Roderi på skolebænken

En gruppe af somaliere oprettede for seks år siden en friskole i København. De ville lave en somalisk skole til deres egne børn og har siden modtaget i alt knap 30 mio. kroner i statstilskud. Men friskolen har haft konstant uorden i økonomien og alt for ringe undervisning ifølge myndighederne. Nu skal skolen aflevere et svar til Undervisningsministeriet, der har indstillet den til lukning. Hvad gik der galt på Alkownain?

Hverdag i friskolen Alkownain. Tv. i <br>billedet et kig ned i den nøgne, asfaltbelagte skolegård. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Ahmed Farah Jama er en mand af få ord, da han omsider svarer sin telefon.

Rygtet har bredt sig som en steppebrand i det somaliske miljø i København: Journalister fra Berlingske Tidende graver i skolens regnskaber. Ahmed Farah Jama virker ikke overrasket over vores opringning.

»Ved du hvad, vi har en aftale med bestyrelsen og skoleledelsen om, at vi udarbejder et svar til Undervisningsministeriet. Før det sker, vil vi ikke udtale os i pressen.«

Den 43-årige Ahmed Farah Jama har stor indflydelse blandt somaliere i København. Han var en af frontfigurerne i en storstilet repatriering af 330 somaliske familier i Norden, der for år tilbage købte jord i det nordlige Somalia for at samle flygtede somaliere fra Danmark, Sverige, Norge og England i et landområde under navnet Skandinavia.

Men Ahmed Farah Jama og de somaliske familier er her endnu. Freden er skrøbelig i hjemlandet og arbejdsløsheden skyhøj.

Nu gælder det for Ahmed Farah Jama i stedet redningen af friskolen Alkownain i København med 168 somaliske børn.

Han er bestyrelsesformand for friskolen på Hejrevej på Nørrebro, hvor han sammen med den øvrige bestyrelse og bekymrede forældre har et presserende problem: Undervisningsministeriet meddelte først på sommeren, at det er slut med statstilskud til den somaliske skole Alkownain. Undervisningen er simpelthen for ringe i de fleste fag. Dermed står skolen til lukning 1. november. Somalierne er oprørte. De er slet ikke enige i, at undervisningen i Alkownain halter efter folkeskolen. De lugter et politisk korstog, anført af regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti. En kampagne, der skal kvæle en fri skole for en etnisk minoritet, der i forvejen føler sig forfulgt i Danmark.

»Det er ikke undervisningen, der er problemet. Der er en anden dagsorden her,« udtalte Ahmed Farah Jama for nylig.

Ifølge Undervisningsministeriet er netop undervisningen problemet.

Allerede i foråret 2004 slog Københavns Kommunes tilsynsførende alarm. Timerne i skolen var præget af uro, og forholdet mellem lærere og elever anspændt. Det fik Undervisningsministeriet til at skærpe tilsynet og gennemføre en række besøg på skolen. Konklusionen i september 2005 var klar: Undervisningen i samtlige observerede fag stod ikke mål med folkeskolens.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet gennemgik dengang rapporterne og fandt Alkownains undervisning »rigid, ensidig og lærerstyret, hvor eleverne slet ikke kommer til orde«.

Skolens daværende ledelse lovede bod og bedring og ansatte en stribe nye lærere med bedre danskkundskaber. Men da Undervisningsministeriet kom tilbage og gennemførte yderligere tilsyn fra efteråret 2006 til februar 2007, var undervisningen stadig for ringe. Der blev talt engelsk i en matematiktime - og dansk i en engelsktime, konstaterede tilsynet bl.a.

I de såkaldt »praktisk-musiske fag« - idræt, billedkunst og musik - løb undervisningen helt af sporet foran ministeriets tilsynsførende.

