Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Efter den mystiske »The Limits of Control« er amerikansk independentfilms cool eminence, Jim Jarmusch, tilbage i topform med det eksistentialistiske vampyrdrama »Only Lovers Left Alive«, der handler om drifter, overlevelse, evig kærlighed og civilisationens fortabelse – intet mindre. Tilda Swinton og Tom Hiddleston, der begge udstråler en passende overnaturlig sanselighed, er (vel)oplagte valg som de to vampyrer Eve og Adam, der har været gift i flere hundrede år, men stadig er vilde med hinanden. Deres eviggyldige kærlighed trues imidlertid af blodmangel, da menneskehedens blod efterhånden er blevet så forurenet, at det ikke længere er sikkert at drikke. Som i de bedste af Jim Jarmuschs film er fortælletempoet slentrende, og det er en nydelse i sig selv at tilbringe tid med figurerne i deres sanseligt dekadente og meget visuelle univers. Jim Jarmusch slynger med et solidt glimt i øjet om sig med vidende og humoristiske referencer til litteratur-, videnskabs- og musikhistorien, mens han med overlegent overskud serverer stof til eftertanke og en meget rørende kærlighedshistorie.
Hvad: »Only Lovers Left Alive«.
Hvem: Instruktør: Jim Jarmusch. Skuespillere: Tilda Swinton, Tom Hiddleston.
Hvor: Premiere i udvalgte biografer landet over.