Rosa Lund: »At få en kronisk diagnose som sklerose var en kæmpe nedtur i mit liv, og det var ikke alle i min omgangskreds, der kunne rumme det.«

SÅ ER DET SAGT: Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag folketingsmedlem for Enhedslisten Rosa Lund.

»Jeg ved om nogen, at når man er syg, så er ens største ønske at blive rask. Især med en sygdom, der aldrig forsvinder. Derfor har jeg så svært ved at forstå, hvorfor vi har skruet samfundet sammen på en måde, hvor man skal præstere hele tiden, for at kunne følge med.« Thomas Lekfeldt

Hvad er dit mest værdifulde minde – og dit mest smertefulde?

»I starten af 2011 blev jeg lam i venstre ben. Jeg var på vej hjem fra en bytur, og lige pludselig virkede venstre ben ikke. Først tænkte jeg, at det var alkoholen, men det lagde sig ikke, efterhånden som tømmermændene aftog. Efter en tur på først skadestuen, så hos egen læge og så til udredning på Rigshospitalet fik jeg konstateret sklerose. Det var så forfærdelig hårdt. Der stod jeg, 23 år, jeg var blevet folketingskandidat for Enhedslisten, og jeg troede nok, at jeg var usårlig. Min verden brast fuldstændig sammen i den periode, og jeg har aldrig været så langt nede. Det var rigtig hårdt, og jeg drikker stadig ikke dark'n'stormy, fordi det var det, vi drak den nat.«