Salmebogen er danskernes hjertebog

Journalisten Birgit Meister og teologen Eva Meile har udgivet en salmeordbog, hvor de forklarer svære ord og vendinger i de 791 salmer i Den Danske Salmebog. For det er let nok at imponere vennerne, men det er vigtigt at imødekomme nysgerrigheden fra de generationer, der ikke har lært noget om kirke og salmer.

Journalisten Birgit Meister og teologen Eva Meile har udgivet en salmeordbog, hvor de forklarer svære ord og vendinger i de 791 salmer i Den Danske Salmebog. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere

De mødte hinanden i Salmebogskommissionens Brorson-udvalg. Eva Meile, pianist og teolog, og Birgit Meister, den landskendte journalist fra Danmarks Radio. Og de havde tid til at lære hinanden at kende, for kommissionens møderække og arbejdsproces strakte sig over næsten ti år, før resultatet – den nye salmebog – forelå i 2003.

De to fortsatte deres samarbejde og har nu udgivet »Salmeordbogen«, der forklarer svære ord og vendinger fra samtlige 791 salmer i salmebogen. Vi mødes til en samtale i Eva Meiles lejlighed på Frederiksberg. Og man kan godt mærke, at de to er vant til at arbejde sammen, for Birgit Meister og Eva Meile falder ofte hinanden i talen og fuldender hinandens sætninger.

Det var Birgit Meister, der fik idéen til den bog, der har været undervejs i toethalvt år.

Birgit Meister (BM): »Jeg var med i kommissionen som en repræsentant for lægfolket, og jeg skulle jo ikke konkurrere med teologerne, men sige noget andet. Det var nok min journalistiske tilgang til tingene, der gav mig ideen til bogen her: Hvad med at forklare mere, tage folk i hånden, som vi gjorde på en valgaften i fjernsynet. Og så ringede jeg Eva op.«

Eva Meile (EM): »Jeg var en af dem, der gik for at være lidt elitær. Så det var også en bodshandling fra min side at lave bogen med Birgit. Folk må ikke føle sig hægtet af.«

BM: »Alle faggrupper kender den fristelse at tale indforstået med hinanden, det gør lægerne, balletdanserne – og det gør teologerne, hvis de ikke passer på.«

Hellere forklare for meget
Hvordan forestiller I jer ordbogen brugt? Den er lidt stor at tage med hen i kirken,

EM: »Det skal man heller ikke. Gudstjenesten skal ikke være en studiekreds. Men man kan gå hjem og slå efter, hvis man har undret sig over noget. Eller man kan bruge den, når man hører Morgenandagten.«

BM: »Den kan bruges til undervisning på alle niveauer fra 3. klasse og opefter, den kan bruges i de kirkelige kredse, hvor folk jo heller ikke altid ved det hele, og så kan den stå hjemme på reolen med opslagsværker og ordbøger. Når man er til barnedåb, møder man unge mennesker, der har stor interesse for salmer, men ikke noget kendskab til dem. Man kan også tage et dåbsselskab i hånden med sådan en bog.«

EM: »Ja, yngre mennesker som nu bliver gift og får børn er positive over for det kirkelige, men har ikke lært noget om det og heller ikke læst gammel litteratur i skolen. Jeg kunne allerede mærke det, dengang jeg begyndte som præst i 1983, nu blæste der blidere vinde, og interessen er vokset hele tiden siden dengang. Bare en halv generation forinden var det helt anderledes. Nu kom der brudepar, der var lidt flove, for de kendte jo ingen salmer, og hvor man måtte sige: Jamen, kære venner, det skal I da ikke undskylde, for der er jo ingen, der har lært Jer det.«

I forklarer ikke bare kirkelige begreber, men også ord som måske nok er lidt gammeldags, men dog til at forstå, f.eks. »modfalden« og »sælsom«.

EM: »Vi havde store diskussioner om det. Jeg sagde hver gang: Nej, det ved folk da godt. Men så spurgte jeg mig lidt omkring, og så gik det op for mig, at Birgit havde ret.«

BM: »Der har været et stort sprogligt skred i de senere år. Jeg har siddet i Dansk Sprognævn, og der noterer vi, hvordan lidt ældre udtryk går ud af brug. Og fornemmelsen for ords betydning og oprindelse bliver svagere. Man kan samle eksempler fra medierne, selv i litterære anmeldelser kan man sige ting som »en højt beskattet oversætter«, selv om det nok ikke var trækprocenter, anmelderen mente. Så vores princip har været: hellere forklare et ord for meget end et for lidt.«

Ingen forkortelser
Men vil I ikke blive kritiseret for at sætte skub i den sproglige forfladigelse?

EM: »Jo, det vil vi nok. Nu vil jeg ikke sige noget ondt om de nye bibeloversættelser, for vi har jo samme udgangspunkt, men jeg mener alligevel, vores projekt er usammenligneligt med f.eks. »Den Nye Aftale« (se Berlingske Tidende i onsdags, red.). Man kan ikke bruge vores salmeordbog som en erstatning for salmebogen, men risikoen ved de nye oversættelser er, at de kan fortrænge den gamle.«

BM: »Vi synes, de gamle salmedigtere har sagt det langt bedre, end vi formår. Så vi prøver netop at værne om de gamle ord i stedet for at ny-versionere gamle salmer, som man indimellem har gjort.«

Der er nogle ganske få noter og forklaringer i salmebogen ...

