Rollen som blomsterhandler i »Arvingerne« blev en jobbillet

Mange nyuddannede skuespillere går direkte ud i arbejdsløshed. Sæt antallet af elever på scenekunst­uddannelserne ned, lyder det fra flere sider i branchen. Maria Carmen Lindegaard er en af dem, der måtte kæmpe hårdt for at få arbejde.

Maria Carmen Lindegaard mærkede på egen krop, hvor svært det er at få foden indenfor i skuespilbranchen – indtil hun blev inviteret til casting på TV-serien »Arvingerne«. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det føltes som at stå foran en karrusel og ikke ane, hvordan man kommer på den.«

Sådan fortæller Maria Carmen Linde­gaard, som vi har lært at kende som Katja fra blomsterforretningen i TV-serien »Arvingerne«, om de første hårde år som nyuddannet skuespiller, hvor hun kæmpede for at få foden indenfor i branchen. En kamp som hun deler med mange af de nye skuespillere, der hvert år udklækkes fra såvel statsanerkendte som private skuespillerskoler.

Statens Scenekunstskole, Skuespiller­uddannelsen ved Aarhus Teater, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole samt Det Danske Musicalakademi Fredericia uddanner årligt otte elever hver, altså 32 i alt. Dertil skal lægges 10-15 nyuddannede årligt fra private skuespillerskoler.

Så mange er der slet ikke brug for, lyder det fra mere end halvdelen af deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse, som Berlingske Research netop har gennemført blandt medlemmer af Dansk Skuespillerforbund. Hele 57 procent svarer, at antallet af nyuddannede er for højt, mens 24 procent finder det passende og bare én procent mener, at der ikke uddannes skuespillere nok.

Begrundelsen er først og fremmest den stadigt hårdere kamp om jobbene i en tid, hvor film og især teater har været ramt af besparelser, hvorfor mange unge skuespillere går direkte fra skolen ud i langvarig arbejdsløshed.

Læs også: Politisk flertal er klar til at optage færre skuespillerelever

Bekymring på begge sider af skrivebordet

Og bekymringen deles på den modsatte side af skrivebordet – bl.a. hos teaterchefen, der må sige nej til mange uopfordrede jobansøgninger.

»Som teaterdirektør er det ubærligt ikke at kunne hjælpe de unge mennesker, hvoraf nogle kan rigtig meget. Det er sgu hårdt,« siger Folketeatrets leder, Kasper Wilton, der også er formand for Danske Teatres Fællesorganisation.

»Der sprøjtes flere end 40 unge skuespillere ud fra statslige og private uddannelser hvert eneste år, og selv om der spilles ufatteligt meget teater i Danmark, er der ikke tilstrækkelig scenisk afsætning til, at de kan få et årsværk ud af det,« siger han.

»I gamle dage uddannede man så mange, som man mente, der var brug for. Nogle år måske kun tre eller fire. Men i dag, hvor skolerne får bevilling efter antallet af elever, tager de det samme antal ind hvert år. Det er et problem.«

Også Rie Hedegaard, casting director i Casting Denmark, der formidler skuespillere især til film og bl.a. har samarbejdet med filminstruktører som Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Per Fly, mener, at der uddannes for mange skuespillere.

»Skuespillerne gør alle mulige krumspring for at finde alternative måder at bruge deres uddannelse på, men reelt set er der ikke deciderede skuespillerjob nok. Det er vi for lille et land til,« siger hun.

Hos Dansk Skuespillerforbund forstår formand Katja Holm godt, at man kan synes, der uddannes for mange skuespillere, hvis man selv er arbejdsløs.

»Men det er også vigtigt med en stor bredde i udbuddet, både kunstnerisk, geografisk og i forhold til, at vi skal kunne spejle hele samfundet,« siger hun. »Jeg kan frygte, at den variation og mangfoldighed, der er nødvendig for et bredt kunstnerisk udbud, kan komme til at mangle, hvis der bliver skåret ned på uddannelserne.«

Maria Carmen Lindegaard er en af de unge skuespillere, der har mærket, hvor svært det kan være at få gang i karrieren. Hun blev uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2010, men først nu er der for alvor ved at komme gang i hjulene. Ikke mindst takket være rollen som blomsterhandleren Katja i TV-serien »Arvingerne«.

»Mens jeg gik på skolen, håbede jeg egentlig ikke på en fastansættelse. Jeg var bange for at blive tvunget til at sige ja til roller, som jeg måske ikke syntes var så spændende. Men jeg havde ikke været færdig ret længe, før jeg tog de ord i mig igen,« siger hun.

»Hvis man ikke får noget at rive i fra starten, risikerer man, at teatercheferne siger, at hvis ingen andre har turdet give hende en chance, så gør jeg heller ikke. Det er selvforstærkende. Det var frygteligt – og meget ensomt. Jeg havde hængt hele min identitet på den knage, der hedder at være skuespiller. Og så er det enormt smertefuldt ikke at blive brugt.«

Læs Også: Østre Gasværk vil ud til hele landet

Holdt selv formen ved lige

For at holde sig i gang dannede hun en gruppe med kolleger i samme situation, hvor de øvede forskellige stykker for at holde formen ved lige. Hun gik også til morgentræning og kurser i Skuespillerforbundet, skrev ansøgninger til fonde og til Kunstrådet og kontaktede teaterdirektører. Indimellem fik hun job med at dubbe tegnefilm, hun har medvirket i nogle børneteaterforestillinger, og to gange årligt spiller hun patient på Odense Universitetshospital, når de medicinstuderende skal til eksamen.

