Romantik for mænd

»En god årgang«. Ridley Scott og Russell Crowe har lavet en romantisk komedie mest for mænd. Det er prisværdigt, men ikke deres stærke side.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Ridley Scott og hans ven forfatteren Peter Mayle, kom på idéen til Mayles bestseller »A Good Year« over en flaske provencalsk vin i den sydfranske region, hvor de begge har et hus. Efterfølgende har Scott instrueret en film baseret på bogen, og resultatet er noget så sjældent som en romantisk komedie, der er mest for mænd.

Russell Crowe spiller den smarte, men amoralske børsspekulant Max Skinner, der arver et vinslot i Provence fra sin eneste slægtning, en onkel, han ikke har set i mange år. Modvilligt må han forlade London for at besigtige stedet. Hans plan er at sælge så hurtigt som muligt, men blandt andre den lokale skønhed Fanny Chenal (Marion Cotillard) og den unge amerikaner Christie - der pludselig dukker op og meddeler, at hun er onklens uægte datter - hindrer processen. Samtidig begynder minderne fra barndommens somre hos den excentriske Onkel Henry (Albert Finney) at blødgøre den selvoptagede karrierefræser. Budskabet kender man fra talløse romantiske komedier, hvor hovedpersonen er korrumperet af jagten på succes, men erkender, at rigdom er lig med at goutere livet, ikke gøre karriere. »En god årgang« adskiller sig til gengæld fra genrehits som »Søvnløs i Seattle« med Meg Ryans sjove, men sjældent sexede komedieheltinde, i og med at helten her omgiver sig med kvinder, der signalerer sex frem for sødme.

Max Skinner betragter grundigt det brede bagparti på hushjælpen Madame Duflot, og fra sin bil giver han fingeren til landevejscyklisterne, mens han råber »Lance Armstrong!«

Filmen ligner et con amore-projekt, og måske derfor var det oplagt for Ridley Scott at vælge sin »Gladiator«-stjerne Russell Crowe til hovedrollen som Max Skinner. Mandehørmen er skægt tænkt som modstykke til den romantiske komedies ufarlige flirt. Men netop valget af Russell Crowe er filmens største problem.

Crowes bryske bas og solide korpus er skabt til at lede store slag, og i rollen som Max Skinner virker han underligt fortabt. Hærføreren Maximus' brynje er skiftet ud med en strikket lysegul pullover fra Pringle, der måske nok er mere passende påklædning, når man kurtiserer smukke kvinder i Provence, men som gør den grovkornede Crowe lidt fimset.

Desuden overspiller han Skinners affekterede side med hævede øjenbryn og udtryk som righto, der skal overbevise os om, at han er britisk. Sjov er han i hvert fald ikke.

Også Ridley Scott har svært ved at finde genrens rytme, og enkelte scener trækkes pinagtigt i langdrag, som da Skinner falder ned på bunden af en mudret svømmepøl.

Filmens location i det sydfranske er imidlertid en formildende omstændighed, og de kvindelige biroller er forfriskende.

Abby Cornish gør amerikanske Christie til filmens mest interessante figur, og også Valeria Bruni Tedeschi som den lokale notar og Archie Panjabi som Skinners personlige assistent Gemma bidrager med lidt kant.

»En god årgang« vil forhåbentlig finde sit publikum, for har man trang til en romantisk komedie, der er sukret som fransk nougat og pittoresk som en reklamefilm for Provence, er filmen en biograftur værd. Ellers kan det nok betale sig at vente til Ridley Scott og Russell Crowes næste samarbejde, »American Gangster«.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse