Rystende grov og sjov

Film: »Terkel i Knibe«Den computeranimerede danske film »Terkel i Knibe« er en veloplagt provokation.

Terkel og hans ven Jason ser splatterfilm sammen i den politisk stærkt ukorrekte og derfor dybt morsomme »Terkel i Knibe«. <br>Foto: Nordisk Film. Fold sammen
Læs mere

Her er en advarende anbefaling: »Terkel i Knibe« er så grov, at man bliver fuldstændig rystet, men samtidig så sjov, at det mest er latterkramper, man ryster af.

Oven i købet er den en milepæl i filmhistorien, for dette er uden tvivl verdens første computeranimerede film, som ikke primært er lavet for at levere lystig eskapisme. Tværtimod er der tale om noget så usædvanligt som en blodig splatterfamiliefilm, og hvis vi siger, at »Terkel i Knibe« kan virke stødende på sensible sjæle, har vi ikke overdrevet.

Udgangspunktet er komikeren Anders Matthesens radioføljeton om drengen Terkels pinefulde genvordigheder, og den mageløse Matthesen har selv indtalt samtlige stemmer i filmatiseringen, der totalt blottet for nåde og barmhjertighed beretter om den mobbede Terkels modbydelige hverdag i skolehelvedet kulminerende med en ekskursion til en mose, hvor børnene egentlig skulle studere salamandere, men hvor Terkel er så tæt på at blive bestialsk myrdet, at filmen udvikler sig til en hårrejsende gyser à la »Scream« eller »Scary Movie«.

Er det virkelig en familiefilm? Ja da, og Terkels egen familie kan tjene som opbyggelig skræk og advarsel, for hans far gemmer sig konstant bag Ekstra Bladet og kan ikke sige andet end »Nej«, mens hans mor er klodens mest maniske kæderyger. Her er altså ingen trøst at hente, når et par lede slubberter i skolen er onde ved tøsedrengen Terkel, men det er heller ikke nemt at være hans lillesøster Rita, for hun får en gaffel i øjet.

Sympati bag kynismen
Sådan er der så meget i denne stærkt provokerende film, der også byder på et tragisk selvmord, som ikke afficerer personerne synderligt, for det var bare en tyk og grim pige, der tog livet af sig. På overfladen er »Terkel i Knibe« med andre ord chokerende kynisk, men i virkeligheden banker dens varme hjerte for de udstødte og forfulgte - det banker bare blufærdigt og uden sentimentalitet, for filmen er formuleret i ungdommens skrappe gadeslang, og det er typisk, at et af de indlagte musicalnumre hedder »Ta' og fuck af«.

Computeranimationen i 3D fungerer generelt med smidig energi i en bevidst rå og naivistisk stil, og man kan kun beundre en film, som absolut ikke har ambitioner om at ligne »Toy Story« eller »Shrek«, men snarere er en smule i slægt med TV-serien »South Park«. Ærkedansk er Terkel-filmen ganske vist med sine barske bank og bajere og bandeord, men dens inspiration fra amerikansk horror viser sig også i et skrækkeligt mareridt, som Terkel har en nat med hockeymaske og motorsav og hele baduljen.

I sandhed skrap kost, for den anarkistiske »Terkel i Knibe« er fræk og respektløs og politisk ukorrekt som bare pokker. Men den er altså også utrolig underholdende, for den serverer en karsk og ramsaltet satire, som ikke mindst udleverer moderne pædagogik med ætsende sarkasme, og jargonen stemmer på en prik i de mange stemmer, som den grænseløst veloplagte Anders Matthesen har leveret.

Det er meget nemt at blive forarget på denne oprørske og oprørende film, for den er simpelt hen lagt an på at chikanere enhver form for finere fornemmelse. Men hvis man ikke er alt for sart eller snerpet, er det endnu lettere at more sig strålende på en grum og gnæggende måde.