SCARY SPICE

Mel B, 32 år

Optur: I 2000 udgav hun albummet »Hot«, og det nåede en fjerdeplads på de britiske hitlister. Hendes selvbiografi »Catch a Fire« nåede en andenplads på de britiske bestsellerlister.

Nedtur: Fik øgenavnet Desperate Spice, da hun brugte sin unge datter Phoenix Chi i en musikvideo. Singlen nåede aldrig toppen, og hun blev droppet af Virgin Records.

Reality check: Albummet »LA State of Mind« kom på hitlisten som 453, men til trøst nåede det en femteplads. I Kroatien. Filmrolle i gyseren »Lethal Dose« i 2004. Filmen røg direkte på DVD

Smuds: Masser. Skilsmissen fra danser Jimmy Gulzar kom til at koste knap 13 mio. kroner. Herefter fulgte affærer med både mænd og angiveligt også kvinder. I 2006 blev Mel B. kædet sammen med Eddie Murphy, men han droppede hende lynhurtigt og erklærede, at han ikke var sikker på, at han var far til det barn, hun ventede. Angel Iris Murphy Brown blev født i april i år, og DNA-test har vist, at Murphy er faderen.

Hjemlig idyl: Mel B er nu gift med filmproducer Stephen Bellafonte. Parret bor sammen i L.A. med Angel Iris og datter fra ægteskabet med Gulzar, Phoenix Chi.