»Lærerne havde, generelt betragtet, begrænsede pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. En lærer syntes således i flere lektioner delvist at miste kontrollen over undervisningssituationen. I de observerede lektioner var der fra hovedparten af lærernes side eksempler på markante og hårde ytringer over for enkelte elever og grupper af elever. Hos en enkelt lærer blev der i en lektion gentagne gange anvendt aggressive tiltaleformer og tonefald over for eleverne.«

Sådan skrev Skolestyrelsen under Undervisningsministeriet i en rapport af 25. juni 2007 og varslede så, at statstilskuddet ophører pr. 1. november 2007.

Til den tid er der gået tre år.

Tre år hvor de ansvarlige myndigheder har været klar over, at der var alvorlige problemer med undervisningen på Alkownain.

Tre år hvor de 168 elever har modtaget undervisning, der ikke har stået mål med kvalitetskravene i folkeskolen.

Og tre år hvor eleverne har risikeret »markante«, »hårde« eller ligefrem »aggressive« tiltaleformer.

Man kan også tælle på en anden måde.

For Alkownain har haft et syndigt rod i sin økonomi lige siden den spæde start i 2001. Den kreativitet, der skulle have blomstret i de praktisk-musiske fag, præger i stedet Alkownains økonomi, afslører regnskaberne og revisorens protokollater.

- I 2006 var der personale, som ikke har udført reelt arbejde på skolen. En alvorlig sag for en skole, der modtager milliontilskud fra staten. Derudover var der store problemer med at inddrive skolepenge fra forældrene.

- I 2005 modtog skolen tilskud for 48 tilmeldte elever i skolens fritidsordning. Reelt gik der 25. Det kom først frem efter et brev fra en tidligere skoleleder, der ikke ville sættes i forbindelse med ulovligheder. Skolen selv anførte i et brev til Undervisningsministeriet, at der var tale om »en kommunikationsbrist« mellem skolen og en del af forældrene.

- I 2004 bortkom store dele af bogføringen, og den ansvarlige måtte meldes til politiet. Samme år vedtog bestyrelsen at sætte forældrebetalingen ned - trods revisors advarsler, store underskud og gæld.

- I 2003 og 2002 - som i årene efter - var der med store underskud problemer med at betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til tiden. Derudover spurgte revisoren forgæves efter referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamling.

Som revisoren sammenfatter skolens økonomi i det seneste protokollat for 2006, mangler Alkownains bestyrelse og ledelse »skyldigt økonomisk hensyn«, »sparsommelighed«, »effektivitet«, »produktion« og »god økonomistyring«.

Derfor ringer vi til skolens bestyrelsesformand, Ahmed Farah Jama.

Berlingske Tidende har nogle spørgsmål til skolens økonomi. Alkownain har haft underskud i fem år og oparbejdet en stor gæld. Der er usikkerhed om, hvorvidt skolen overhovedet kan fortsætte driften.

»Jeg må ikke udtale mig. Men jeg ved heller ikke, hvad I vil tale om.«

Du har skrevet under på et regnskab og et protokollat afleveret til Undervisningsministeriet, som helt bortset fra undervisningens kvalitet viser store økonomiske problemer.

»Ja.«

Vi vil gerne spørge om, hvorfor udgifterne har været større end indtægterne i alle fem år, og hvordan Alkownain vil komme ud af sin gæld?

»Det har vi talt med ministeriet om, og det kan jeg ikke udtale mig mere om.«

Okay. Men skolens revisor skriver i sit protokollat fremlagt for bestyrelsen i marts 2007, at der i begyndelsen af 2006 har været ansat personale, der ikke har udført reelt arbejde. Hvordan kunne det ske?

»Det kan jeg ikke... Det vil jeg ikke... Her vil jeg have samtalen stoppet. Vores revisor ved det godt, og der skulle ikke være nogen problemer dér.«

Hvad mener du med, at der ikke skulle være nogen problemer dér? Han skriver, at der skulle være ansat personale i flere tilfælde, der ikke har udført reelt arbejde.

»Jeg har ikke kendskab til noget.«

Men du har jo skrevet under på protokollatet.

