Roskilde Festival bliver kontantløs

Nu er det slut med at betale med kontanter på Roskilde Festival.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

På dette års Roskilde Festival vil der være en ny og stor ændring.

Festivalen bliver nemlig 'kontantløs'. Det vil sige, at boderne ikke længere tager imod dine kontanter.

Det oplyser Lars Orlamundt, der er Roskilde Festivals sponsor- og partnerchef til sn.dk.

»Det er en meget lille del af omsætningen, som er med kontanter nu, og det er et ret stort og dyrt system at håndtere for en forholdsvis lille del af omsætningen. Det er nogle penge, som vi hellere vil bruge på musik eller andre faciliteter,« siger han.

Se også: Danske rocklegender 23 andre navne klar til Roskilde Festival

Han oplyser, at gæster fortsat kan bruge deres betalingskort.

Til udlændinge eller dem, som ikke har et betalingskort, har festivalen fundet en anden løsning. De har lavet et 'kontantkort', som man kan tanke op med penge på syv forskellige steder på festivalpladsen.

Alle penge, som ikke bliver brugt under festivalen, bliver ført tilbage til ens konto.

Dette års Roskilde Festival løber af stablen i perioden 24. juni til 1. juli.