Russisk digter død

En af Ruslands betydeligste digtere, Dimitrij Prigov, er død, 66 år gammel.

Dimitrij Prigov, der arbejdede med konkret og visuel poesi og musikperformances, var en produktiv poet, men hans digte blev først trykt i større oplag fra og med slutningen af 1980erne, da kommunismen stod for fald. Han var også forfatter til et par romaner og en betydelig billedkunstner, der er repræsenteret på Moskvas museum for moderne kunst. Dmitrij Prigov døde mandag af et hjertetilfælde. Han var efter sigende i gang med en event, hvor han sad i et klædeskab og læste poesi, mens han og klædeskabet blev båret de 22 etager op til toppen af Moskvas Statsuniversitet.