Tv-værten Louise Wolff er vært på Dansk Melodi Grand Prix for tredje år i træk. Og for tredje gang er hun særdeles udfordrende klædt.
Når Louise Wolff sammen med Jacob Riising byder seerne velkommen til den store grandprix-fest lørdag aften, er der ikke overladt meget til fantasien på kjolefronten.
Kjolen, der er designet af Jesper Høvring, som også laver kjoler til Kronprinsesse Mary, er en stram, sølvglinsende sag, og den har så dyb en udskæring, at Louise Wolff under generalprøven på et tidspunkt forsøgte at dække sig til med sine hænder.
Sidste år sprang Louise Wolff ud i et frækt latex-outfit, og i 2012 skabte hun overskrifter med den mest nedringede kjole i dansk grandprix-historie.
Se billederne af Louise Wolffs grandprix-kjoler ved at klikke dig frem i galleriet her.