»Nu har jeg sagt, hvad jeg skulle have sagt. Jeg har ikke flere kommentarer. Vi vil ikke udtale os i medierne. Og det er det.«

Dermed slutter samtalen med Ahmed Farah Jama.

Friskolen på Hejrevej er opkaldt efter en pioner. For 1.100 år siden åbnede Yusuf Alkownain den første skole i Somalia, hvor de færreste på den tid kunne læse og skrive. Skolen åbnede i skyggen under et akacietræ, der med sin flade krone beskyttede eleverne og deres lærer mod den afrikanske sol.

Alkownain Friskole startede næsten lige så ydmygt herhjemme. Skolen blev grundlagt i løbet af vinteren 2000-2001 på et initiativ taget af en række borgere i Danmark med somalisk baggrund. Skolens første undervisningsår var fra august 2001 til juni 2002, hvor de somaliske børn fandt husly i nogle meget små lokaler i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Der var dengang 30 elever på skolen i børnehaveklasse og første klasse.

Men Yusuf Alkownains danske arvtagere var mere ambitiøse: Der var kæmpe interesse for skolen, og skolen ville have fat i hele gruppen af somaliere i hovedstadsområdet.

I løbet af foråret 2002 blev lejemålet på Hejrevej 38 ledigt, da den irakiske, muslimske friskole Ibn-Sina lukkede.

Somalierne vandt et hæsblæsende kapløb om at leje ejendommen, og sommeren 2002 gik med at klargøre ejendommen, indskrive elever, ansætte lærere, skaffe møbler, lægge skemaer og meget andet. Da Alkownain slog døren op efter sommerferien, var skolen pludselig blevet til en stor skole på omkring 150 elever.

Alt var kaos. Ikke mindst økonomien. Lejemålet på Hejrevej var alt for dyrt, og der blev ansat for meget personale i forhold til antallet af elever. Skolen kom ud med et underskud på næsten 1,5 mio. kroner. Gennem årene er der lovet bod og bedring, tiltag og besparelser. Men den dag i dag er Alkownain endnu ikke kommet ud af et lejemål, som alle i årevis har vidst har været for dyrt for skolen.

Desuden er mange somaliere i Danmark en lavindkomstgruppe. Alt for mange forældre undlod at betale deres børns skolepenge - og alt for længe fik de lov til det. De var jo somaliere, somaliere hjælper hinanden, og ingen havde lyst til at smide glade børn på porten.

Når man ikke har penge og ikke vil spare, så må man låne. Alkownain satte sig tidligt i gæld til den Somaliske Ungdoms- og Kulturforening i Danmark (SUKF) og skylder stadig en halv mio. kroner til foreningen.

Det betød ifølge et brev fra en tidligere skoleleder til Undervisningsministeriet, at der ikke var penge nok til undervisningsmaterialer. Samtidig har der langtfra været vandtætte skotter mellem SUKF og skolen.

13. november 2005 holdt SUKF generalforsamling på Frederiksberg, hvor foreningen konstituerede sig med Ahmed Farah Jama - Alkownains nuværende bestyrelsesformand - som formand og Abdullahi Hassan Hirsi - Alkownains nuværende skoleleder - som sekretær.

Måneden efter - december 2005 - bemærker Alkownains revisor - at skolen har afdraget lånet med 35.000 kroner mere, end den skulle ifølge låneaftalen.

»Dette er foretaget uden nødvendig hensyntagen til skolens økonomi,« skriver revisor.

Det bedste, man kan sige om Alkownain, er måske, at skolen er deres. Somaliernes.

Det kan godt være, at undervisningen ifølge ministeriet halter. Det kan godt være, at tonen til tider er ubehagelig, og økonomien sejler. Og det er helt sikkert, at huset på Hejrevej er nedslidt og uegnet til at huse 168 børn. Går man under det hjemmemalede skilt i de glade farver ind gennem den fængselslignende gitterport, står man i en baggård ikke meget større end et typisk klasseværelse i en folkeskole. Der er kun asfalt og et vrag af en bil uden nummerplader. Her har op til 100 børn holdt frikvarter.

