Russiske myndigheder lukkede mandag munden på et af verdens modigste medier, Novaya Gazeta i Moskva.
Her har redaktører og journalister med deres liv og frihed som indsats siden 1993 skrevet kritiske artikler om Kreml og det russiske samfund, blandt andet mafiaen, sociale forhold og krigen i Tjetjenien.
Flere journalister på avisen er blevet dræbt på grund af deres artikler, blandt andet den kendte journalist og forfatter Anna Politkovskaja, der blev myrdet i 2006.
Men mandag besluttede en russisk domstol at tage licensen til at udkomme fra Novaya Gazeta. Mediet er udkommet som trykt avis i et beskedent oplag og som onlinemedie.
Dommens afgørelse faldt to dage efter begravelsen af tidligere præsident Mikhail Gorbatjov, der i 1993 medvirkede til avisens grundlæggelse ved at donere de penge, han fik med Nobels Fredspris, som han modtog i 1990.
Rettens begrundelse for at lukke avisen er, at den angiveligt ikke har fremlagt dokumenter om et ejerskifte i 2006.
Redaktøren for Novaya Gazeta, Dmitrij Muratov, som i 2021 modtog Nobels Fredspris sammen med Maria Ressa, kalder afgørelsen ugyldig og siger, at den vil blive anket.
»Det er politisk bestillingsarbejde. Det har ikke det mindste juridiske grundlag,« siger Muratov til netstedet Mediazon og Kommersant.
Rusland er nærmest et diktatur
Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, har i en årrække beskæftiget sig med Sovjet og Rusland, og siger, at mediet har haft stor indflydelse.
»Novaya Gazeta udkom på nettet og i et relativt lille trykt oplag, men avisen havde stor indflydelse. Her kunne man få et indblik i, hvad der reelt foregår i det russiske samfund. Avisen har lavet meget undersøgende journalistik, især på det sociale område, for eksempel om lgbt, børnehjem og sygehuse, og tidligere dækkede man tæt krigen i Tjetjenien. Man dækkede også intensivt nedskydningen af Malaysia Airlines Flight 17 over Ukraine med 295 døde, som den russiske stat afviste at have ansvar for,« siger hun.
Da Rusland 24. februar indledte krigen mod Ukraine, udsendte Novaya Gazeta en video på YouTube, hvor Dmitrij Muratov på redaktionens vegne udtrykte sorg over angrebet på en nabostat, ligesom han udtrykte frygt for en atomkrig.
»Han sagde også, at det kun er det russiske folk, som kan stoppe Putin. Det var en meget stærk videobesked, som blev set af millioner,« siger Charlotte Flindt Pedersen.
Hvad kommer lukningen til at betyde for russisk presse?
»Den har mistet et referencepunkt. En redaktør på bladet har sagt, at journalistikken er død i Rusland. Der er kun propaganda tilbage.«
Hvad siger lukningen om det russiske styre?
»Det viser, at styret er svagt og bange for kritik – selv fra en så lille avis, som slet ikke har en massiv påvirkning af samfundet. Det viser også, at styret bevæger sig mod diktatur. Det er nærmest et diktatur. Man har udryddet den uafhængige presse og et uafhængigt politisk liv.«
En sten i magthavernes sko
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), siger, at Novaya Gazeta har været et enormt fremtrædende medie i Rusland.
»Når man har talt om frie medier i Rusland, har man først og fremmest talt om Novaya Gazeta. Redaktionen har været førende, og man har også betalt en høj pris. Seks journalister er blevet dræbt. Selv da krigen i Ukraine startede, var avisen kritisk, og derfor kom der er stort pres på redaktionen, som derfor havde slukket computerne og var gået hjem, fordi de var bange for at ramme ved siden af. Indenfor de senere år har avisen også dygtigt beskæftiget sig med krigen i Syrien, Wagner-gruppen (russisk paramilitær organisation, red.) og korruption. Man har været meget kritisk over for magten i Rusland, og det er enormt farligt,« siger Flemming Splidsboel Hansen.
Avisen er ikke blevet læst af den brede befolkning, men man har vidst, hvad avisen stod for, siger han.
»Den har været en konstant sten i skoen på magthaverne.«
Hvad kommer lukningen til at betyde for russisk presse? Er der nogen uafhængighed tilbage?
»Nej, det kan jeg ikke se. I maj var jeg til en konference i Tallin, hvor en række russiske journalister, som lever i eksil, deltog. De fortalte, at læserskaren hos nogle af de uafhængige russiske onlinemedier, som er rykket til udlandet, er vokset meget, og det er interessant.«
Hvad siger lukningen om det russiske styre?
»At det lukker sig om sig selv. Det bliver et indestængt, lukket og paranoidt system, som er nervøs for selv den mindste kritik og de mindste sprækker. Styret vil blive mere og mere radikaliseret, indtil det måske imploderer. Vi kan se det på andre måder. Forleden blev en journalist, Ivan Safronov, idømt 22 års fængsel. Hans gamle avis, Kommersant, skriver i dag til ham: ‘Vi elsker dig, vi tænker på dig, og vi venter på dig’. Det er meget fint.«
Hvad vil der komme til at ske?
»Muratov vil anke afgørelsen, men der er ikke nogen, som får noget igennem i ankesager. Men man kan skabe opmærksomhed om sagen og forholdene i Rusland,« siger Flemming Splidsboel Hansen.
