Sådan kan Roskilde stå stærkt i kampen mod konkurrenterne

Kampen om at tiltrække musikglade gæster til sommerens festivaler er hårdere end nogensinde før. Nogle af de nyeste våben er en skarp musikprofil og små satellitfestivaler, der skal styrke festivalbrandet og hente flere indtægter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stilladserne strækker sig mod himlen i 12 meters højde.

En kæmpemæssig labyrint snor sig i et farverigt bolsjestribet landskab, der strækker sig over 6.000 m2 på dette års Roskilde Festival. Området er døbt »Art Zone« og er blot ét eksempel på, at Nordeuropas største musikfestival igen i år forsøger at tænke i totaloplevelser, når de skal lokke publikum til Dyrskuepladsen i den kommende uge.

Samtidig har Roskilde Festival strammet op på sin musikprofil, som stadig er den væsentligste del af festivalens image udadtil.

Ingen anden festival i Europa kan matche den musikalske bredde, som Roskilde præsenterer med de omkring 160 bands, der er på programmet. Fra klassisk rock&roll med mastodonterne The Rolling Stones til støjjazz fra ukendte koreanske Jambinai.

»Det er en del af hele Roskilde Festivals DNA at præsentere et så musikalsk mangfoldigt program som overhovedet muligt. Vi ved godt, at det ikke er mange, der kommer for at høre nogle som eksempelvis Jambinai, men vores tanke er, at en del af gæsterne måske kommer for at høre Stones eller et andet af de store navne og så går rundt og får nogle andre oplevelser, som de måske ikke lige havde regnet med. Den bredde, vi har, er unik, og det tiltrækker et musikinteresseret og nysgerrigt publikum, men programmet skal også kunne præge dem, der ikke i udgangspunktet søger det nye,« siger Anders Wahrén, der overtog jobbet som Roskilde Festivals musikchef efter Rikke Øxner sidste år.

Skarp profil er vigtig

Og netop en skarp musikprofil er vigtig, for konkurrencen på festivalmarkedet er blevet skærpet markant de senere år. Ikke bare herhjemme, men generelt over hele Europa, hvor nye festivaler hele tiden dukker op, og mobiliteten gør, at festivalgængerne pludselig kan vælge, om de vil have sommerens musikalske oplevelse i London, Barcelona eller Roskilde.

»Vores konkurrenter finder man ude i resten af Europa, hvor en række større og mindre festivaler afvikles under ofte lidt varmere himmelstrøg end vores. Derfor må vi kunne tilbyde noget, som man ikke kan få nogle andre steder, og det mener jeg også, at vi gør,« siger Anders Wahrén.

Det er Fabian Holt, lektor i musik- og begivenhedskommunikation på RUC, helt enig i. Han påpeger, at netop musikprofilen er væsentlig, hvis en festival som Roskilde vil fortsætte med at trække folk til i konkurrence med de andre store aktører.

»Det kan godt være, at der er nogle, der siger, at de kun kommer for at være sammen med vennerne, men det er musikken, der binder det hele sammen. Og her har Roskilde de senere år været en stærk headliner-festival, med store navne som Bruce Springsteen, Rihanna og nu The Rolling Stones, der sammen med det øvrige meget brede program giver Roskilde en stærk identitet over for det publikum, som de gerne vil have fat i,« mener Fabian Holt.

Men det er ikke kun de store danske festivaler som Roskilde, Smukfest i Skanderborg og Northside i Aarhus, der har medvind for øjeblikket og kan melde udsolgt, inden første band går på scenen. En række mindre festivaler herhjemme har ligeledes stor succes. Ofte med snæver musikalsk profil, hvor de går målrettet efter én bestemt genre og det publikum, der hører den. Det kan være det netop overståede Copenhell på Refshaleøen i København, der på blot få år har etableret sig solidt blandt tilhængerne af metalrocken eller den blot to år gamle Vanguard Festival, der med et imponerende internationalt musikprogram med fokus på soul, R&B og hiphop har fundet fodfæste i Søndermarken på Frederiksberg.

»Det er rigtig fint og fortjent, at en festival som Copenhell har fået så godt fat, men de præsenterer også kun det, som deres publikum forventer. Man ved, hvad man får, når man kommer der, men man bliver måske ikke præsenteret for noget nyt eller bliver udfordret på sin musiksmag. På Roskilde Festival vil vi gerne blande genrerne og publikum, så man måske ender med noget helt andet musik og med nogle helt nye mennesker i løbet af festivalen. Og som jeg fornemmer det, så er Roskilde Festivals publikum langtfra fastlåst i én bestemt genre, men lytter til meget forskellig musik,« siger Anders Wahrén.

Copenhell vil ikke bokse med de store

Hos Copenhell har man imidlertid ingen ambition om størrelsesmæssigt at komme op og bokse med de store festivaler, men er tilfreds med stille og roligt at etablere festivalens brand.

