Salman Rushdie: »Intet har stoppet mig fra at tale om det, jeg vil tale om.«

Salman Rushdie har boet i New York de seneste 20 år og fastholder, at han har kunnet leve i fred trods den dødsdom, der i slutningen af 1980erne vendte op og ned på hans liv. Berlingske har mødt den bogaktuelle forfatter til en samtale om USA, sociale medier og fiktionens værdi i en verden af fake news og alternative fakta.

Salman Rushdie Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rygaard/Heartland
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg bor i New York og kan bevæge mig rundt som alle andre,« siger Salman Rushdie og gestikulerer afværgende med hænderne, som om hans sikkerhed ikke er nødvendig at tale om. Han har kunnet gå frit omkring de seneste 20 år, insisterer han.

Men på den nyligt overståede Heartland Festival stod betjente med maskinpistoler klar ved bagindgangen, kort inden Salman Rushdie skulle tale for festivalens publikum. Betjente i civil og i uniform stod omkring scenen, hvor han skulle tale. Og festivalgæster blev tjekket med metaldetektor, inden de fik adgang.

Det er næsten 30 år siden, Irans ayatollah Khomeini i 1989 udstedte en fatwa over den britisk-indiske forfatter i form af en dødsdom for blasfemi. Romanen »De sataniske vers« (1988) havde udløst vrede i den muslimske verden, og sagen tvang den muslimskfødte Salman Rushdie til at gå under jorden. I 1998 gav Iran sig en smule og annoncerede, at landet ikke længere støttede en henrettelse af Salman Rushdie (men heller ikke ville forhindre det.) Kort efter flyttede Rushdie til USA, og han er sidenhen også blevet amerikansk statsborger.

Er det muligt at være kritisk over for islam i dag, uden at livvagter bliver en nødvendighed?

»Intet har stoppet mig fra at tale om det, jeg vil tale om. Verden er et farligt sted nu, for os alle. Men det er ikke specielt mere farligt for mig end for andre,« siger han og gør det klart, at han ikke vil tale mere om det emne.

Salman Rushdie er aktuel med romanen »Det gyldne hus« om en familie, der ankommer til USA fra Indien umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse. Salman Rushdie flyttede selv til USA i slutningen af Clinton-æraen og nåede at bo i New York i lidt over et år, inden to passagerfly bragede ind i World Trade Center.

»Jeg kan huske, at jeg tænkte: Seriøst? Jeg er lige flyttet hertil, og nu sker det her. Det var en meget hård introduktion til livet i New York, og livet i byen ændrede sig. Byen blev bange. Før angrebene 11. september blev folk, der så indiske og pakistanske ud, ikke rigtigt udsat for racisme. Amerikansk racisme var målrettet sorte mennesker. Mange indere følte sig næsten pinligt berørte over, at de var undtaget fra racisme. Efter 11. september blev alle, der på den mindste måde lignede en araber, frygtet. Pludselig oplevede indere, pakistanere og bangaladeshere frygtens fordomme. Det er blevet mere kompliceret at være fra Sydasien og bo i USA, end det var engang.«

Fake news og fiktion i litteraturen

Da Donald Trump blev valgt som præsident, indvarslede det endnu en ny periode for USA, og livet i landet har ændret sig dramatisk og på enhver tænkelig måde de seneste to år, siger Salman Rushdie.

»Efter valgresultatet frygtede de liberale, at tingene ville blive temmelig slemme. Men tingene er blevet 10 gange værre, end nogen kunne have frygtet. Det enorme angreb på statens struktur er skræmmende.«

Salman Rushdie har stærke meninger om Donald Trump, men han tror ikke, at splittelsen i den amerikanske befolkning var blevet mindre, hvis Hillary Clinton havde vundet valget. Bruddet ville stadig være der, men med Donald Trump har USA fået en regering, der ifølge Rushdie angriber det frie samfunds grundelementer: ytringsfriheden og retssikkerheden.

»Fiktion kan fortælle mennesker, at livet er kompliceret. Vi lever i en tid med en identitetspolitik, hvor alle bliver bedt om at definere sig mere og mere smalt. Som kristen, muslim, jøde, ja, hvad som helst. Litteraturen kan vise os, at mennesker ikke er smalle. De er mange ting på én gang, og de er selvmodsigende.« Fold sammen
Læs mere

»Vi har en regering, der ganske bevidst prøver at angribe ytringsfriheden. Der er et kraftigt angreb på medierne og på selve sandheden. Samtidig står det klart, at lovgivningen er statens værktøj og ikke noget, der er uafhængigt af staten. Det er meget farligt. Indtil videre har pressen på beundringsværdig vis stået imod de daglige angreb. Og domstolene ligeså. Systemet er endnu ikke krakeleret, men trykket på systemet er kolossalt og bliver ikke mindre.«

Salman Rushdie har studeret historie på Cambridge University i England og ved fra historien, at begivenheders gang kan være omdiskuterede, og at fakta kan være upålidelige. Nu har Donald Trump formået at gøre fake news og alternative fakta til mainstream-begreber.

