»Rødhuder« er for meget for små svenske øjne

Svensk forlag stopper børnebog, som bruger udtrykket »rødhuder«. Forfatteren, der står bag årets svenske TV-julekalender, var antiracist.

I november 2013 blev et af bindene i en nyudgivelse af Betil Almqvists 50er-serie »Barna Hedenhös« stoppet af forlaget Bonniers. I bindet »Barna Hedenhös upptäcker Amerika« omtales indianere som rødhuder, og det var for racistisk til at fortsætte udgivelsen.
Læs mere
Fold sammen

En gammel svensk børnebog er nu kommet med i den gruppe af svensk børnelitteratur, som er blevet standset eller nyredigeret for at passe til tidens normer og forståelse af racer, kønsroller og etnicitet.

Forleden besluttede det store svenske forlag Bonniers at stoppe et af bindene i en nyudgivelse af forfatteren Bertil Almqvists (1902-1972) børnebogsserie »Barna Hedenhös« (på dansk hedder serien »Børnene Hedenold«), som udkom fra 1948 til 1971. Bøgerne handler om den berejste stenalderfamilie Hedenhös.

I det pågældende bind, »Barna Hedenhös upptäcker Amerika« (»Børnene Hedenold opdager Amerika«), fra 1950 omtales indianere som rødhuder, og det går ikke.

»Historien indeholder forældede vurderinger, og derfor har vi taget bogen ud af serien,« skriver Eva Dahlin, litterær chef på forlaget, til svensk tv, SVT.

Udtalelsen og beslutningen er kommet efter kritik af bogen i programmet Kulturnyheterne på SVT. Litteraturhistoriker og professor Paul Tenngart siger til SVT, at det er problematisk, at mennesker i børnebøgerne defineres ud fra deres hudfarve.

»Da man udgav bogen i 1950 blev det ikke set som et problem. Men at indianerne i det her tilfælde som menneskegruppe defineres ud fra deres hudfarve, og at den desuden står for noget negativt, er ikke på linje med, hvordan vi i dag ser på hudfarve,« siger han til Kulturnyheterne.

Det er langt fra første gang, at man i Sverige griber ind mod børnelitteratur, der bruger stereotyper om race, køn og etnicitet, og som er ude af trit med tidens normer. Tintin er blevet fjernet fra et børnebibliotek i Stockholm med den begrundelse, at tegneserien afspejler et forældet kolonialt verdenssyn. Børnebogsforfatteren Stina Wirséns figur Lilla Hjärtat, som er en sort naivistisk tegnet børnefigur, er blevet kritiseret for at give racistiske associationer. Kritikken fik for nylig forfatteren til at beklage, at hun har såret nogle mennesker, og hun bad sit forlag Bonniers om at trække bøgerne tilbage.

Det svenske national-ikon Astrid Lindgren er blevet kritiseret for en af sine figurer i Pipi Langstrømpe: Negerkongen Efraim Langstrømpe. Debatten fik forfatterens datter Karin Nyman til i forordet af de nye udgaver af bogen at forklare, at hendes mor brugte udtrykket negerkonge i en tid, hvor den alment accepterede sprogbrug var anderledes. I Norge har det nationale TV, NRK, fjernet udtrykket negerkonge og erstattet det med »konge af en sydhavsø«. Et andet eksempel: Genudgivelse af en serie bøger fra 50erne om privatdetektiven Ture Sventon skrevet af Åke Holmberg er også blevet stoppet, fordi bøgerne indeholder ordet neger.

Den aktuelle debat om Bertil Almqvists bøger har fået fart, fordi en tv-udgaven af hans bog »Barna Hedenhös uppfinner julen« (»Børnene Hendenold opfinder julen«) er årets julekalender på den statslige kanal SVT1. Seriens instruktør og medforfatter til tv-manuskriptet, Jonathan Sjöberg, er også kritisk overfor det syn på race og kønsroller, der kommer til udtryk i forfatterskabet. I »Barna Hedenhös och de urlympiska spelen« (»Børnene Hedenold og de olympiske lege« fra 1952 kan man bl.a. læse om en løbsdag, som var »en sort dag for alle undtagen negerne«).

»Det er racistisk, og der findes mange eksempler i bøgerne på, hvad man i dag ville synes er ren og skær racisme,« siger Jonathan Sjöberg til SVT.

Selv om Bertil Almqvist kritiseres for sprogbrugen (n-ordet, som et svensk medie skriver), så beskrives han af forfatteren Nisse Larson, som har skrevet en biografi om ham, som »en udpræget antiracist og et udpræget moderne menneske«.

Nisse Larsson synes ikke, at det er censur eller historieforvanskning at ændre visse ord i Bertil Almqvists bøger.

»Det handler om at benytte sig af et nutidigt sprog. Man siger ikke lapper (om den samiske befolkning, red.) eller negre om mennesker i dag,« siger Nisse Larsson til SVT.

I Sverige er man vant til den slags debatter.

»Så står vi der igen. Midt i en børnekulturdebat om, hvordan man skal forholde sig til et forældet syn på racer, hvor den hvide vurderes som højerestående,« skriver kommentatoren Erika Hallhagen i den borgerlige avis Svenska Dagbladet.

Hun forudsiger, at debatten om Hedenhös-bøgerne vil »trigge den hvide middelklasse« lige så meget som debatten om det børnebibliotek i Stockholm, der fjernede »Tintin i Kongo« fra hylderne.

»I begge tilfælde er det ikke et formål i sig selv at værkerne føres videre til kommende generationer, de er begge ret middelmådige. Imidlertid ville et forklarende forord også denne gang have været på sin plads,« skriver Erika Hallhagen med henvisning til Hedenhös-bøgernes forældede syn på racer og kønsroller.