Så er tjenerinden tilbage: Rigtige kvinder gider ikke finde sig i mere vrøvl

Er tiden ved at indhente eller løbe fra serien »The Handmaid’s Tale«? I sæson fire knager Gilead og fjendebilledet i fugerne, og June tager endelig ansvaret som oprørsheltinde på sig. Men voldspornoen kunne vi godt undvære.

 
Her kan du se traileren til fjerde sæson af »The Handmaid’s Tale«. Fold sammen
Læs mere

Seersuccesen »The Handmaid’s Tale« viser ofte et forvrænget billede på vores tid. Eller også er serien simpelthen bare nem at læse verdens tilstand ind i.

Fortællingen om en kvindefjendsk, totalitær stat er den ikke særlige subtile hundefløjte, der viser os, hvor galt det kan gå. Trump var nyvalgt ved seriestart. Lovgivning om, hvad kvinder må bestemme om deres egne kroppe, strammes endnu. Om lidt står Taleban nok på spring for at fjerne kvinders rettigheder igen-igen i Afghanistan. Og så videre. Seriens fiktive Gilead er et grumt spejl, men har aldrig været grebet ud af den blå luft.

Sæson tre sluttede med en stor og dramatisk aktion, hvor vor hårdtprøvede heltinde fik sendt en bunke børn til Canada. June (Elisabeth Moss) er nu hårdt såret og på flugt med en lille flok handmaids, der får lov at skjule sig på en afsidesliggende gård.

Huset regeres af et lille, bistert nips på kun fjorten år, der nærer et inderligt had til alle mænd og gerne vil beholde de få privilegier ved at være en gift frue. Hendes affældige mand indrømmer, at hun skræmmer ham, og man forstår det. Både de oprørske kvinder (og mange af seriens fans) har fået nok af sænkede blikke og beherskelse af enhver følelse. Rigtige kvinder gider ikke finde sig i mere vrøvl.

Oprøret ulmer ikke; det slår ud i lys lue. Når man selv kan være gnisten, der antænder, er der jo ingen grund til at vente. Lediggang er som bekendt roden til alt ondt. Og derfor gruer man også for, hvad det nu fængslede Waterford-par finder på. Som grundlæggere af Gilead er de faldet dybt fra magtens tinder,

Bøger versus serie

Det normale er et vidt begreb. Serena Waterford (Yvonne Strahovski) vil for eksempel ikke ses som offer, bare fordi hun fik hugget sin lillefinger af som straf. Man kan jo vænne sig til meget, og man må klynge sig til den smule, man har. Det gælder også de befriede børn, Junes mand og dem, der lærer at sno sig i Gilead.

En kun 14-årig pige gør sig selv til leder over June og de flygtede børn i den fjerde sæson af »The Handmaid’s Tale«, der er tilbage på HBO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophie Giraud/Hulu/Ritzau Scanpix.

Det er dejligt, at June for alvor træder i karakter med et projekt, der går videre end at genforenes med sin førstefødte. Som modstræbende spydspids blandt frihedskæmperne bliver hun en moderfigur for alle, der har brug for håb. Måske er den mest interessante udvikling, at June nærmer sig Aunt Lydia (Ann Dowd) i sin ubønhørlige kamp for det, hun tror på. Ikke kun indebrændt og indædt, men også grusom. En kærkommen afveksling fra Moss’ forgrædte øjne og forbitrede fjæs i tidligere sæsoner.

Margaret Atwoods glimrende »Gileads Døtre« udkom i 2019, og man ser efter tegn på, at bog og serie mødes. At dømme efter de første tre afsnit, der var til rådighed til anmeldere, kan det gå begge veje. Med Atwood som producer må man som fan af universet gå ud fra, at der er snor i fortællingen. Det skulle jo nødigt gå som en anden HBO-serie (den med drager og drab), som fjernede sig fra sin oprindelse, som sæsonerne blev ved og ved.

Mængden af torturporno i »The Handmaid’s Tale« er dog efterhånden blevet malplaceret; vi behøver ikke se nøgne, forslåede kvinder for at forstå, at ondskaben også er fysisk, og at mænd kan være nogle svin. Det er for længst slået fast med syvtommersøm i det kors, June og de andre bærer på. Tiden er blevet en anden. Nu vil vi gerne have en større sammenhæng og mere spillerum, tak. Men mon ikke, det kommer?

»The Handmaid’s Tale«. Drama, 10 afsnit a cirka 50 minutter. Instruktion: Colin Watkinson, Elisabeth Moss m.fl. Med blandt andet Elisabeth Moss, Yvonne Strahovski og Bradley Whitford. Premiere på 4. sæson 29. april på HBO. Nyt afsnit hver torsdag.