Satiretegner: »Det er flovt at være anonym«

Den anonyme forfatter bag tegneserien »Jesus og Mo«, som fredag udkommer på dansk, vil gerne skelne mellem at fornærme religioner og at fornærme religiøse personer. Men han erkender, at det kan være svært.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hans navn kan ikke afsløres, da den forgangne weekends begivenheder i København understreger det potentielt livsfarlige i hans projekt. Berlingske har mødt den anonyme forfatter bag den religionskritiske tegneserie »Jesus og Mo«, der fredag for første gang udkommer på dansk, men som i ti år er blevet offentliggjort på tegnerens hjemmeside.

Tegneserien adskiller sig fra andre ateistiske manifester ved at basere sig på satire og ved at benytte sig af tegninger af seriens to hovedpersoner, Jesus og Muhammed, og egentlig ville tegneren gerne stå frem med sin serie i eget navn. Men som han siger med et skævt smil:

»Hvis jeg gjorde det, ville min kone slå mig ihjel!« Lad os derfor nøjes med at sige, at tegneren er en stilfærdig og høflig person, men når det kommer til religionskritik, trækker han argumenter frem, der tydeligvis er blevet finslebet gennem mange år.

Charlie Hebdos oplag blev forøget fra 60.000 eksemplarer til fem millioner eksemplarer efter mordene i Paris. Har du selv fået ny opmærksomhed efter Charlie Hebdo?

»Ja. Jeg firedoblede mit læsertal efter Paris-skyderierne, men er siden gået tilbage til det normale antal læsere.«

Nogle vil sige, at denne danske udgivelse er lidt for godt timet i forhold til, at der ikke engang er gået en uge siden angrebene i København. Hvad er dine følelser i forhold til det?

»Min danske forlægger kontaktede mig sidste år, længe før Hebdo-angrebet. Så der er ingen forsætlig timing i denne udgivelse.«

I kunne stadig have ventet med at udgive?

»Hvorfor skulle vi gøre det?«

Nogle vil måske mene, at det er en kende smagløst at udgive en bog med Muhammed-tegninger lige nu?

»Det er ikke min skyld, hvis folk synes, det er smagløst. Så synes jeg, at det er dem, der misforstår situationen.«

Hvorfor?

»Fordi hvis vi reagerer med frygt over for nogen, der truer os til at undlade at gøre noget så uskyldigt som at tegne en tegning, så skænker du dem voldens veto. Ved at gøre det på trods af truslen, underminerer du det veto.«

Du har altid været anonym – er der en modsætning mellem at kæmpe for retten til at udtrykke sig og at gøre det anonymt?

»Ja, det er der. Det er et kompromis. Jeg kan ikke lide at være anonym. Det er irriterende og flovt at være anonym. Men desværre er verden lige nu indrettet således, at mit liv ville være i fare, hvis jeg ikke var anonym. Og jeg vil gerne leve.«

Er det din intention at fornærme muslimer, eller er det at drøfte hykleriet eller hulheden i religioner?

»Det er ikke min intention at fornærme muslimer. Min intention er at lave satire på religiøse ideer. Der er en forskel på at håne religioner og på at håne personer.«

Men kan man altid skelne mellem en religion og en religiøs person? Nogle af dine striber gør grin med religiøse ideer, mens andre gør grin med religiøs praksis?

»Det er svært. Særligt når enkeltpersoner siger, at man ikke kan skelne mellem vedkommendes person og vedkommendes religion, altså når de siger, at de er deres religion. Men i det tilfælde vil jeg opfordre dem til at udvide definitionen af deres identitet.«

Hvis du ikke ønsker at fornærme muslimer, hvorfor så tegne Muhammed? Det ville da være muligt at fremme dine synspunkter om religion uden at tegne ham?

»Fordi det er det åbenlyse at gøre. Jeg gør grin med kristendom og islam, og når den første person er Jesus, så er den anden nødt til at være Muhammed. Der er ingen grund til, at han ikke skal være med.«

Bortset fra at du ikke ønsker at fornærme muslimer ...?

»Jeg ønsker heller ikke at undgå det. Den religiøse behøver ikke at blive fornærmet af den religiøse satire, men vælger at blive det.«

Det forekommer mig, at den slags kristne, du angriber i serien, er et mindretal, i hvert fald i Danmark. Ret få danske kristne er eksempelvis kreationister eller vil forbyde abort og homoseksualitet. Har du opsat et mål, der er lidt for let at ramme her?

»Fundamentalister er et meget lettere mål, ja, og nu handler min stribe om at lave vitser, og det er klart nemmere at lave vitser om fundamentalistiske overbevisninger.«

Men ville din stribe ikke kunne argumentere stærkere for ateisme, hvis den rettede sig mod det moderate flertal af kristne, snarere end de få ekstreme?

»Det gør den også indimellem. Den angriber de grundliggende forestillinger i kristendommen. Faktisk har jeg flere kristne læsere, heriblandt præster, der roser serien, fordi den får dem til at tænke sig om.«

Så faktisk kan serien i nogle tilfælde bestyrke religionen, fordi den får de religiøse til at raffinere deres synspunkter ?

»Ja, det er bekymrende ... haha!«

Du skriver i din tegneserie, at religion er en rus, som forstærkes af følelser af moralsk overlegenhed. Nu er de fleste kristne, jeg kender, konstant i tvivl, mens ingen af de ateister, jeg kender, nogensinde synes at være i tvivl. Har det nogensinde strejfet dig, om den moralske overlegenhed også kan tillægges ateister?

»Mange gange. Ateister kan være meget arrogante. Jeg kan selv være meget arrogant, så på det punkt vil jeg gerne vedstå et vist hykleri.«

Marxisterne mente, at de kunne fjerne religion med fornuft – hvad er dit endelige mål? Tror du, at menneskeheden i sidste ende vil fjerne alle rester af religion?

»Jeg tror det. Amerikanere siger altid, at deres samfund ville bryde moralsk sammen uden religion, men se på Danmark og det øvrige Skandinavien! I er samfund, der fungerer uden Guds indblanding, og som i min optik fungerer bedre end det amerikanske.«