Salman Rushdie ved prisoverrækkelse: »Jeg er en fri mand, jeg tager metroen«

Forfatteren Salman Rushdie besøgte søndag Odense for at modtage Hans Christian Andersen Literature Award. Den tidligere fatwa-dømte forfatter glædede sig over at blive forbundet med H.C. Andersen – og undrede sig over sikkerhedsberedskabet.

Salman Rushdie takker for prisen på 500.000 kroner fra scenen i Odense Koncerthus. Men hvad skal pengene så gå til? Rushdie gav en journalist følgende svar ledsaget af et smil: »Min søn skal starte på college næste år«. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

»Undskyld, du må ikke gå herud.«

En mand i blazerjakke og hvide gummisko genner mig venligt, men bestemt tilbage i det lokale, pressen har fået stillet til rådighed i Odense Koncerthus.

»Det er efter aftale med PET,« tilføjer han insisterende.

Foyeren, jeg var på vej ud i, koger af mennesker; det inviterede publikum i det stiveste puds på vej gennem en sikkerhedskontrol, der er en lufthavn værdig. Tasker bliver gennemsøgt, og alle skal igennem metaldetektorer i døren. Om få minutter begynder prisshowet.

Der blev ikke taget chancer, da Sir Salman Rushdie søndag besøgte Odense for at modtage Hans Christian Andersen Literature Award.

Den indisk-britiske forfatter er da heller ikke blot verdensberømt, men har også i 25 år levet med en fatwa-dom over hovedet. Med »De sataniske vers« (1988) pådrog han sig islamisters vrede verden over. Romanen var blasfemisk lød det, og det skulle straffes.

I 1989 udstedte præstestyret under Ruhollah Khomeini fatwaen, og der blev udlovet en dusør til den, der ville dræbe forfatteren. I ti år levede han under jorden i Storbritannien under konstant overvågning.

Men det er fortid, fortæller han, da vi lidt tidligere på dagen møder ham. På Odense Centralbibliotek.

»Jeg er en fri mand og har været det i 13-14 år nu,« siger han og understreger sin pointe: »Jeg tager metroen.«Forfatteren, der giver få interview, har indvilget i en rundbordssamtale med udvalgte danske medier. Det foregår i selve udlånssalen. I caféområdet bag avisreoler, selvbetjeningsautomater og computere. Jakkesætklædte, tyggegummityggende mænd med øresnegle tripper rundt i baggrunden.

Et sikkerhedsopbud, der undrer Salman Rushdie.

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at de er her. Jeg har ikke bedt om det, og jeg bryder mig ikke om det. Det er en skam,« siger han og tilføjer med et grin, at det må være på grund af os, journalisterne, at politiet og PET er her. Ikke på grund af ham.

Det betyder noget at modtage endnu en pris

Salman Rushdie har fået et utal af priser gennem tiden. Alligevel betyder det stadig noget for ham som forfatter at blive tildelt en til, bedyrer han.

»Det er bedre at få dem end ikke at få dem,« som han siger.

»Jeg tror ikke, at nogen skriver for at få priser, det ville være en mærkelig tilgang. Men det, at prisen her er givet i en anden forfatters navn, gør den ualmindeligt interessant. For så må du forholde dig til den anden forfatters værk og ikke kun dit eget. Det er en af glæderne ved denne pris. Senere på året modtager jeg PEN Pinter Prize, som er navngivet efter min ven Harold Pinter. Det er en forfatter, jeg kender virkelig godt og er meget tæt på,« siger Salman Rushdie og konkluderer:

»Så på en måde er de to priser en måde også at ære de to forfatter – Pinter og H.C. Andersen – og ikke kun mig selv, så det gør det virkelig til en glæde.«

»Skyggen« og »Snedronningen«

Den 67-årige forfatter har sine to børnebøger »Harun og Eventyrlandet« og »Luka og livets ild« liggende foran sig på bordet. Dem har han skrevet til sine to drenge. De har ikke været i Danmark før, så de er med på besøget, dog ikke til prisarrangementet.

»Jeg tænker, at noget af grunden til, at jeg er her i dag, er de to bøger. Bøgerne er inspireret af børn. Jeg skrev dem som et svar på mine sønners spørgsmål om, hvorfor jeg ikke skrev bøger, de gad at læse. De bøger kommer ud af fabel- og eventyrtraditionen og har på den måde en naturlig forbindelse til H.C. Andersens arbejde.«

Rushdie fortæller, at han særligt er begejstret for den danske digters mere dystre eventyr. »Skyggen« og »Snedronningen« for eksempel.

