Russiske historikere vil kulegrave Stalin-tiden

Historikere protesterer mod den snigende glorificering af Josef Stalin i det moderne Rusland. De vil udgive 100 bind om sovjetdiktatorens forbrydelser.

Russiske historikere vil finkæmme Josef Stalins tid som diktator og kaste lys over hans forbrydelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

I år er det 70 år siden, Josef Stalin beordrede et af de blodigste massemyrderier i Sovjetunionens historie, »Den store Terror«, der kostede hundredetusinder af mennesker livet. Alligevel ligger sovjetdiktatoren den dag i dag begravet på Ruslands fornemste plads, ved foden af Kremls mure på den Røde Plads i Moskva.

Graven er bare et af mange symptomer på manglende erkendelse af landets blodige fortid, mener en gruppe russiske historikere. De har valgt at gå i offensiven med en serie af historiebøger, der minutiøst skal kortlægge Stalins mere end 25 år ved magten.

»Vi har stadig ikke erkendt, hvad stalinismen betød. Derfor hjemsøger den os fortsat,« forklarede Arsenij Roginskij, historiker og formand fra organisationen »Memorial«, da de fem første bind i serien blev præsenteret i Moskva.

Efter planen skal der udgives op mod 100 bind i serien »Stalinismens historie« forfattet af uafhængige russiske og udenlandske historikere. De vil gøre brug af nyt materiale, som de seneste år er blevet tilgængeligt i de russiske arkiver.

Et af formålene med udgivelsesrækken er at vaccinere mod en snigende tendens til at fortie Stalins forbrydelser og endda forherlige Stalin-tiden, siger initiativtagerne. En ny skolebog – godkendt af det russiske undervisningsministerium - beskriver Stalin som »en af Sovjetunionens mest succesfulde ledere« og giver Stalins ledelse æren for den Røde Hærs sejr i Anden Verdenskrig. Historiebogen konkluderer, at Stalins udrensninger, der kostede millioner af menneskeliv før og under Anden Verdenskrig, var med til at bringe landet ud af en krise.

Det har vakt forargelse blandt både historikere og menneskerettighedsgrupper.

»Mange præsenterer nu Stalin som en effektiv administrator, som gjorde noget godt ved at gennemføre kollektiviseringen, industrialiseringen og ved at vinde Anden Verdenskrig,« sagde formanden for den russiske Helsingfors-komite, Ljudmilla Aleksejeva, for nyligt.

Tidligere på året viste russisk fjernsyn en serie med titlen »Stalin live«, der viste sovjetdiktatoren mere som familiemenneske end som bøddel. En meningsmåling viste i sommer, at 35 procent at russerne ville stemme på Stalin, hvis han var i live i dag.

Også den russiske præsident har blandet sig i de senere års debat om historieskrivningen i Rusland. Putin har gået balancegang mellem lejlighedsvis fordømmelse af Stalin-tidens udrensninger og en hårdnakket insisteren på, at russerne ikke skal skamme sig over deres fortid. Tidligere på året kritiserede han historiebøger, som ønsker at pådutte russerne skyldfølelse over fortiden og efterlyste i stedet skolebøger, som »gør vores borgere, især unge, stolte af deres land«.

»Den slags historieskrivning følger statens motto: Alt, der sikrer magten, må også være godt for folket,« sagde historikeren Andrej Sakharov under præsentationen af den nye bogrække.

Udgivelsen er finansieret af den tidligere, nu afdøde, præsident Boris Jeltsins fond, Ruslands statsarkiv og menneskeretsorganisationen Memorial.

Netop Memorial opfordrede for nyligt endnu engang til at flytte sovjetlederne Lenin og Stalin, der begge ligger begravet ved den Røde Plads, til et mindre prangende hvilested.

»Folk, der beordrede mordene på tusinder og millioner af mennesker, skal ikke ligge højtideligt begravet her i landets hjerte,« sagde Arsenij Roginskij til nyhedsbureauet ITAR-TASS.