Sarah Iben Almbjerg: Som cyklist i Københavns vanvidstrafik ser jeg dagligt døden i øjnene

»Over for byens nye cykelløsninger er selv den mest erfarne cyklist en nybegynder. Måske er det den ydmyghed, vi skal have med os ud i trafikken fremover, hvis vi skal overleve turen på en dobbeltrettet cykelsti i et shared space i verdens bedste cykelby,« skriver Sarah Iben Almbjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jeg har rejst alene rundt i Yemen, blaffet gennem Zimbabwe og interviewet Ghita Nørby. Men det mest nervepirrende er faktisk min daglige cykelrute gennem København. Det er her, i byens vanvidstrafik, jeg dagligt ser døden i øjnene.

Tag krydset ved Rådhuspladsen, der gennem længere tid er blevet renoveret. Nu har man lavet en smal cykelsti, der skal transportere cyklister fra begge retninger ad Vester Voldgade. Samtidig fører en ny sti cyklister ind ad Jernbanegade fra venstre. Ja, det lyder kaotisk, men det er endnu værre. Det er nemlig også sæson for turister, der konstant forveksler fortov med gadeplan. De fleste af dem har tilmed fået den ide at leje et løbehjul.

Endelig er trafikreguleringen sat ud af kraft, og da ingen har malet hajtænder på asfalten, er alle overbevist om, at det er de andre, der har vigepligt. Det får det værste frem i os. Blomsten af den skandinaviske cykelkultur, der stolt afviger fra de komfortable biler og beskytter klimaet og deres kroppe ved at trampe ind på kontoret iført Birkenstock-sandaler og høj arbejdsmoral, bliver til hidsige dræberbier, så snart de befinder sig i et kryds.

62 procent af københavnerne tager cykler på arbejde som her ved Dronning Louises Bro. arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Når vi sidder der på jernhesten, ser vi nemlig kun os selv og vores iPhones. Og det er ikke kun, fordi vi er stressede eller ubehøvlede. Jeg tror simpelthen ikke, at vi ved, hvad vi laver. Det der med at cykle er nemlig noget, som alle kan. Selv et barn. Og så er der jo ingen grund til at sætte sig mere ind i det.

Med tiden er cyklerne blevet en enorm del af byens aluminumsstøbte DNA. 62 procent af byens befolkning cykler på arbejde, og ifølge Københavns Kommune skal endnu flere af os trampe i pedalerne fremover. Vi skal være verdens bedste cykelby, ja, vi skal så. Afsted, afsted.

»Det der med at cykle er nemlig noget, som alle kan. Selv et barn. Og så er der jo ingen grund til at sætte sig mere ind i det.«


Måske er det derfor, at kommunen månedligt begaver os med cykelløsninger, der er så kreative, at de er umulige at afkode. Som overgangen fra Bryggenbroen til Islands Brygge, hvor man skal ind mellem en række kampesten for at komme på rette plads. Eller området uden for Nordeas nye hovedkvarter, der fører cyklister i begge retninger af en sti, der har samme bredde som en Djøffers skrivebord. Senest har man opfundet et såkaldt »shared space«, hvor cyklister og bilister har lige så meget ret som gående. Godt, det primært er kloge universitetsstuderende og indsigtsfulde bankfolk, der færdes på de strækninger.

Man siger, at man skal søge de folk, der leder efter sandheden og undgå dem, der har fundet den. På samme vis gælder det i trafikken. Undgå at blive en, der tror, at du ved, hvad du laver. Især når du færdes på en dobbeltsporet cykelsti i København.

Undlad at grine af de italienske turister, der hovedløst vælter af sted. Over for byens nye cykelløsninger er selv den mest erfarne cyklist en nybegynder. Måske er det den ydmyghed, vi skal have med os ud i trafikken fremover, hvis vi skal overleve turen på en dobbeltrettet cykelsti i et shared space i verdens bedste cykelby.