Romantik i herointåger

Candy og Dan er forelskede. Sådan begynder den australske film »Candy« uden at fortælle hvordan de to ellers har mødt hinanden eller hvorfor de har forelsket sig.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Desværre for den unge kunstmaler-in-spe Candy er den småpoetiske, men ellers luddovne Dan også narkoman, og snart bliver hun også indhyllet i heroinens tåger. Derfra går det kun ned ad bakke for dem begge, dybere ind i afhængigheden, der både får Candy til at abortere og til at prostituere sig. Kun, postulerer filmen, holdt oppe af deres kærlighed til hinanden.

Det kunne have været en smuk kærlighedshistorie, hvis det ikke var fordi, det konstant virker som at se to halvstore og umodne børn, der leger junkies. Det skyldes dels skuespilpræstationerne af Heath Ledger, der med fedtet hår og usund hud her har fundet den skarpeste modsætning til sin figur i »Brokeback Mountain«, og rising star Abby Cornish, der kunne ses i »Somersault« og Ridley Scotts »A Good Year«.

Fremstillingen af narkomanerne forbliver af ydre karakter og kommer aldrig ind under huden, dér hvor afhængigheden kradser og gør ondt, hvilket dels også skyldes den måde, instruktør Neil Armfield har valgt at holde sig på tre skridts afstand.

Vi ser på Candy og Dan, men vi lærer dem ikke godt nok at kende til, at vi også føler med dem. Derfor føles den overfladiske skildring og romantiserede fortælling om livet på stoffer også som en hån mod den dybereliggende problematik og »Candy« er som helhed en utroværdig bagatel.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse