Knap er flammerne slukket efter den brand, som i weekenden raserede Frihedsmuseet, før fagfolk, politikere og frihedskæmpere har åbnet for diskussionen af, hvordan et nyt museum skal udformes – og hvor det i givet fald skal ligge. For selv om langt de fleste genstande er reddet, kan det meget vel vise sig nødvendigt at genopføre bygningen, hvis museet skal genetableres. Og det vil give mulighed for at gentænke hele museets form og indhold, lyder det fra flere sider.

Ifølge lektor i historie Niels Wium Olesen er der sket så meget forsknings- og debatmæssigt, at det burde afspejles i et nyt museum – uden at det skal forstås som kritik af det gamle:

»Jeg kan forestille mig bredere temaer, og jeg så gerne dansk besættelseshistorie fortalt i et europæisk perspektiv. Man kunne også fokusere mere på sammensatheden i modstandsbevægelsen, og hvilke hensigter kommunisterne havde med deres modstandsarbejde? Hvilke hensigter havde den borgerlige del? Erindringsperspektivet er jo også oppe i tiden i forhold til vores forståelse af fortiden, og hvorfor ikke også tage det vigtige aspekt op?« siger Niels Wium Olesen.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mo­gens Jensen, vil heller ikke afvise et mere moderne museum:

»Det er vigtigt, at Frihedsmuseet geneta­bleres, og kulturminister Marianne Jelved (R) har allerede på regeringens vegne lovet støtte til dette. I hvilke fysiske rammer, og med hvilket indhold museet skal genetableres, skal afhænge af forslag og ideer fra museumsfaglige kræfter ikke mindst selvfølgelig fra den nuværende ledelse af museet. Vi skal være åbne over for nye ideer, når nu skaden er sket, og der skal bygges igen. Jeg kan godt se for mig, at der opføres en mere markant bygning, gerne på det nuværende sted, og også at man breder udstillingens tema ud. Men det må stå klart, at grundkernen for museet skal være Danmark under Anden Verdenskrig og herunder modstandsbevægelsens arbejde,« siger Mogens Jensen.

Historikeren Jakob Sørensen understreger, at museets placering er vigtig:

»Historien om besættelsen og navnlig redningen af de danske jøder er det stykke danmarkshistorie flest udlændinge er bekendt med, og Frihedsmuseet er unikt i Danmark ved at have flere udlændinge end danske besøgende. Men man kan diskutere udformningen. Hvis ikke museet er til at redde, kunne man sagtens forestille sig en nybygning med en udvidelse, hvor man f.eks. integrerede dele af den meget succesfulde hverdagsudstilling »Spærretid«, som Frihedsmuseet for nogle år side stod bag inde i Nationalmuseets Egmont-sal,« siger Jakob Sørensen.

Grundtanke skal fastholdes

For de tidligere frihedskæmpere er der ikke tvivl om, at museet skal genopføres og være tro mod hele museets grundidé og design. Jørgen Kieler, der var medlem af Holger Danske og blev fanget af nazisterne og deporteret til KZ-lejren Porta Westphalica, siger:

»Museet blev skabt for at mindes frihedskampen og ære de faldne. Den grundtanke skal fastholdes. Det vil være en udtyndning, hvis man begynder at gøre temaet bredere og f.eks. vil fortælle en bredere historie om besættelsestiden eller vil gøre det til en fortælling om kampen for frihed i det 20. århundrede.«

Jørgen Kieler, der nu er 93 år, fik resolut fat i en bil, da han søndag blev klar over, at museet brændte, og han opholdt tre timer ved museet.

»Jeg blev oprigtig glad, da jeg blev klar over, at det meste var reddet. Vi skal bevare genstande og steder til minde om Danmarks mest dramatiske historie. Jeg regner med, at et nyt museum vil svare til det oprindelige fra 1957,« siger han.

Lis Mellemgaard var også medlem af Holger Danske. Hendes kammerater blev taget af nazisterne og henrettet. I år er det Lis Mellemgaard, der holder hovedtalen 4. maj i Mindelunden.

»Det nye museum skal være som det gamle. Man skal ikke lave om på tematikken eller indholdet. Det eneste, jeg kan tænke mig, der skal ændres, er publikumsfaciliteterne. De må gerne blive bedre, så vi kan modtage flere unge besøgende,« siger Lis Mellemgaard.

Museet er bredt nok

Dansk Folkeparti var blandt de første til at kræve, at den nedbrændte bygning genopbygges hurtigst muligt. Men partiet afviser at brede temaet ud og f.eks. lade museet omfatte den bredere kamp for frihed og mod undertrykkelse i det 20 århundrede, således at kampen mod kommunisme også blev en del af museet.

»Et nyt Frihedsmuseum skal ikke være »bredere« og også omfatte kommunismens forbrydelser. Især ikke fordi de danske frihedskæmperne i høj grad var kommunister. Dansk Folkeparti vil derfor støtte, at der snarest taget initiativ til og skaffes midler til en nyopførelse af Frihedsmuseet på det samme sted ved den engelske kirke. Men vi vil meget gerne støtte, at der planlægges og skaffes midler til et andet museum om kommunismens forbrydelser og Den kolde Krig,« siger Søren Espersen (DF).

Kulturminister Marianne Jelved afventer en indstilling fra Nationalmuseet og sit embedsværk, hvad der skal ske fremadrettet.

DEBAT | Hvad mener du, at et genopbygget Frihedsmuseum fra 2013 skal indeholde? Del dine tanker herunder eller på facebook.com/berlingske