Ressource eller resurse? Gymnasie eller gymnasium? Kigge eller kikke?

Mange danskere går op i, om de bruger den ene eller den anden stavemåde, og når Dansk Sprognævn opdaterer Retskrivningsordbogen, eller nye ord finder vej til tale- og skriftsproget, ruller sprogdebatten gang på gang.

Det skete også i 1970erne, hvor det blev almindeligt at sige »du« i stedet for »man« i en sætning, der beskriver noget generelt som »når du går ned ad gaden, ser du ofte mange cykler«. Det fortæller Torben Juel Jensen, der forsker i sprogforandring ved Københavns Universitet.

»Folk skrev en masse læserbreve og klagede over, at det skabte kæmpe misforståelser og slet ikke gav mening at sige »du«. En kvinde kan jo ikke sige til en mand »det gør jo enormt ondt, når du føder,« skrev folk. Men nu har det fundet et naturligt leje, og i dag bliver det ikke misforstået,« siger han.

»Det er ikke fordi, vi er ligeglade. Der er lavet en masse undersøgelser, og vi danskere går stadig op i sproget, men vi har et mere afslappet forhold til det.«

Den hidtil største reform af selve retskrivningen skete i 1948. Her gik vi fra at skrive navneord med stort begyndelsesbogstav, aa skulle skrives å, og ord som skulde og vilde blev til skulle og ville.

I 1980erne kom den såkaldte »majonæsekrig«, hvor Dansk Sprognævn ville tillade en række stavemåder af ord, som udtales anderledes, end de staves.

Til stor frustration for blandt andet daværende undervisningsminister, Bertel Haarder, fik ord som mayonnaise, creme, roastbeef og yoghurt tilføjet nye stavemåder. Majonæse, krem, rostbøf og jogurt fik en plads i Retskrivningsordbogen i 1986, men i 2012 røg de ud igen.

Under »majonæsekrigen« blev -ium-endelser på ord som gymnasie, ministerie og akvarie også heftigt diskuteret. Selv om de i mange år forinden var blevet brugt flittigt, var det først i 2012, de nye former kom med i Retskrivningsordbogen - til manges store forargelse.

Hvis man spørger Torben Juel Jensen, kan en af de næste ændringer meget vel handle om vores brug af »sin« og »hans«, og hvordan mange danskere skriver »han tog hans cykel«, når de egentlig mener »han tog sin cykel«.

»Det ser ud til, vi bliver mere afslappede i vores forhold til hans og sin. I talesproget bruger vi mere og mere det, der efter konservativt skriftsprog ville være forkert,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke slået lige så meget igennem på skrift endnu, men det kan sagtens ske. Vi bruger skriftsproget meget mere end tidligere med sociale medier og SMSer, og på de platforme har vi et anderledes forhold til korrekt sprogbrug.«