Scor billige cocktails på byens gode cocktailbarer

Glem alt om billig mad. Nu skal man drikke billige cocktails.

Uge 7 er med årene blevet synonym med god mad til billige priser. Dining Week har vokset sig stor og tilbyder tre retter til 200 kr. på en række af Københavns virkelig gode restauranter.

Men nu er det ikke længere kun maden, der skal være i fokus. Dining Week har i år udvidet spise-konceptet med et drikke-koncept. Cocktail Week har set dagens lys.

Se billederne: Madklubbens nye buffet-koncept har fri bar og tag-selv-softice

Konceptet er simpelt. Man køber en billet til 100 kr. til en specifik bar, og så får man serveret to cocktails. Fo pengene får man en helt særlig festivalcocktail, og efterfølgende får man en signaturcocktail, der kendetegner den bar, man er på besøg hos.

Læs også: Alt udsolgt: Justin Timberlake giver ekstrakoncert

Festivalcocktailen består af enten Tangueray 10 og Fentimans Connoisseurs Tonic eller Zacapa 23 og Fentimans Ginger Beer.

Der er masser af cocktailbarer med på programmet. Man kan bl.a. kigge forbi Helium, Blume, Gilt, Balderdash, Curfew, Lidkoeb og mange flere.

Cocktail Week løber fra 11.-18. februar.

Hvad: Cocktail Week
Hvor: Barer i København
Hvornår: 11.-18. februar.
Hvor meget: 100 kr. plus gebyr. Køb billetter her.