»Mange af hans historier er det, jeg vil kalde moderne og ikke blot styret af religiøse ideer om, hvad der er rigtigt og forkert, ondt og godt. Det gør ham meget kompleks og mere interessant, som jeg ser det. Du kan se forfattere som Kafka komme ud af den tradition,« indskyder han og tilføjer med et smil: »Det er ikke så tit, folk sammenligner H.C. Andersen med Franz Kafka.«

Salman Rushdie har frivilligt og ufrivilligt levet mange forskellige steder i verden. Det omflakkende liv har påvirket ham som forfatter, fortæller han.

»Stedet bliver usædvanligt vigtigt, når jeg skriver en bog. William Faulkner levede hele sit liv i en meget lille del af verden, Oxford Mississippi, og fik et livsværk ud af det. Men når du får revet dine rødder op et antal gange, bliver stedet virkelig et spørgsmål. Og jeg føler altid, når jeg skal skrive en bog, at jeg er nødt til at bygge fundamentet under den op fra grunden. Jeg kan ikke tage noget for givet.«

Hvad er din identitet så i dag – er du inder, brite eller amerikaner, vil en af journalisterne vide.

»Jeg er forfatteren til de her bøger. Der er ikke noget ud over det.«

Forsinket kronprinsesse

»Kronprinsessen er blevet forsinket,« annoncerer Stig Rossen fra scenen i Odense Koncerthus, da det et par timer senere er blevet tid til prisoverrækkelsen.

Det er kronprinsesse Mary, der skal overrække Hans Christian Andersen Literature Award til Sir Salman Rushdie.

»Vi aner faktisk ikke, hvor hun er,« supplerer den anden konferencier, operasangerinden Susanne Elmark.

Efter lidt kække ordvekslinger værterne imellem, et par optrædener samt Ellen Hillingsøs oplæsning fra en af Salman Rushdies børnebøger, dukker Kronprinsessen op. Salen rejser sig, og showet kan for alvor gå i gang.

Salman Rushdie er den fjerde modtager af Hans Christian Andersen Literature Award. Tidligere har brasilianske Paulo Coelho, britiske J.K. Rowling og chilenske Isabel Allende modtaget prisen og de medfølgende 500.000 kroner.

For første gang markerer prisoverrækkelsen i år også åbningen på H.C. Andersen Festivals, en uge med 470 kulturelle arrangementer. Fra »H.C. Andersen kabaret Lattergalen« til teaterforestillingen »Hvad fanden er Fyrtøjet« og fra »H.C. Andersen paraden« til »HCA Comedyfestival«.

Under prisshowet bliver der givet et væld af smagsprøver på arrangementerne i H.C. Andersens navn. Og det tør antydes, at digteren, der levede de første 14 år af sit liv i Odense, er et brand for byen på samme måde som Mozart er det for Salzburg, Astrid Lindgren for Vimmerby og Shakespeare for Stratford-upon-Avon.

Salman Rushdie når da også lige et visit i H.C. Andersens hus.

Nægtet indrejse i 1996

Det er ikke første gang, han er i Danmark for at modtage en pris. I november 1996 fik han EUs litterære Aristeion-pris på kunstmuseet Arken i Ishøj.

Dengang udviklede besøget sig på forhånd til en skandale for Nyrup-regeringen. Regeringen nægtede ham nemlig i første omgang indrejse i landet. På grund af mordtruslerne mod ham mente man ikke at kunne garantere hans sikkerhed.

Men efter voldsom kritik af, at man på den måde bøjede sig for det islamiske angreb på ytringsfriheden, ændrede regeringen kurs. Salman Rushdie blev inviteret og fik både en undskyldning og prisen.

»Den danske regering blev tvunget til at vælge mellem ost og menneskerettigheder, og i første omgang valgte den osten,« lød det dengang syrligt fra Rushdie med henvisning til den danske eksport af fetaost til Iran.

Søndag handlede det hverken om ost eller menneskerettigheder. Det handlede om at ære en forfatter for sit værk. Og det er den skala, Salman Rushdie gerne vil måles på.

»Jeg har aldrig haft en dagsorden med mine romaner. Min eneste plan, har været at skrive den bedste bog, jeg kunne skrive. På den måde er det dejligt, alle disse år senere, at mit værk bliver betragtet som netop et værk. I mange år var det litterære noget sekundært. Man kunne bruge alle sprog undtagen det litterære til at diskutere mit værk. Politisk, religiøst, sociologisk, eller hvad man kunne finde på,« siger Salman Rushdie og tilføjer:

»Jeg er taknemmelig for, at mit forfatterskab igen er kommet tilbage til den verden, det hører til i.«