Roskilde set fra scenen

Roskilde festival er et specielt sted både at optræde og at være som musiker. AOK har talt med fire af navnene på årets plakat om deres største oplevelser på scenerne, den særlige stemning på Roskilde og deres forventninger til årets festival.

Foto: Anders Birch / ROCKPHOTO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aaron Dessner – guitarist i The National

Hvilke forventninger har I til årets Roskilde Festival?

»Vi skal spille på Orange i år. Vi har spillet et par koncerter i den størrelsesorden før, men det er ikke hverdagskost. Selvfølgelig er det altid en udfordring at træde op på så stor en scene, når man laver musik, der er forholdsvis subtil i udtrykket. Men omvendt er Danmark et af vores største territorier i Europa per indbygger, så på den måde giver det ret god mening. Og så har jeg jo også et særligt forhold til Danmark, fordi min kæreste er derfra.«

Hvilken oplevelse var det for jer, da I spillede på Arena i 2010?

»Danmark er dybest set altid et godt sted for os at spille. Danskerne er ikke bange for at vise følelser, modsat for eksempel Norge, hvor folk kan være ret reserverede. På Roskilde er folk virkelig med, og det kan man mærke oppe på scenen. Det giver et kæmpe sus. Sådan har begge vores koncerter på Roskilde faktisk været. Vi glæder os rigtig meget til at gøre det igen.«

Nikolaj Vonsild – forsanger i When Saints Go Machine

Hvad betyder Roskilde Festival for jer?

»Vi glæder os til at komme tilbage til Roskilde. Den festival har en mytisk status blandt musikere, uanset om man har været der før. Man har en anelse om, at man nok bliver overvældet, når man står på scenen. Jeg håber, vi kommer til at opleve den der følelse af fællesskab, hvor folk er frie i både krop og hoved til bare at være der og lytte. Roskilde er ret specielt, fordi alle forsvinder fra dagligdagen og er samlet med så få formål: Musik og hygge. Jo, og måske at drikke sig lidt fulde.

Hvad er det bedste øjeblik, I har haft på Roskilde?

»Det bedste, jeg kan huske, var, efter vi havde spillet på Orange i 2010. Jonas (Kenton, synth og vokal, red.) og jeg gav hinanden et knus. Så havde vi ligesom gjort det. Vi havde jo brugt meget energi på at øve til det ene job, og vi var rimelig nye, så det var en kæmpe ting det der med at have gjort det uden at lave de store brølere på scenen. Det var en stor lettelse, men også lidt uforståeligt. Man var sådan lidt blød i knæene. Man kunne ikke spise noget.«

Rasmus Stolberg – bassist i Efterklang

Hvilke forventninger har I til årets festival?

»Vi er heldige at få lov at spille på Roskilde. Det er svært at sætte ord på, men man går i vinterhalvåret og hele foråret og bare ser frem til det. Vi vil gerne skabe et rum, der både er stort og voldsomt og samtidig intimt, og det kan man på Roskilde. Jeg har næsten alt for mange forventninger til i år. Jeg håber, de bliver indfriet bare en lille smule.«

Hvordan adskiller Roskilde sig fra andre festivaler, I har spillet på?

»Nogle gange når man spiller som artist, sker der noget særligt, hvor man føler energien. Der er bare nogle aftener, hvor man går af scenen helt høj af oplevelsen, man har givet. Det sker af en eller anden grund rigtig ofte på Roskilde. Jeg har spillet omkring 500 koncerter, og de fleste kan jeg ikke huske så meget fra, men jeg kan huske rigtig meget fra de der Roskilde koncerter, vi har spillet.«

Ling Ly – Linkoban

Hvordan var det at spille på Pavilion Junior sidste år?

»Helt simpelt, så var det den vildeste oplevelse i mit liv. Det overgik al forventning og var meget »surreal«. Der var så sindssygt meget kærlighed. Er stadig lidt »blackoutet« over, hvor vildt det var. Men det bliver endnu sindssygere i år. Vi er i fuld gang med forberedelserne, for det er en kæmpe chance. Og så håber jeg bare på masser af lunkne øl og masser af godt vejr.«

Kan du beskrive den særlige stemning, folk altid taler om, der er på Roskilde?

»Det er sjældent, man oplever så mange mennesker, der er sammen ét sted og opfører sig så godt. Det er sådan helt... et menneskeligt kærlighedsinstinkt, der kommer frem i folk. Folk lægger deres »bullshit« væk og er spontane på den dyriske og dejlige måde. Og for mit eget vedkommende er jeg jo kommet der i mange år. Du ved, kommet som 15-årig, drukket den første lunkne øl, spist den første makrelmad. Så der er en masse historie.«