»Vi begrænser os, for det er som udgangspunkt ikke vores ambition at blive en stor festival med mere end 40.000 gæster. Vi er tilfreds med at vokse stille og roligt og på den måde styrke vores brand. Men jeg tror bestemt, at der er mange flere derude, som ville elske at være på Copenhell – også selv om de ikke lige regnede med det. Der er en stemning og glæde på festivalen, som jeg ikke har set andre steder. Og i forhold til genren har vi egentlig bredt os en del mere ud de sidste par år. Fra Alice In Chains og Clutch over Twisted Sister til Uncle Acid. Bands, der er mere i den rockede ende af spekteret, og det virker super fint. Så jeg vil allerede mene, at vi er relativt brede inde for den hårde genre. Og i år blev folk da overrasket over D-A-D!« siger festivalleder Jeppe Nissen fra Copenhell, der betegner dette års festival som som den bedste hidtil med en publikumsrekord på 14.000.

»Jeg tror, at baggrunden for vores succes er, at vi rammer et hul i markedet. Der har aldrig være en decideret stor rock/metal festival i Danmark, og det har publikum manglet. Og så griber vi det utroligt seriøst an og går helt ned i detaljen med festivalen – fra alt artwork til hvordan vi kommunikerer, bookinger og selve indretningen af pladsen. Vi skaber nogle spændende rammer, hvor publikum kan slå sig løs og slippe lidt væk. Og så må det gerne være vildt på Copenhell,« siger Jeppe Nissen.

Små satelliter

Samtidig er et nyt fænomen ved at dukke op på den danske festivalhimmel. Små satellit-festivaler, hvor store etablerede arrangører skaber en mindre festival andre steder i landet og på et andet tidspunkt end moderfestivalen. I år kan man blandt andet se det med Corabelle – Roskilde Festivalens nye elektroniske festival, der afvikles 23. august i Hedeland med Chase & Status, Moodyman, Alo Wala og Nina Kraviz på plakaten, og så Skanderborgs nye Smukfest-afstikker, der for første gang afholdes ved Tiøren på Amager ved København den 14.-15. august med Pet Shop Boys, Magtens Korridorer, Nephew og Rasmus Seebach på programmet.

»Vi er mange gange blevet opfordret til at lave noget Smukfest i København, der jo er hjemby for omkring en tredjedel af vores gæster. Billetsalget i Skanderborg er gået stærkere end nogensinde – og da vi ikke kan udvide i skoven, tænkte vi, at tiden måtte være inde til at prøve kræfter med et arrangement i hovedstaden,« siger Claus Visbye, formand for Skanderborg Festivalklub.

Inspirationen har festivalledelsen hentet fra udlandet og planen er, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.

»Det er jo blevet meget almindeligt at markante internationale festivaler enten afholdes flere gange på samme sted eller flytter rundt under samme navn. Store festivaler som Coachella i Californien og ACL i Texas er eksempler på det første – mens eksempelvis Lollapalooza, V Festival og Mysteryland alle er stærke festivalbrands, der afholdes i flere forskellige lande eller byer. Vi føler selv, at vi har et stærkt og originalt brand i Smukfest, som vi gerne vil dele med flere, end vi kan i Skanderborg,« siger Claus Visbye.

Ifølge Fabian Holt har satellitfestivalerne slet ikke toppet endnu, selv om det ikke er alle, der vil have lige let ved at ekspandere på den front.

»Vi ser det jo også med den elektroniske festival Sonár, der har eksisteret i Barcelona i 20 år og nu laver en afstikker i København til marts næste år. Det er et relativt nemt og rigtigt træk for en festival som dem at udvide på den måde. Det samme gælder for Smukfest i Skanderborg. Deres brede musikprofil er nem at arbejde med og har en bred appel, som mange kan relatere til. Så er det straks sværere for en festival som Roskilde at gøre det samme, da de har en noget mere nuanceret musikprofil, men det er helt sikkert noget, vi kommer til at se mere til. Det er jeg ikke i tvivl om.«

Og ifølge Fabian Holt er det også noget af det, der skal til, hvis de store festivaler både herhjemme og i udlandet skal overleve på sigt.

»De små festivaler med små budgetter drevet på frivillig lokal arbejdskraft skal nok klare sig. Lige nu er det blandt de store festivaler, at kampen står. Og jeg synes, at man fornemmer nogle træthedstegn visse steder – forstået på den måde, at nogle fra at have været meget nytænkende og innovative er begyndt at blive mere kommercielle i deres musikalske profil. Naturligt, men også farligt, da de derved nemt kan miste noget af deres identitet. Den udvikling bliver interessant at følge de kommende år.«

MERE FESTIVAL? Følg Berlingskes kulturredaktion på b.dk/roskilde2014

TV: Se Mick Jaggers parodi i reklame for Monty Python-show