Sådan vil Dyremose statsstøtte medierne

Internetmedier skal have en bid af den statsstøtte, som i dag er forbeholdt aviserne. Planerne præsenteres i dag.

Arkivfoto. Henning Dyremose fremlægger i dag udspillet fra mediestøtteudvalget.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan skal kagen med over seks milliarder statskroner til medierne skæres?

Det vil tidligere finansminister og TDC-chef Henning Dyremose fortælle, når han i dag kl.10 fremlægger mediestøtteudvalgets rapport under parolen "Mest demokrati for mediepengene".

Hovedfokus i rapporten vil være, at selvstændige medier på nettet fremover skal få have del af mediestøtten, som i dag kun gives til dagbladene. Dele af rapporten er allerede lækket til pressen og viser, at pengene skal til at deles ud til medierne på baggrund af nogle helt nye kriterier.

- Det væsentlige er, at de ændrer støttekriteriet. Indtil videre har det være givet efter oplagstallene med en kompliceret topgrænse og bundgrænse, forklarer Lasse Jensen, som er vært for mediemagasinet Mennesker og Medier på P1.

I stedet for at støttens størrelse skal tildeles efter oplag, skal det nu til at afhænge af antallet af journalister på redaktionen – igen med en top- og bundgrænse.

- Ellers ville JP/Politiken og Berlingske Media rende med alle pengene, siger Lasse Jensen.

Hvem skal betale for nettet?

Men hvis medier på internettet skal modtage statsstøtte, uden det bliver dyrere for skatteborgerne, hvilke medier skal pengene så komme fra? Hvem skal have mindre i støtte? 

- Det er meget svært at gennemskue, hvor pengene vil komme fra, fremhæver Lassen Jensen. Han har dog et bud:

- Det vil gå ud over nogle af de helt små medier. Så vil det også gå ud over de udenlandske medier, der har fået mediestøtte. Det er der ikke mange, der ved, men der bliver f.eks. givet 600.000 kroner til Financial Times. The Guardian og International Herald Tribune får også støtte. Nogle af de internationale medier får ned til bare 3.000 kroner. Det er regnet ud efter danske abonnementer, og det bliver fjernet helt, siger han.

Omfordeling af peanuts

Mellem 3.000 og 600.000 kroner fra en mindre gruppe internationale medier lyder ikke som mange journalistiske årsværk til net-redaktionerne. Men faktisk er der ikke så mange internetmedier, som kan forventes at modtage statsstøtte.

- Det korte af det lange er, at det ikke er de store beløb, der kommer til at blive flyttet fra de trykte medier til netmedier, og det handler måske om to eller tre netmedier, der kommer til at modtage støtte. Det gælder Altinget.dk og Avisen.dk, siger Lasse Jensen.

Grunden til, at netop de to netaviser med stor sandsynlighed kommer til at modtage mediestøtte, er, at de lever op til de nye krav, som Dyremose vil foreslå, der stilles til medierne – aviser såvel som digitale.

Kvalitetsstempel eller smagsdommeri

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange journalistiske medarbejdere, der er på redaktionen. Der er også et krav til en hvis grad af varieret og egenproduceret stof, før mediet er berettiget støtten.

Er det nok at kræve varieret og egenproduceret stof? Hvordan vil man sikre kvaliteten af de netmedier, som kan modtage støtten, uden det bare ender i underholdning og kendisstof?

- Det går man ikke ind i, for så vil det lige pludseligt kræve smagsdommere, og sådan nogle er der jo ikke. Det er det, der er hele kunststykket, at finde nogle kriterier, som er så objektive som muligt. Antal oplag er et objektivt kriterium, hvor meget indhold, der er egentproduceret, er et objektivt kriterium. Men det, er jeg sikker på, bliver en del af diskussionen, det ville være mærkeligt andet, mener Lasse Jensen.

God nok til mediestøtte?

Medieforskeren Anker Brink Lund har bidraget til debatten om, hvorvidt der skal stilles kvalitets- og indholdsmæssige krav til støttemodtagerne med et pilotstudie – Det publicistiske Serviceeftersyn – som efter nogle kvalitetskriterier undersøger, om udvalgte medier gør sig fortjent til mediestøtten.

Udgangspunktet er, at hvis kunstnere, læger, forskere – som alle modtager en eller anden form for statsstøtte – ikke lever op til standarden, risikerer de at miste bevillingerne. Men der forgår ikke samme evaluering af de trykte medier.

Og det skal der ifølge Anker Brink Lund gøres op med.

- I fremtiden må der anlægges et armslængde-princip, så de statsstøttede mediehuse kan disponere relativt frit. Men fremtidens mediestøtte må tildeles mere professionelt og under publicistisk ansvar. Så hvis de nuværende modtagere af statssubsidier finder forskernes bedømmelsesgrundlag utilstrækkeligt, bør de aktivt medvirke til at kvalificere metodikken. Ikke bare afvise enhver form for ekstern evaluering som »smagsdommeri«, skriver han i kommentar i Berlingske.

Om der skal evalueres eller ej – og i hvor vid udstrækning Henning Dyremoses råd skal tages til efterretning, bliver op til Manu Sareen, Uffe Elbæk, Zenia Stampe eller en helt fjerde person, som er med i stoledansen om ministertaburetten i kulturministeriet.