»Det har ikke været en ren ørkenvandring. Men dubbing varer måske en halv eller en hel time, og hvis det er alt, du har på en måned, er det næsten ørken alligevel,« siger hun.

Maria Carmen Lindegaard er enig med Katja Holm i, at det er vigtigt med mangfoldighed. Men som jobsituationen er nu, synes hun alligevel, at der uddannes for mange.

Sidste år i september barslede et kulturministerielt udvalg med en plan for omlægning af scenekunstuddannelserne. Den nuværende fireårige uddannelse skal ændres til en femårig bestående af en treårig kunstnerisk bachelor kombineret med en toårig kunstnerisk kandidatoverbygning.

Og de tre scenekunstskoler og Musical­akademiet i Fredericia skal samles i én organisation under fælles ledelse, men med et uændret samlet aktivitetsniveau.

»Min hovedopfattelse er, at der ikke nødvendigvis uddannes for mange skuespillere. Men der er for mange, der uddannes inden for det samme paradigme og henvender sig til de samme arbejdsgivere. Derfor er det tanken bag det arbejde, som forestår nu, at profilere uddannelserne forskelligt, gøre dem mere individuelle og mere selvstændige for de studerende,« siger rektor Sverre Rødahl fra Statens Scenekunstskole. Han har siddet i udvalget og skal nu være med til at føre visionerne ud i livet.

»Mit ønske er, at de forskellige skoler ud over de grundlæggende færdigheder skal tilbyde langt større valgmuligheder. Ikke mindst på den kommende overbygning som bliver mere individuel og med store muligheder for at kunne kombinere fag og retninger,« siger han.

»På overbygningen vil der kunne blive en betydelig større mulighed for at udforske nye udtryksformer, ny teknologi, mediekendskab og ikke mindst i langt højere grad dyrke samarbejdet med andre kunstarter som billedkunst, digitalitet, film, video, TV osv.«

Han forudser, at der fremover kan blive brug for skuespilleres kompetencer på et langt bredere plan end i dag. Men det kræver noget både af uddannelsen – især at de studerende bliver bedre til at skabe egne projekter – og af arbejdsmarkedet.

»Jeg oplever med sorg, at de individuelle kompetencer hos vore studerende langt fra udnyttes fuldt ud. Det har noget at gøre med de studerendes forventning til at gå ind i et arbejdsmarked. Men det har også meget at gøre med selve arbejdsmarkedet. Man har en for stereotyp opfattelse af, hvad en skuespiller egentlig kan,« siger Sverre Rødahl.

Læs også: »Vigtigt, at publikum føler sig forkælet«

Større ansvar for eget arbejdsliv

Som både caster og underviser på flere af skuespilleruddannelserne ser Rie Hedegaard frem til, at uddannelsen bliver gjort mere tidssvarende, og at de studerende tidligere lærer at tage ansvar for deres eget arbejdsliv.

»I dag er uddannelsen meget teaterbaseret, men jeg synes i det hele taget, den kunne være rummeligere. Det er først, når de unge kommer ud i den hårde arbejdsløshed, at de udvikler deres hittepåsomhed og finder på mange alternativer. Jeg er ikke tilhænger af, at man skræmmer eleverne ved at fortælle om »den store arbejdsløse verden«. Det er ikke det mindste motiverende, men jeg tror på, at man kan anspore dem til at udvide deres horisont og lade deres egen drivkraft komme i spil.«

Heldet var med Maria Carmen Linde­gaard, da hun blev inviteret til casting til rollen som Katja i »Arvingerne«.

»Det betyder utroligt meget at få sådan en rolle. Netop fordi det kan være svært for en teaterdirektør at være den første, der sætter penge på hesten. Nu har jeg et blåt stempel,« siger hun.

Læs Også: Årets bedste og værste teateroplevelser

To job som følge af rollen som Katja

Hun har allerede fået to job som en direkte følge af sin rolle i TV-serien. Og kunne sikkert have fået endnu mere ud af det, hvis hun ikke lige havde været på barsel med datteren Elvira de seneste otte måneder.

Hun er enig med Rie Hedegaard i, at uddannelsen gør for lidt for at ruste de nye skuespillere til virkeligheden uden for skolen og lære dem vigtigheden af at se sig selv som et produkt, der skal sælges.

»Jeg har fundet ud af, at man kan bruge uddannelsen til sindssygt mange ting. Nu er jeg kommet med i et fællesskab, der bl.a. laver forumteater til virksomheder. Men hvis jeg selv skulle starte sådan noget, ville jeg stadig ikke vide hvordan. Jeg føler mig ikke klædt på til at lave mit eget firma eller kontakte virksomheder og sige: Her er jeg! Det er stadig et stort problem for mig at sælge mig selv. Men nu ved jeg lidt mere om, hvordan man kommer på karrusellen. Det handler om at springe på og bide sig fast.«