»Jeg var overrasket over, hvor voldsomt angrebet på sandheden var. Det første, en potentiel tyran gør, er at svække offentlighedens tillid til pressen. En tyran får folk til at føle, at alt, hvad de får at vide, er en løgn, og at tyrannen siger sandheden. Trump har haft temmelig stor succes med det over for sin vælgerskare. De tror nu ikke på noget af det, der siges om ham, men på alt, hvad han siger. Han har til perfektion opfyldt tyrannens første forudsætning.«

Men i en verden, hvor fakta er under pres, hvad kan fiktionen og litteraturen give os?

»Fiktion kan fortælle mennesker, at livet er kompliceret. Vi lever i en tid med en identitetspolitik, hvor alle bliver bedt om at definere sig mere og mere smalt. Som kristen, muslim, jøde, ja, hvad som helst. Litteraturen kan vise os, at mennesker ikke er smalle. De er mange ting på én gang, og de er selvmodsigende. Det har litteraturen altid vidst. Hvis man skriver en roman, hvor hovedpersonen kun har ét karaktertræk, er det en dårlig hovedperson. Hvis mennesker skal gøres levende på papiret, er de nødt til at være mangefacetterede og have både godt og dårligt i sig. At læse romaner kan minde os om, hvordan den menneskelige natur er.«

En forfatters farvel og en præsidents goddag

Salman Rushdie forlod Twitter, den dag Donald Trump blev valgt som præsident. Tidligere havde han hyldet mediet for at være et sted, hvor man kunne sige sin mening hurtigt og uredigeret. Men den dag virkede som en god dag at stoppe.

»Jeg spurgte mig selv, om de sociale medier har ændret sig, eller om jeg har ændret mening. Jeg tror, det er en smule af begge dele. Twitter er blevet mere ubehageligt, end det plejede at være. Det er meget fjendtligt. Engang kunne man tale med folk, der var interesseret i, hvad man havde at sige. Nu er det som at være i et rum fuldt af mennesker, man ikke kan lide.«

Han havde ellers nydt, at han kunne tale med sine læsere direkte. Nu ser han også, at de unge, blandt andet hans egen 21-årige søn, bevæger sig væk fra Twitter og Facebook mod mere visuelle og uskyldige medier som SnapChat og Instagram.

»Twitter er som en vred folkemængde, der går til angreb på andre mennesker, og det finder jeg meget utiltalende. Jeg tror, det har noget med anonymiteten at gøre. Næsten alle bruger pseudonymer, og det giver mulighed for den dårlige opførsel. Når man kan kalde sig selv hvad som helst, føler man, at man har tilladelse til at være uforskammet. Jeg gør mig ingen forhåbninger om sociale medier. Jeg tror, at verden ville være et bedre sted uden dem. Den ville også være et bedre sted, hvis folk kiggede mindre på deres telefoner,« siger han og tilføjer, at folk, der kender ham, ville grine, hvis de hørte ham sige det, for han er selv slem til det.

Når det kommer til USAs fremtid sætter han sin lid til den unge generation, og han tror, at sløret for USAs fremtid vil blive løftet til november, når der er midtvejsvalg.

»Enten kommer der en stærk reaktion mod denne form for regime, eller også vil gyldigheden af det blive slået fast. Vi vil finde ud af, om Trump-fænomenet er en slags historisk fejltagelse, som der bliver rettet op på, eller vi vil opdage, at det er den nye normaltilstand, som vi nu må forholde os til. Der er indikationer på, at demokraterne kan vinde Repræsentanternes Hus og måske Senatet. Det ville ændre spillet fuldstændig, men der er længe til november, og demokraternes evne til at begå selvmord er storslået. Millioner af de unge mennesker, som protesterede mod skoleskyderier, vil fylde 18 inden valget. Hvis de mobiliserer sig så godt, som de har gjort hidtil, og tager den indsats med til stemmeboksen, vil det gøre en stor forskel. Håbet ligger hos den unge generation. De er nødt til at møde op, ellers er vi på røven.«