Roth og republikanerne

Philip Roth gør virkelighedens store flyverheltCharles Lindbergh til fascistisk republikansk præsident i en ny roman, der får højrefløjen i USAtil at se rødt og andre tilat juble. Selv bedyrerPhilip Roth, at bogen intet har med den aktuellevalgkamp at gøre.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

De liberale elsker den. De konservative hader den. Philip Roth, en af USAs mest velskrivende skønlitterære forfattere, har udgivet en ny roman, »The Plot Against America«, der er blevet den seneste tids suverænt mest omtalte stykke amerikanske fiktion. Og når der er fulgt så megen virak i kølvandet på udgivelsen, skyldes det ikke bare, at romanen, ifølge tilhængerne, er et mesterværk af en mesterforfatter. Det skyldes også, at romanen sagtens, om man vil, kan ses som indlæg i den igangværende præsidentvalgkamp. Og vel at mærke som et indlæg, der stiller republikanerne i et helt enormt dårligt lys.

Ikke fordi præsident George W. Bush bliver nævnt med et ord i bogen. Den foregår nemlig på et tidspunkt, da han end ikke var født. Det er en anden kendt amerikaner, flyverhelten Charles Lindbergh, der er overskurken i »The Plot Against America«, men han var heller ikke hvem som helst, for i 1927 fløj han som den første nogensinde over Atlanten. Senere fik han masser af sympati og medfølelse, efter at hans søn var blevet kidnappet og myrdet, og før og under Anden Verdenskrig gjorde han sig bemærket ved at være særledes aktiv i kampagnen for at holde USA ude af infernoet. I den forbindelse udtrykte han sig på måder, der dårligt kunne opfattes som anden end stærkt racistiske:

»Denne alliance med fremmede racer kan kun betyde døden for os. Det er vores opgave at beskytte vores arv fra mongoler, persere og maurere, ellers vil vi blive opslugt i et grænseløst fremmed hav,« lyder en karakteristisk svada fra Charles Lindbergh. Passagen, som Charles Lindbergh skrev i 1939, blev trykt i Readers' Digests novembernummer det år.

Det er den slags udsagn, der har inspireret Philip Roth plottet i »The Plot Against America«: Charles Lindberg stiller op for republikanerne til præsidentvalget i 1940 - og vinder! - hvorefter en bølge af antisemitisme går over Guds eget land. Philip Roth lader Charles Lindbergh tale om sand amerikansk folkelighed på en måde, som, ifølge dem, der ikke kan lide Bush, minder meget om præsidentens egen måde at tale om den slags på, og centralt i fortællingen står i øvrigt en otte-årig dreng ved navn Philip Roth, der ud over at dele navn med forfatteren også er jøde og derfor af forståelige grunde føler sig særligt udsat.

Der er, som det fremgår, tale om en roman, der leger med historiske fakta og forestiller sig, hvordan verden kunne se ud, hvis nu lige tingene bare havde flasket sig lidt anderledes. Så vidt kan alle være enige. Men er der også tale om en parabel, der nok så meget handler om nutiden - den politiske nutid - som om fortiden?

De, af de amerikanske medier, der hylder romanen, lægger mindre vægt på dette aspekt. Newsweek skriver således, at Roth »ikke oversælger« parallellerne til nutiden, og heller ikke ifølge The New York Times er det eventuelle ligheder med den aktuelle amerikanske virkelighed, der er hovedsagen. Der er, ifølge avisens anmeldere, tale om en »brillant« roman, der overbevisende sandsynliggør, at netop sådan kunne det være gået for sig for 64 år siden. I en anmeldelse fra nyhedsbureauet Associated Press står der, at bogen er en »bevægende og dybt foruroligende fabel«, og på websitet www.bookslut.com skriver anmelderen Michael Schaub, at han, efter at have læst denne »helt perfekte roman«, ikke er i tvivl om, at Philip Roth er »den bedste amerikanske forfatter, der nogensinde har levet.«

Dermed bliver det, ironisk nok, dem, der hader Philip Roth, og al hvad han står for, der ihærdigst slår til lyd for, at bogen kan læses som et upassende aktuelt indlæg imod det republikanske parti. En organisation, der hedder »The Prize of Liberty« - Frihedens Pris« - indleder f.eks. en anmeldelse på internettet med følgende lidet flatterende sætninger:

»Hvilken slags roman ville jeg skrive, hvis jeg var blevet berømt på at være en snavset tænkende neurotiker, der skrev om mine egne sære sexuelle fantasier, som havde gjort mig skyldig i grusomme verbale overfald på min eks-kone og hendes datter, som havde været afhængig af smertestillende medicin, og som havde ladet sig indlægge på psykiatriske klinikker? Hvis mit navn var Philip Roth, ville jeg skrive en injurierende, antiamerikansk roman og kalde den »The Plot Against America.«

Anmelderen skriver videre, at romanen er »i sandhed modbydelig«, og han konkluderer:

»Hvor seriøst kan man tage en roman, der er befolket af katolske nazister fra Kentucky? Hvis Philip Roth havde nogen samvittighed, ville han skamme sig over sig selv. Det værste er ikke, at han sviner Lindbergh til. Det værste er, at han sviner Amerika til.« I magasinet »The American Conservative« hedder det, at Philip Roth skriver i »oppustede klicheer«, og at der ikke er »én eneste heldig sætning« i hele romanen, og anmelderen hævder samtidig, at Charles Lindbergh ikke var mere nazist end demokraten Franklin D. Roosevelt, der i virkelighedens verden genvandt præsidentposten i 1940. Samme apologi for Charles Lindberghs tvivlsomme synspunkter findes i et indlæg på www.charleslindbergh.com, hvor det hedder:

»Hvad angår Lindberghs antisemitisme, var den ikke nær så stor som Henry Fords, og hans holdning til jøder var ikke meget forskellig fra de omhyggeligt skjulte (eller harmløsgjorte) holdninger, man fandt hos Truman, Roosevelt eller talrige andre højt placerede amerikanere.«

Og Philip Roth selv? Han plejer ikke at sige så meget, ud over, hvad han siger i sine romaner, men i forbindelse med sin nye bog har han ytret sig både i interview og på skrift. I den forbindelse har han hele tiden bedyret, at enhver lighed med nutiden og det forestående præsidentvalg er absolut utilsigtet:

»Jeg besluttede mig for at gøre præcis det, jeg også endte med at gøre: At lave en rekonstruktion af årene 1940-42, sådan som de kunne have været, hvis Lindbergh, og ikke Roosevelt, havde vundet valget i 1940,« skrev han forleden i et essay i The New York Times.

»Nogle læsere vil vælge at læse denne roman som en nøgleroman om Amerika i dag. Men det vil være en fejltagelse.«

»The Plot Against America« er udgivet af det amerikanske forlag Houghton Mifflin Co. Til næste sommer kommer romanen i dansk oversættelse på Gyldendal.