Rushi Rashid om Danmarkskanonen: »Vi skal tale de positive værdier op«

Kulturministeren har indbudt befolkningen til at komme med forslag til en ny Danmarkskanon, der skal udpege de kulturelle og kunstneriske elementer, som har haft størst betydning. Radiovært Rushy Rashid vil gerne være med.

Radiovært Rushy Rashid voksede op med for­ældre, der havde stærke værdier. »De kom let til at overskygge de danske. Så min egen erfaring er, at vi skal være bedre til at fremhæve alle de positive værdier.« Arkivfoto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere

Hvad siger du til Bertel Haarders Danmarks­kanon?

»Jeg synes, at det er en fremragende idé. Når man som indvandrer kommer til Danmark, og ens forældre ikke er en del af det danske samfund, vokser man op uden kendskab til de danske værdier og dansk kultur. Jeg voksede op med forældre, der havde stærke værdier, der let kom til at overskygge de danske. Så min egen erfaring er, at vi i Danmark skal være bedre til at fremhæve alle de positive værdier. Vi skal aktivere og pudse alle de positive værdier op.«

Hvad byder du selv ind med?

»Jeg vil bidrage med lyset. Lyset som symbol for de gode ting. I min svigerfamilie var der en morfar, som var med til at redde jøder i oktober 1943, og derfor sætter vi lys i vinduerne 4.-5. maj. Det at kende sin fortid er så vigtigt. Det andet lys er for hyggen og samværet, når man samles ved bordet og sætter lys på bordet. Det kan være venner og familie, men det at samles i tillid og kærlighed til hinanden er så afgørende for mig. Og det tredje lys er et pakistansk element, idet lyset er et symbol på at være oplyst. Man tænder et lys for andre for at kunne give sin oplysthed og viden videre. Så de tre symbolske lys er de værdier, jeg gerne så i Danmarks­kanonen.«

Manglede du de lys, da dine forældre kom til Danmark?

»Ja, i høj grad, for dengang lagde man ikke så stor vægt på de danske værdier. Jeg har en stafet i hånden i form af et lys, som jeg vil give videre til de nye danskere og til mine børn. Og foruden de lys vil jeg gerne tilføje Grundloven, for den er jo rammen om vort demokratiske samfund og afgørende vigtig for mig og for hele Danmark.«

Et folkeligt projekt, hvor alle kan byde ind

Du nævner hjælpen til jøderne under krigen, og i Sverige har de travlt med at kalde sig selv en moralsk supermagt, selv om de hjalp nazisterne under krigen, men det gjorde vi jo også i Danmark. Er det ikke ukritisk selvros kun at medtage hjælpen til jøderne og ikke huske på samarbejdet med nazisterne?

»Nej, det synes jeg ikke. For i det øjeblik vi taler om danske værdier, så dunker vi jo ikke nogen i hovedet med det. Vi må have vore egne værdier, som vi kan være stolte af. Hvis vi er svagt forankret i vor egen kultur, er vi bange for, hvad der kommer udefra. Dette er ikke et nationalistisk projekt, men et folkeligt projekt, og vi har i øvrigt ikke facit på noget. Alle er velkomne til at byde ind, også med at henvise til vort samarbejde med Tyskland.«

Kunne man ikke drilsk efterspørge endnu flere negative forhold?

»Jeg synes, at vi ser så forfærdelige ting i vor samtid med så meget ondskab, at jeg har valgt at tage de positive briller på og lægge vægt på de gode ting. Jeg lukker jo ikke øjnene for, at vi også samarbejdede med nazister, og at der er ekstremister i vort samfund, der vil os og demokratiet det ondt og skyder mennesker, men vi skal tale de positive værdier op og dermed invitere alle ind i et fællesskab, hvor der også er plads til forskelligheder. Der vil jeg gerne være og invitere alle med ind i det rum, hvor der er oplyst.«

Du vil ikke bidrage til en negativ Danmarkskanon?

»Nej, det vil jeg simpelthen ikke. Jeg synes, der har været så meget »dem og os« og ondt blod. Nu skal vi vise, at vi står sammen om de danske værdier. Det er mit budskab, som jeg gerne vil give videre, nemlig, at jeg som muslim også er stolt af det danske samfund. Vi skal have alle nuancer med, og ja, de negative ting er der altid, men nu skal vi tale om de positive værdier.«