Russisk kunst revet væk

De seneste dage har stået i Ruslands tegn hos Bruun Rasmussen, og især auktionen over den russiske kunst og storfyrstinde Olga-samlingen trak mange interesserede købere med store hammerslag til følge, oplyser auktionshuset.

Højdespringeren blev Leonid Osipovich Pasternaks »Lyserøde Roser«, der med et hammerslag på 1.200.000 kroner gik langt over vurderingen. Også til auktionen over storfyrstinde Olga-samlingen var salen stuvende fuld, og bydelysten var stor. »Xenia ved morgenbordet« gik for 140.000 kroner og og blev dermed det dyreste kunstværk af storfyrstinde Olga, der nogensinde er solgt.