Sådan var Tordenskiolds liv på Christianshavn

Hvordan historien havde formet sig, hvis Tordenskiold havde holdt sig væk fra Christianshavn og aldrig havde lejet sig ind hos Abraham Lehn, er ikke til at vide. Tag med tilbage til søheltens København.

Gården i Strandgade 6, hvor Tordenskiold boede, indtil han begav sig ud på sin sidste rejse. Foto fra omkring 1900, Før og nu, 1. årg. Fold sammen
Læs mere

Tordenskiold var christianshavner. Ganske vist ikke en af de indfødte på øen, for han kom til verden i Trondheim i 1690.

Som Peter Jansen Wessel voksede han op i selskab med 11 brødre og fem søstre, og det har måske været for meget af det gode. For bare 14 år gammel flygtede han til København, og her stak han til søs, så snart det var muligt. Som yngste skibsdreng på et velrenommeret slaveskib deltog han i et togt til Afrika og Vestindien, og tilbage i kongens København traf han sit livs beslutning.

Det var som øverstbefalende på et krigsskib, han så sin fremtid, og han skrev derfor en ansøgning til Frederik IV om at blive optaget på Søkadetakademiet: »Stormægtige Konge, allernådigste Arveherre…« Indledningen er formfuldendt, og den må have gjort sin virkning. Skibsdrengen var ikke plaget af mistillid til egne evner, men det var først ved tilbagekomsten fra en flerårig rejse til Indien, han kunne begynde sin militære uddannelse, og da havde Danmark erklæret krig mod Sverige med det mål at tilbageerobre Skåne. En tvivlsom disposition, men for den unge officersaspirant var krigen en kærkommen lejlighed til at vise, hvad han duede til. Og da historiske kendsgerninger blev blandet grundigt sammen med folkelige anekdoter om hans kløgt og vovemod, opstod pø om pø beretningen om danmarkshistoriens dristigste søhelt. Som 26-årig fik han sit berømte adelsnavn, og da han tre år senere blev udnævnt til viceadmiral, var krigen inde i sin sidste fase.

Fredstraktaten bragte ikke Skåne tilbage, men krigen havde gjort Tordenskiold hovedrig, og indtil noget spændende måtte vise sig, slog han sig til ro i en købmandsgård på Christianshavn. Strandgade levede dengang op til sit navn, for som kajgade var den kun bebygget på den ene side, således at beboerne havde uhindret adgang til deres private kajanlæg, hvortil hørte råderet over vandet i havnen.

Han flyttede ind i nummer 6, hvor en nydelig tavle på muren fortæller, at »Peter Tordenskiold boede her til sin sidste rejse i 1720«.

Gaden har i nyere tid helt ændret karakter, for kajanlægget er tryllet bort, men huset, hvor han lejede sig ind på første sal, er stadig et af bydelens smukkeste. Det blev opført i 1703 af den velhavende vinhandler og storkøbmand Abraham Lehn, som imidlertid døde få år senere, og sammen med en styrtende masse penge gik købmandsgården derfor i arv til en mindreårig søn af samme navn. Og det var hos den unge rigmand, at Tordenskiold fandt et passende logi, med plads til det nødvendige bohave.

Han indrettede sig herskabeligt efter tidens smag, og på væggen havde han såkaldte fruentimmer-skilderier med forførende motiver, som lod sig bese, når man trak et rødt taftgardin til side. En helt almindelig lejer har der næppe været tale om. For søhelten var et uroligt gemyt med en uudtømmelig vinkælder, og der gik frasagn om drikkegilder, hvor han for stemningens skyld aktiverede et par hjembragte kanoner efter hver udbragt skål. En levemand, men også en mand af ære, kunne en dame ved navn Mette Rasmusdatter bevidne. Hun havde haft sin gang i huset og var blevet med barn, men nogen ulykke var det ikke. For den fornemme herre havde anbragt hende i et ægteskab med en hyrekusk i staden og oven i købet betalt brudetøjet. På det tidspunkt havde den engelske ambassadør fortalt levende om en frøken Norris med 8.000 pund sterling og mange talenter, og det havde tydeligvis haft sin virkning, for efterfølgende bar Tordenskiold rundt på et lille portræt af en ukendt nedringet dame »af 8.000 pund sterling«, som han egenhændigt prentede i sin lommebog.

Hvor meget samkvem, der til daglig var mellem husejeren og den berømte lejer, er usikkert, men det står fast, at den unge Abraham Lehn ved skæbnens ugunst blev involveret i søheltens tidlige død. I september 1720 satte den velhavende købmandssøn nemlig en formue over styr, da han en aften i Hamborg spillede kort med en svensk oberst ved navn Stäel von Holstein. Den hændelse kom Tordenskiold for øre, da han få uger senere opholdt sig i Hannover, hvortil også von Holstein var kommet, og uden at det kunne misforstås, udbredte han sig højlydt om falskspillere, der narrede penge fra ærlige unge mennesker. Det var en fornærmelse, det ene ord tog det andet, og skænderiet endte med, at Tordenskiold pryglede den svenske oberst i en sådan grad, at denne krævede satisfaktion. Tidligt om morgenen den 12. november mødtes de to duellanter, og få minutter senere lå Danmarks feterede søhelt på jorden gennemboret af et kårdestik.

Hvordan historien havde formet sig, hvis Tordenskiold havde holdt sig væk fra Christianshavn, da han gik i land, og aldrig havde lejet sig ind hos Abraham Lehn, er ikke til at vide. Men måske var rejsen endt i England, og måske havde han erobret den nedringede og de 8.000 pund sterling.