Men selv om Alkownain ikke virker som den frie tumleplads, de fleste danske forældre drømmer om at lægge børn til, har skolen haft et solidt tag i somalierne i København. For Alkownain er et lille stykke af somaliernes tabte hjemland. Her går alle piger med tørklæder, alle er mørke i huden, alle forsøger at være gode muslimer og blive oplyste borgere på deres egne præmisser. Her kender forældrene hinanden, og ingen far behøver at frygte forældremøderne trods et gebrokkent dansk og et lidt for stort jakkesæt.

Lærer- og ledergruppen har været præget af en blanding af muslimske somaliere uden læreruddanelse og danskere mere kendt for deres tro end deres pædagogik.

Imam Abdul Wahid Pedersen var leder på skolen i 2002, da han kom under beskydning i dagbladet Information for ikke at lægge klar afstand til omskæring af somaliske piger. Imamen Ahmad Akkari, som under Muhammed-krisen var inde på, at Naser Khader måske ville blive bombet, hvis han blev minister - ifølge Akkari selv kun i spøg - arbejdede også en periode på skolen efter krisen. Ifølge skolens hjemmeside arbejder den danske konvertit og lærer Musa Kronholt - erklæret medlem af den fundamentalistiske muslimske bevægelse Hizb ut-Tahrir - i øjeblikket på Alkownain.

Mens somalierne selv er oprørte over den truende lukning, er professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet mere forundret over, at skolen ikke er blevet lukket tidligere.

»Når det danske samfund afholder 80 procent af udgifterne til en friskole, er jeg altså ret interesseret i, at disse børn får en forsvarlig undervisning. Derfor er eksemplet Alkownain katastrofalt. Et år burde have været længe nok til at rette op og ellers lukke skolen,« siger han i dag.

Skolestyrelsen har haft ansvaret for tilsynet med undervisningen. Her har embedsmændene lagt vægt på, at tilsynet har skullet have tid til at gå skolen grundigt igennem. Derfor har det taget ca. tre år, før Alkownain blev indstillet til lukning. Der findes omkring 20 muslimske friskoler i Danmark, ti har været under ministeriets skærpede tilsyn.

Kontorchef Birgitte Ammitzbøl, Undervisningsministeriet, afviser kritikken fra Niels Egelund:

»At lukke en skole er ikke noget, man bare lige gør. Ministeriet griber først til så drastisk et skridt efter nøje undersøgelser.«

Derudover har hun ikke yderligere kommentarer.

At ministeriet ikke for længst har lukket Alkownain på grund af skolens dårlige økonomi, tilskrives ikke mindst skolens revisor, Hans Grube. Hans far var en kendt friskolemand, og han har arbejdet stenhårdt på at bringe Alkownain på fode. Han har tidligere hjulpet klienter som Peter Brixtofte og er revisor for en stribe muslimske friskoler.

Den irakiske, muslimske friskole Ibn-Sina gik ned på samme adresse som Alkownain. Den blev lukket af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V):

»Det er vores opfattelse, at Ibn-Sina Friskole ikke giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,« sagde ministeren 14. marts 2002.

Samme dag fremsatte hun et nyt lovforslag, der skulle gøre tilsynet med skolerne betydeligt skrappere for børnenes skyld.

Revisor Hans Grube ønsker ikke at kommentere sagen, men henholder sig til sin tavshedspligt. Alkownains skoleleder har heller ikke ønsket at medvirke, mens undervisningsminister Bertel Haarder (V) har haft for travlt med det årlige Sorø-møde og derefter Venstres sommergruppemøde til at kommentere situationen på Alkownain.

Onsdag 15. august er sidste frist for Alkownain til at svare ministeriet. Mandag 20. august møder Alkownains elever igen i skolen efter sommerferien.