Sådan får Basim sunget sejren hjem

Hvis Basim skal vinde Eurovision Song Contest lørdag aften, skal han fiske stemmer fra de »uforudsigelige lande«. Det siger en talknuser, der har set 14 år tilbage i Eurovisions historie.

Basim skal satse på at få mange stemmer fra "svinglandene". De sikrede Emmelie de Forest sejren sidste år. Her er Basim fotograferet ved en prøve fredag. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Når DR for tredje gang på dansk jord blænder op for 59. udgave af Eurovision Song Contest lørdag klokken 21.00 og inviterer 170 millioner seere ind fra hele verden, er der kun én ting at gøre.

Altså hvis man hedder Basim, er sanger og står på scenen i B&W Hallerne og fyrer den af til sangen »Cliche Love Song« på Refshaleøen i København. Det er at høste flere stemmer fra såkaldte »uforudsigelige lande« end de 36 rivaliserende lande, siger ekspert i statistik Lars Bo, der til daglig er fodboldanalytiker på Fodboldens ABC, en hjemmeside for hardcore fodboldfans.

Ifølge Lars Bo, der har gransket Eurovision-landenes pointafgivning ved Eurovision-finalerne, fra da Brødrene Olsen vandt i 2000 frem til Emmelie de Forests sejr i 2013, er det helt afgørende nemlig, at Basim får flere stemmer fra lande som Frankrig, Spanien, Italien og Portugal end hans rivaler gør.

»Når man ser tallene fra 2000 til 2013 er det påfaldende, hvor mange stemmer vinderne har fået fra lande, jeg vil betegne som »svinglande« som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal,« konkluderer Lars Bo i telefonen fra Spanien.

Med »svinglande« skal forstås lande, som Basim skal forsøge at få op fra sofaen til en uforpligtende svingom, ligesom begrebet »svingstater« i amerikansk politik, hvor hverken Demokraterne eller Republikanerne har flertal, hvorfor de typisk bruger mere tid og flere penge på at føre valgkamp dér.

Emmelie de Forest vandt på svingstemmer

»De her »svinglande« giver ikke entydigt point til andre lande i hverken nord, syd, øst eller vest. Men i alle retninger. Og får man flere stemmer fra »svinglandene«, viser historiske data, at man vinder konkurrencen,« siger Lars Bo og uddyber:

»Da Emmelie de Forest vandt sidste år, fik hun i alt 66 point fra de 11 »svinglande«, og det var betydeligt flere end hendes rival Aserbajdsjan, der blev nummer to.«

Lars Bos opfordring til de danske PR-konsulenter, der tager sig af de danske kandidater til Eurovision Song Contest, er derfor klar.

Skal man promovere en Eurovision-sang i udlandet forud for afviklingen af selve sangkonkurrencen, bør man på det kraftigste overveje, »om ikke man i fremtiden bør markedsføre den danske vinders navn og sang i de omtalte lande«, lyder det fra talknuseren.

»Svinglandene« tæller i alt 11 lande, der statistisk set ikke forfordeler nogle lande frem for andre, som eksemplet er med visse andre lande, der belønner deres »venner« med point uanset sangens kvalitet.

»Mens det er tydeligt, at Malta helt konsekvent giver 12 point til Aserbajdsjan, som tilfældet har været de seneste fire år, og ligesom Moldova og Rumænien tilsyneladende også har tætte bånd og de seneste fem-seks år har givet hinanden næsten lutter 12-taller, giver svinglandene point efter, hvad de mener om den enkelte sang, og ikke efter hvilket land kunstneren repræsenterer,« siger Lars Bo.

De såkaldte »svinglande« er ifølge taleksperten Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, San Marino, Israel, Rumænien, Polen, Østrig, Schweiz og Slovenien.

Danmark har de seneste fjorten år yderst sjældent givet point til andre lande end dem, som hører til i vores nærområde.

Lande som Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland og Holland har nærmest fået samtlige ti- og 12-taller, der er blevet afgivet, mens Malta, Ungarn, Irland og Israel har hørt til undtagelserne.