt et middelalderligt borglandskab ved Grimstrup på Lolland. Voldstedet med banker, volde og grave målte hele 280 x 80 meter. Det overraskede arkæologerne, at man omkring borgen fandt tre angrebsborge. Her kan man stadig se sporene efter de voldsomme kamphandlinger. Grimstrup er flere gange omtalt i skriftlige kilder, og efter 1347 tilhørte borgen kong Valdemar Atterdag. Man ved også, at Margrete 1. belejrede borgen i 1376. Omkring år 1400 stiftede Margrete 1. et nonnekloster i landsbyen Skimminge, og hun skænkede Grimstrup med jorde til klosteret mod, at borgen skulle rives ned, og byggematerialerne bruges til opførelse af klosterbygninger.

4. Gravhøj og ligbål

I en gammel gravhøj ved Bellinge Fælled sydvest for Odense, blev man i år klogere på begravelsesskikke i bronzealderen. Gravhøjen bød på et yderst sjældent ligbrændingsanlæg fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Under højen fandt man et 10 m² stort og 3,5 centimeter tykt lag af trækul, der er resterne af et ligbål. Under trækullene fandt man stolpespor, der tyder på, at der har været bygget en konstruktion til at bære brændet til bålet. Man har kun fundet ganske få knoglerester i kullet. 700 år efter etableringen af gravhøjen – nu i jernalderen – begynder man at begrave folk i urner, og højen bliver en af de allerstørste jernaldergravpladser på Fyn. Man har fundet mere end 100 urner, der fortsat undersøges. Her han man fundet brudstykker af benkamme, smeltede glasperler, jernknive og dragtspænder.

3. 50 meter lang hal fra vikingetiden

Ved Erritsø lige syd for Fredericia har man udgravet en stærkt befæstet stormandsgård fra vikingetiden. Her har man fundet en næsten 50 meter lang hal fra vikingetiden med tre byggefaser og omgivet af en voldgrav. Man mener, at stedet har været et magtcentrum i mange generationer. Man har også fundet små værkstedsbygninger, der underbygger, at der har været håndværker aktivitet og langdistancehandel ved hallen. Fund af arabiske mønter viser også, at man har haft kontakt til mennesker i Irak. Placeringen af borgen ved Lillebælt, hvorfra al sø- og landtrafik kunne kontrolleres, styrker arkæologernes teori om en sammenhæng med lignende sjællandske befæstninger, som man tidligere har ment har været en del af et andet kongerige, der måske ikke nødvendigvis havde sammenhæng med det øvrige nuværende Danmark.

2. Metaldetektor gør stort fund

I Kallerup sydvest for Thisted fandt man med metaldetektorer genstande fra yngre bronzealder gemt i jorden. Der var her tale om et helt depot, der har ligget uberørt i jorden i ca. 3.000 år. Fundet bestod af en kæmpestor ceremoniel økse i bronze, en mandsfigur med tvillingeansigt og hornet hjelm og to dyrefigurer med to hestehoveder ligeledes i bronze. Det hører til sjældenhederne at gøre så store fund. Fundet trækker paralleller til tidligere fund fra bronzealderen, der i dag indgår i Nationalmuseets udstillinger.

1. Knoglebunke på stranden

På Langeland fandt en kvinde i starten af 2019 en bunke knogler på stranden. Efter en vinterstorm, var en stor sten faldet ud af en skrænt, og bag stenen lå en stor mængde menneskeknogler. Det viste sig at være en hellekiste, der er en gravkiste af flade sten, fra bondestenalderen. Kisten har øjensynligt været brugt til gentagne gravlægninger. Man har altså fundet masser af lag af knoglerester, og de sidst gravlagte var tre individer, der er blevet lagt ovenpå hinanden. I udgravningen fandt man ca. 200 knogler, hvor mange var i god tilstand. Man fandt også to fladehuggede flintdolke, der har været gaver til de døde. Selve kisten bestod af to store, opretstående sten placeret på hver sin side af mindre gavlsten, og to dæksten har været brugt som låg.

KILDE: Slots- og Kulturstyrelsen