EM: »Ja, og det er godt, at der ikke er flere, der skal ikke være noter i en salmebog.«

BM: »Der er en del bibelhenvisninger i salmebogen, og dem kan vi virkelig ikke lide, jeg endnu mindre end Eva, for hun er trods alt et barn af den verden. Når der står »Luk 15, 1-20« – og det er jo altid forkortet – så sender det virkelig en kodemelding, som er meget fremmedgørende for folk. Der er præster, der ikke kan se det, men det er, fordi de forstår sammenhængen mellem en salme og et bibelsted. Vi har sat en ære i ikke bare at henvise, men også forklare meningen og sammenhængen. Og ingen forkortelser!«

EM: »Vi skal ikke narre os selv. Der er mange, der ikke ved, at Markusevangeliet står i Det Nye Testamente. Det er så nemt at være klog sammen med sine venner, men jeg har bøjet mig for Birgit. Ikke noget med at imponere vennerne. Så vi henviser ikke bare til lignelsen om sædemanden, men forklarer den også, ultrakort.«

BM: »Det skal være et orienteringspunkt for den desorienterede. Nogle vil sige »fint nok«. Andre vil blive nysgerrige: Hør, har vi ikke også en bibel stående?«

Svære nye salmer
I er faktisk også inde og forklare ting i de nye salmer i salmebogen ...

BM: »Ja, det var lidt svært. Kan man tillade sig det med nulevende forfattere? Men vi ville ikke gøre forskel, og en del nye salmer er jo dybt forankret i det bibelske stof, f.eks. Hans Anker Jørgensens fantastiske »Hvad er det at møde den opstandne mester i livet igen« (nr. 249), hvor han bruger situationer omkring Jesu disciple.«

EM: »En del nye salmer lægger sig også stilistisk i slipstrømmen af de gamle. Andre kan minde om modernistisk lyrik, hvor vi også må vove pelsen og prøve at fortolke meningen.«

Betyder det meget for salmeinteressen, at der bliver skrevet nye salmer?

BM: »Det betyder noget, måske især i bestemte kredse – spejderbevægelsen, efterskoler, højskoler – hvor man har en kultur omkring det. Men jeg føler, der er sket en glidende accept af de nye salmer, også blandt dem der var mere skeptiske i starten. Når man tager rundt til gudstjenester, er der ofte én ud af seks salmer, der er ny. Og det er et fint miks. De nye salmer har været udsat for en del kritik, men de er jo vokset ud af den tid, der er vores. Det kan ikke være Michelangelo det hele, de digtere har stræbt lige så heftigt og arbejdet lige så ambitiøst som de gamle digtere. Hvordan skal vi få jord og himmel til at hænge sammen? Jeg ser nogle gange hver salme som sådan en lille trappestige mellem himmel og jord.«

En særlig kær bog
I kalder salmebogen for det danske folks hjertebog. Hvad mener I med det?

EM: »At det er en særlig kær bog, der står ens hjerte nær. Men også at den er det pumpeværk, der holder liv i ikke bare salmesang og kirke, men også dansk kultur i bredere forstand. Der er jo mange, der aldrig går i kirke, men alligevel elsker »I østen stiger solen op« eller »Den signede dag«. Og så tænkte jeg også på »Hjertebogen« fra den sene middelalder, hvor adelige damer var så forudseende, at de indsamlede datidens folkeviser, fordi de vidste, her var noget, der skulle bevares. Salmebogen er også hjertebog i den forstand. Her er noget, der skal opbevares til sene tider.«

BM: »Salmerne er kernen, bæreren af kirken. Det er folkets bog, vores udtryk, tidens udtryk – eller misudtryk! Salmebogen er det folkelige testamente, fortællingen om at være her til skiftende tider.«

Men hvor meget tror I, salmebogen i dag bliver brugt af den enkelte til personlig andagt eller opbyggelse?

BM: »Det er nok især de ældre, der søger tilbage til kilderne, til det de har levet på. For de unge har det nok mere at gøre med, når de, på godt og ondt, oplever store ting. Har salmen noget, jeg kan bruge i den her situation?«

Grundtvig var sværest
Hvem var sværest af de gamle salmedigtere?

EM: »Helt klart Grundtvig. Kingo er saftig og på mange måder lige til at gå til. Hos Brorson kan enkelte ord og billeder være svære at forstå pga. den pietistiske tradition. Men Grundtvig, han lader altså associationerne løbe løbsk, han er overdådig!«

BM: »Ja, han blander også nordisk mytologi og folketroen ind. Og så mærker man geniets overlegenhed, bum, så er verset der - og det er altså næsten uforståeligt, men vi prøver på ikke at mase tolkninger ned over det.«

Hvordan har den danske salme det egentlig i dag – sammenlignet med andre historiske perioder?

BM: »Den er ved at finde sin vej ind igen efter at have haft en trang tid. En anden religion som islam er nu stærkere til stede i Danmark, end den har været før, og det skærper nysgerrigheden over for vores egen baggrund. Hvad har vi selv? Og så er der ikke længere den angst for indoktrinering, der var i 1970erne. Nu bliver man ikke pebet ud, når man foreslår morgensang i skolerne.«

Men i disse tider er der også meget kritik af religionen og den ene ateistiske traktat efter den anden. Kan det påvirke de milde vinde, I har talt om?

EM: »Det er umuligt at forudsige, hvad der sker, når vi har med åndsstrømninger at gøre. Det er ligesom boligpriserne. Og renten. Det kan gå op, og det kan gå ned. Vi kan ikke vide det, og der kan også pludselig ske ting, som kan forandre de åndelige strømninger. Og hvad kærligheden til salmerne angår, så er vi magtesløse. Vi kan forklare og forklare og forklare, men det er kun Helligånden, der kan få folk til elske dem. Men den tror vi jo også på!«